Et af danmarkshistoriens største kraftværker lukker (næsten) elproduktionen

Kulbunkerne forsvinder snart helt fra Asnæsværket.

Asnæsværket, der engang var Danmarks største kraftværk, skal erstattes af et meget mindre, flisfyret værk, som stort set kun leverer strøm til Kalundborg.

Asnæsværket, der i sin storhedstid var Danmarks største kraftværk med tre aktive blokke og en kapacitet på 1.057 MW, bliver så godt som nedlagt som strømproducerende værk.

I stedet vil Dong Energy, som ejer værket, erstatte det nuværende, kulfyrede blokke med en langt mindre blok, der skal brænde træflis af. Det kan kun producere 25 MW el, og det kommer det ikke engang til hele tiden.

Værkets hovedopgave bliver at forsyne Kalundborg med fjernvarme samt virksomhederne Novo Nordisk og Novozymes med damp. Flisværket skal have en kapacitet på 135 MJ/s damp og varme, vel at mærke hvis turbinen ikke er i brug.

Selve værket er naturligvis dimensioneret til at kunne klare en langt højere produktion fra en ny blok. Men elprisen er ganske enkelt for lav til, at det kan betale sig for Dong at bygge større.

Læs også: Færre køer og biomasse redder Danmarks klimamål

Ifølge presserådgiver Carsten Birkeland Kjær er der heller ikke økonomi i at ombygge de to eksisterende blokke, så de kan brænde træpiller af i stedet for kul.

Backup til Østdanmark

Den aktive blok på Asnæsværket, blok 2, kan producere 142 MW strøm og 233 MJ/s varme. Den langt større blok 5 er kun betinget driftsklar og kan starte med 60 timers varsel, hvis der ser ud til at mangle strøm i Østdanmark. Den har en kapacitet på 640 MW el og 308 MJ/s.

Det nye, flisfyrede værk er også en konsekvens af, at Dong for godt et år siden drejede nøglen til sin forgasningssatsning om.

Læs også: Dong lukker sit højt profilerede forgasningsanlæg til 150 millioner kr.

Teknologien, der blev kaldt pyroneer, havde netop hjemme på Asnæsværket, men det lykkedes ikke at finde en partner til at bygge et anlæg, hverken på Asnæs eller andre steder.

»Vi har undersøgt, om det første fuldskala pyroneeranlæg skulle være på Asnæsværket. Men det er spørgsmål om, hvad der er økonomisk bæredygtigt,« siger Carsten Birkeland Kjær.

Halm er også en mulighed

Både Kalundborg Forsyning, Novozymes og Novo Nordisk fremhæver, at de med aftalen sikrer sig grøn varme i fremtiden. Carsten Birkeland Kjær understreger, at der bliver mulighed for at fyre med lokal biomasse, f.eks. halm, hvis der viser sig et overskud i området.

Den endelig aftale mellem parterne ventes først indgået om et års tid, når alle undersøgelser er færdige. Den nye blok kan så begynde at producere varme i 2018.

Dong Energi er i forvejen ved at bygge en endnu større fliskedel på Skærbækveærket, som skal stå klar i 2017.

Læs også: Dong bygger flisfyret lillesøster til Skærbækværket

I København ombygger Hofor Amagerværket til et nyt, flisfyret værk.

Læs også: Træflis skal varme københavnerne efter milliardombygning af Amagerværket

Dong Energy ombygger derimod de store kraftværker i Studstrup og Avedøre, så de kan fyre træpiller ind i de nuværende ovne.

Kommentarer (32)

Kalundborg by kan dække deres fjernvarmebehov 7 gange, alene med overskudsvarme fra byens fabrikker, alene Statoil kan dække 80-90 % af byens varmebehov, uden nogen form for efter varme, så som varmepumpe, eller andet.
Men fordi Dong skulle betale flere hundrede millioner for oprydning, hvis de skulle lukke Asnæsværket, Valgte de istedet at ombygge det til flis.
Denne ombygning har fået 400 millioner i tilskud til !!
Og da Dong også får tilskud til at brænde det, ikke afgiftsbelagte flis af.
Og der skal betales afgift for at benytte overskudsvarme.
Så er det mere økonomisk fordelagtigt at forsætte med at lade oveskudsvarmen forsvinde til himmels, og istedet brænde flis af.
Hurra for den danske energipolitik........

  • 35
  • 0

Hvorfor er det vi bliver ved med at benævne dampeffekt i denne enhed?
Watt burde vel være det samme...?

(Sagde kemikeren der arbejder som valle-ingeniør)

  • 8
  • 2

Det lyder som noget vrøvl. Asnæsværket blev bygget til at lave el. Skulle man lade en 500 Mw kedel køre på 25 Mw blot for at lave varme?
Virkningsgraden ville være meget lav og spørgsmålet er om de store kedler kan køre ved så lave effekter.
Hurra for sund fornuft :)

  • 6
  • 0

Jeg er ikke ekspert men jeg er ret sikker på at træflis skal i en ovn og ikke i en kedel.

  • 1
  • 5

Kedel OG ovn
og
Maskine OG motor
og
Skib OG fartøj
- er hver især synonymer, men forskellige fagområder og størrelser giver præference for det ene eller det andet.
Det kan man blandt andet finde i en ordbog - f.eks. Ordnet.dk.

Julefred ....

  • 9
  • 0

Hvor ses import-andel ?

I tabellen på side 5 i denne Energistatistik 2014, fra Energistyrelsen:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Det er importen af træpiller, der dominerer importen af vedvarende energi: 35 PJ ud af en samlet import på 55 PJ. Den indenlandske biomasseproduktion kommer især fra 'de 4 store': halm 18 PJ, skovflis 11 PJ, brænde 16 PJ, (bionedbrydeligt) affald 21 PJ. Desuden bidrager træpiller med 2 PJ og træaffald med 7 PJ; det giver 76 PJ ialt. Oveni skal lægges biogas med 5 PJ, og varmepumper med 7 PJ.

p.s. Vindkraftproduktionen bidrog med 47 PJ og solenergi med 3.3 PJ.

  • 4
  • 0

Jeg arbejder for en virksomhed i Kalundborg der har store mængder overskudsvarme ,vi ville prøve at afsætte til Kalundborg forsyning.
Kalundborg forsyning var i starten ikke voldsomt interesseret i at købe dem, fordi Asnæsværket kun kørte for at lave fjernvarme, mens elproduktionen gav underskud. Derfor skulle fjernvarmeforbrugerne betale underskuddet på elproduktionen., hvorfor fjernvarmeprisen eksploderede. Hvis vi kun kunne levere en del af fjernvarmen, så ville underskudet på elproduktionen blive endnu større, og derfor ville den resterende fjenvarme blive endnu dyrere.
Tilsidst sagde Statoil og Novo til Kalundborg forsyning, at hvis ikke at de fik nogen mere fordelagtige priser på fjernvarme og damp, så ville de selv lave deres eget system.
Derfor begyndte Kalundborg forsyning at kigge på andre løsninger, og undersøgte derfor overskudsvarme mængder i Kalundborg.
Resten er vist alm. tilgængeligt information

  • 12
  • 1

Ja, du husker forkert.

Læs dit eget wiki-link én gang til, og kig på ligningen:
1 Joule = 1 Watt*sekund => 1 J/s = 1 Watt.

Okaay, som de siger ovre i James Prescott Joules hjemland?

  • 4
  • 0

Den langt større blok 5 er kun betinget driftsklar og kan starte med 60 timers varsel, hvis der ser ud til at mangle strøm i Østdanmark. Den har en kapacitet på 640 MW el og 308 MJ/s.

Kan det virkeligt passe, at blok 5 har en effekt på 640MW el ud af en samlet effekt på 948MW (640MW el + 308MW varme)?

Altså blok 5 har en virkningsgrad på knap 70% beregnet i forhold til el produktion?

  • 0
  • 0

Asnæsværket, der i sin storhedstid var Danmarks største kraftværk med tre aktive blokke og en kapacitet på 1.057 MW

Med alle 5 blokke i drift samtidig (1980'erne og 90'erne) var kapaciteten faktisk helt oppe på ca. 1440 MW.

  • 4
  • 0

Ja. Det husker jeg godt, da jeg arbejdede der.
Blok 5 640 MWh
Blok 3 og 4 ca. 245 MWh hver.
Blok 1 og 2 ca. 145 MWh hver.
Det er ca. værdier, og ja, der stod 1440 på skiltet udenfor.
Noget gik jo også til egetforbrug til f.eks. fødepumper.

  • 1
  • 0

og det har en årsvirkningsgrad på 42% !
42% for et kulfyret kraftvarmeværk i år 2015. I en by der kan opvarmes 7 gange af overskudsvarme !!!

  • 3
  • 2

Hvorfor skal kulbunkerne væk? Hvis værket skal fungere som backup værk, er det nødvendigt med brændstof til kedlerne. Med en stor kulbunke kan værket producere strøm i flere måneder, og være egnet som backupværk.

  • 1
  • 0

Dette undgår man med olietanke

Men mon ikke man har en vis skræk for olie på de kanter?
Jeg husker en garantiprøve på blok 5 omkring 1980 hvor nogen var kommet til at skrive i en specifikation at der skulle eftervises et døgns fuldlast på olie, der var bare ingen der havde tænkt på hvad det kostede så det kom som et chok!

Blev blok 5 forøvrigt ikke opgraderet til næsten 700 MW og levetidsforlænget inden den lukkede?
Det er måske forklaringen på de 1440 MW?

  • 0
  • 1

Kraftværkspladsen er der jo i forvejen ! Såfremt der ikke bliver etableret en ny kraftvarmeproducerende enhed på Asnæsværket, vil hele værket sandsynligvis skulle lukkes helt ned. Så vil man miste en backup kapacitet på max. 640 MW el fra blok 5. Og så vidt jeg kan forstå har Sjælland mindre reservekapacitet til rådighed, i forhold til Jylland/Fyn. Og da afgiftssystemet netop ikke favoriserer overskudsvarme, må man nødvendigvis vælge den "næstbedste" løsning.
Løsningerne med overskudsvarme er måske ikke altid lykken ?
Industriel overskudsvarme kan jo forsvinde i løbet ganske kort tid hvis industrivirksomheden ophører med at producere denne overskudsvarme.
Men f.eks. en ny biomassefyret produktionsenhed er en langtidsholdbar løsning, i min optik.

  • 2
  • 0

"Manøvren" med at skrotte kapacitet minder i betænkelig grad om ENRON skandalen, Hvor man nedlagde en masse kapacitet, så der opstod en kraftig mangelsituation.

Efter min mening burde energiministeren gribe ind, for det her vil da gå galt.

  • 1
  • 3