Selvfølgelig skal problemet med overløb løses, men vi skal ikke have vores (hoved)fokus væk fra det største problem!

Synes dette billede viser meget godt sammenhængende https://pro.ing.dk/sites/mi/files/styles/image_embed/public/2020-09/stiiggrafik2.png?itok=svuWXnhz

fra artiklen https://pro.ing.dk/watertech/artikel/en-storm-i-et-glas-spildevand-og-det-reelle-problem-8144 af Stiig Markager

Ok, vi kan da fint blive enige forbedringer i begge sektorer på samme tid, men der vil være mange i DK som ikke vil acceptere stramninger over for landbruget

Selvfølgelig skal problemet med overløb løses, men vi skal ikke have vores (hoved)fokus væk fra det største problem!

Så vidt jeg lige kan se ligger gennemsnitne på udledning fra hhv. landbrug og skov/upasset jord så at landbruget udleder omkring 20% mere kvælstof pr. ha end hvis jorden ikke blev dyrket

hej Kristen ZR

da du kan se det, må der så være en reference. Vil du være venlig at lægge denne?

Ok, vi kan da fint blive enige forbedringer i begge sektorer på samme tid, men der vil være mange i DK som ikke vil acceptere stramninger over for landbruget når byer leder overløb ud lige ved siden af. Selv 20 % er jo i den høje ende, når nu algevæksten rigtig får fat ned gennem Lillebælt og i alle de fjorde der omkring, når først temperaturen kommer op her over sommeren.

Derfor mener jeg der bør strammes op inden man beder/kræver forbedringer i landbruget

Hvorfor ikke plukke de største frugter først - evt. samtidigt med, at vi løser det mindre problem, som overløb jo er?

Jeg er nu slet ikke sikker på det er så små overløb. Jeg hører også dykkere som er i vandet og lige pludselig oplever en ordentlig bæ. Det er ikke bare godt fortyndet overløb. Jeg tror desværre ikke vi ser det hele. Derfor mener jeg der bør strammes op inden man beder/kræver forbedringer i landbruget. Vi må gå foran med den gode opførsel. Flere målinger som viser hvornår det sker således at forbedringer kan findes.

AS - også hvis overløbene kun bidrager med 10% af de samlede udledninger?</p>
<p>Det er de størrelsesordner vi taler om ...

Der skal man jo så lige holde sig for øje at kvælstofudvaskningen fra opdyrket landbrugsjord er mellem 0 og 50 kg N, alt efter gødningstype, efterafgrøde, dræn osv. Kvælstofudvaskningen fra skove svinger mellem 0 og 40 kg N alt efter skovtype osv.

Så vidt jeg lige kan se ligger gennemsnitne på udledning fra hhv. landbrug og skov/upasset jord så at landbruget udleder omkring 20% mere kvælstof pr. ha end hvis jorden ikke blev dyrket. Det vil altså sige at, af de nævnte 90% der udvaskes fra landbruget, vil kun i omegen af 20% reelt kunne tillægges landbruget, resten ville blive udledt alligevel, hvis jorden blev lagt om til naturarealer.

Så, af den udledte kvælstof som der sker på baggrund af menneskelige handlinger, er godt 30% af dem fra rensningsanlæg, og 3-7% af den totale udledning vil komme af overløbene.

Det er naturligvis rigtigt som KH skriver, at det har "noget" med størrelsesorden at gøre. Omvendt må ledelser, som ser overløb hver eneste uge, være komplet "tonedøv" for bare at plædere "vi overholder reglerne".

Sund fornuft og almindelig omtanke burde da tilsige en ledelse og en bestyrelse/ejer (læs kommuner) at konstatere problemet, OG iværksætte en afhjælpning. En plan frem til 2027, for et problem set siden 2015, er ren fup og blålys = traditionel strudseplanlægning.

At det er ofte forekommende i mange offentlige planområder er ikke en gangbar undskyldning i specifikke tilfælde. Lær det nu: "Rettidig omhu" er et godt mantra.

AS har du slet ikke fulgt med i artikler og debat om overløbene. Som jeg har læst det, er der 2 løsningsmuligheder, når man nu ikke kan forhindre regnvejr/skybrud.

1. Separat kloakring så regnvand ikke går gennem renseanlæggene men direkte til å, sø og hav.
2. Megastore rensningsanlæg voldsomt overdimensionerede til kloakvand/ikke regnvand.

Man kan jo ikke kræve landbrugspakke 1 og 2 og 3 og 7 hos landbruget, når der sker overløb fra byerne

AS - også hvis overløbene kun bidrager med 10% af de samlede udledninger?

Det er de størrelsesordner vi taler om ...

Det er da fuldstændig ubegribeligt at rensningsanlæg ikke gør noget ved overløb af disse størrelser. Man kan jo ikke kræve landbrugspakke 1 og 2 og 3 og 7 hos landbruget, når der sker overløb fra byerne. Det er altså en ommer.

kunne være fint med en principskitse af et renseanlæg med de forskellige delanlæg angivet. Hvordan ser en sådan 'bypass' egentlig ud og fungerer i praksis?

Jeg er ikke leveringsdygtig i en skitse men jeg kan da komme med en øjenvidneberetning fra en ekskursion i biologi til et rensningsanlæg i midtfirserne.

Det startede med en mekanisk sigte der fjernede cykler, vatpinde, kondomer etc.

Derefter kom en lang kanal hvori sand og andet kunne bundfælde sig.

Så var der en række gæringskar med iltning og omrøring hvor mikroorganismer guffede næringsstoffer i sig under omrøring.

Tankpasseren havde et trick med at standse iltningen i intervaller så nogle anaerobe bakterier ville guffe et eller andet i sig nu der ikke var mere ilt. Om det var kvælstof eller fosfor kan jeg desværre ikke huske.

Til sidst bundfældes bakterierne som slam og vandet løber ud i fjorden.

Jeg forestiller mig at bypass simpelthen er at der løber så meget vand igennem at processen ikke når at blive ordentlig færdig før resultatet skylles igennem.

Lidt forvirrende med skiftende enheder, m3 fremfor liter er at foretrække.

Hvis branchestandard er mio m3, så er det Ing.dk bør anvende i stedet for det Ekstrabladsagtige mia liter.

kunne være fint med en principskitse af et renseanlæg med de forskellige delanlæg angivet. Hvordan ser en sådan 'bypass' egentlig ud og fungerer i praksis?

Lidt forvirrende med skiftende enheder, m3 fremfor liter er at foretrække.