Et år efter Fukushima: Atomkraften okser videre
For en stund er verdens opmærksomhed igen rettet mod Fukushima-Daichi atomkraftværket i Japan. Det er étårs-dagen for katastrofen, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på en hel verden.
Umiddelbart efter katastrofen gav EU ordre til, at de 14 medlemslande, der har atomkraft, foretog en række stresstest af de i alt 136 kraftværker i unionen. Samtidig hoppede Ukraine og Schweiz med på vognen.
Cirka 10.000 sider med nationale resultater landede omkring nytår og var baseret på rapporter fra a-kraftværkernes licenshavere.
»Der var ikke noget alarmerende i de rapporter. Men de pegede på en række mindre ting, som Fukushima viste, kan være vigtige for sikkerheden. Det er ganske betryggende,« siger Wolfgang Weisenack, der er ekspert i reaktorsikkerhed ved Institut for Energiteknikk i Norge.
Han peger blandt andet på Schweiz, der har bygget depoter til generatorer og pumper på et sted væk fra kraftværkerne, hvor udstyret kan nås med helikopter, så man ikke er forhindret af ødelagte veje, som det skete i Japan.
Eksperter på europæisk rundtur
Siden rapporterne blev indleveret, har nationale eksperter i regi af European Nuclear Safety Regulators Group, Ensreg, diskuteret resultaterne. I morgen, mandag, tager de så næste skridt, fortæller civilingeniør i Beredskabsstyrelsen Poul Erik Nystrup, der sidder med i evalueringsgruppen for Danmark.
»Evalueringerne af rapporterne gav en række nye spørgsmål. Nu tager vi i forskellige hold ud til de enkelte lande og diskuterer deres nationale rapporter i dybden. Det arbejde skal samles i en fælles rapport i løbet af april,« fortæller Poul Erik Nystrup, der selv skal til Slovenien og Sverige.
Netop Sverige var, som vi kunne fortælle her på ing.dk, blandt de lande, der fik en radikal øjenåbner i forbindelse med stresstesten.
De svenske analyser viste blandt andet, at kraftværkerne slet ikke er rustet til at kunne håndtere hændelser, hvor de ville være uden strøm i over 24 timer eller episoder på flere reaktorer på samme tid.
Det var en af svaghederne ved Fukushima, som Europa skal lære af, mener Wolfgang Wiesenack. Flere reaktorer delte samme sikkerhedsudstyr, og det gav problemer på flere reaktorer da systemerne ikke fungerede.
»Mange europæiske kraftværker har flere reaktorer op af hinanden, det vil være naturligt, at man kigger ekstra godt på den del,« siger han.
Da undersøgelserne i Ensreg stadig pågår, ønsker Poul Erik Nystrup ikke at gå i detaljer med, hvad man har fundet ud af på et overordnet europæisk niveau. Det vil fremgå at den endelige rapport, der afleveres til Det Europæiske Råd i juni, fremhæver han.
Samtidig med arbejdet i Ensreg gennemgår EU-Kommissionen regelsættet for europæiske atomkraftværker, og det arbejde kan sammen med resultaterne fra stress-testene meget vel ende i nye, skrappe krav til licenshaverne i Europa.
»Hvis et atomkraftværk ikke består testen og ikke kan opgraderes, bliver det lukket,« hed det i en meddelelse fra Kommissionen, der samtidig har afsat knap 400 millioner kroner i budgettet for 2012 til forsknings- og træningsprojekter, der kan øge sikkerheden på europæiske atomkraftværker.
Begrænsede konsekvenser
Ud over de europæiske stresstest, der endnu ikke har ført til konkrete anbefalinger på europæisk niveau, er det begrænset, hvad Fukushima fik af følger uden for Japan.
Katastrofen sendte godt nok chokbølger gennem det meste af verden, men modsat de meterhøje tsunamibølger, der ramte den japanske østkyst og Fukushima, var konsekvenserne hurtigt til at overse.
Ambitioner om et Europa uden atomkraft inspireret af katastrofen blev hurtigt manet i jorden af den realpolitiske hverdag. Hensynet til en sikker og stabil energiforsyning, det stigende elforbrug, manglen på reelle alternativer og til dels kravet om klimavenlige teknologier, overskyggede hurtigt ønsket om at distancere sig fra den problematiske energiform.
Status er, at kun Tyskland definitivt har besluttet at udfase atomkraften. Schweiz og Italien overvejer eller har indtil videre sat udbygningsplaner på stand-by. Også Belgien vil udfase, men kun hvis man kan finde alternativer.
Storbritannien, Frankrig, Sverige. Holland, Spanien, Finland samt stort set hele Østeuropa fortsætter med at fastholde atomkraften eller vil bygge nye værker - næsten som om, intet var hændt.
Britiske energipolitikere står over for en kontant virkelighed, hvor over otte millioner husstande kan blive energifattige, hvis ikke udtjente kul-, gas- og atomkraftværker erstattes af ny kapacietet.
Frankrig har netop underskrevet en bilateral aftale med briterne på området, der involverer industrigiganter som EDF, Areva og Rolls-Royce. Franskmændene har gode erfaringer med sine kraftværker og især de indtægter, som en massiv eksport af elektricitet tilfører nationen. Det er arbejdspladser i en finansielt set meget stram tid.
På den måde adskiller Fukushima sig fra Three Mile Island og Tjernobyl, der stort set lagde atomkraften ned i Vesten. Det lader ikke til at ske denne gang.
»Jeg tror, at vi vil se, at projekterne trækker lidt ud i de vestlige lande. Samtidig kan det presse på udviklingen af generation IV-reaktorer, og måske vil man i højere grad overgå til mindre reaktortyper - det man kalder small modular reactors. Det vil også være lettere rent økonomisk og politisk,« vurderer Wolfgang Wiesenack.
Klimakampen taler for atomkraft
Samtidig har klimakampen betydet, at atomkraften trods Fukushima stadig opfattes som en ren energikilde. Da det internationale energiagentur, IEA, præsenterede sit World Energy Outlook 2012, var det dyster læsning.
Den usikkerhed, der trods alt er i en række lande om udbygningen af atomkraften, er en katastrofe for miljøet, fastslog IEA, for tvivl vil i praksis øge forbruget af fossile brændsler.
IEA forventer derfor, at forbruget af kul i bedste fald vil stige 65 procent frem til 2035, mens olieforbruget vokser fra 87 millioner tønder om dagen til 99 millioner frem til 2035.
»Som årene går uden klare signaler, der kan drive investeringer i rene energiformer, låser vi os mere og mere fast på et samfund baseret på fossile brændsler. Det gør det sværere og dyrere at imødekomme behovet for sikkerhed i energiforsyningen og bekæmpe klimaforandringerne,« lød det fra Fatih Birol, cheføkonom i IEA.
Den besked er endda nået helt til Washington. Selv USA, der i 34 år ikke har bygget nye atomkraftværker, går man videre med sine planer om at udbygge atomkraften. Det skete med godkendelse af to nye reaktorer i Georgia, og flere er på vej. Fire til seks nye enheder kan være i drift i 2020, og i alt er de amerikanske myndigheder ved at behandle 16 ansøgninger om at bygge 24 nye reaktorer.
Kina, der indtil tsunamien skyllede ind over den japanske østkyst var det land i verden, der havde de vildeste ambitioner om ny atomkraft, stoppede op for en kort stund. Efterfølgende har kineserne været i gang med at kapre ingeniører fra især Tyskland, og man okser videre med arbejdet på de 25 atomreaktorer, der er under opførelse lige nu.
Fukushima kunne ikke forhindre, at Kina på alle områder er ved at udvikle sig til den nye atomare stormagt blandt andet ved at blive selvforsynende i alle elementer af atomkraften. Det er det, man i branchen kalder 'the fuel cycle'.
Kineserne har planer om at opføre nogle af verdens mest avancerede reaktorer og frem mod 2050 er det planen at øge produktionen med 400 GW. Alene frem til 2020 vil kineserne have øget produktionen med mindst 60 GW.
»Kina sagde, at man ville holde en pause efter Fujushima, men ikke noget om, hvor lang tid den ville vare. De har bare en enormt behov for energi, og der er brug for alle teknologier for at dække behovet,« konstaterer den tyske forsker.
Derfor er industrien også optimistisk trods den japanske katastrofe. Areva, den franske atomgigant, der blandt andet bygger EPR-reaktorerne i Olkiluoto og Flammanville, måtte godt nok realisere et tab på godt 17 milliarder kroner i 2011. Det skal endda sammenlignes med at overskud på godt seks milliarder kroner året før. Alligevel forventer koncernen en vækst i omsætningen på seks procent i 2012 og otte procent i 2016. Ikke mindst i Asien.
Mere VE i Japan
Det er altså mere end op af bakke for modstanderne af atomkraften, selv om Fukushima for en stund fik rystet atomkraftbranchen. De kan dog glæde sig over, at katastrofen fik stort set alle japanske reaktorer sat ud af drift. Ikke som følge af naturkatastrofen, men på grund af tvivl om sikkerheden. I januar 2012 var 49 ud af samtlige 54 reaktorer ude af drift.
Alternativet er importeret kul, olie og gas, som Japan i forvejen er dybt afhængig af. Japan Atomic Industrial Forum anslår, den manglende kapacitet vil betyde en øget import svarende til godt 200 milliarder kroner. Det vil samtidig give et øget CO2-udslip på 1,2 gigaton om året, lyder det.
Alternativet til alternativet er vedvarende energi. Men det er ikke så enkelt i Japan. I 2008 havde landet installeret vindmøller svarende til 1,9 GW, men problemer med vejrfænomener som tyfoner og lyn har ødelagt en tredjedel af møllerne.
Solenergi især på tage har større potentiale dels på grund af det relativt begrænsede areal i det tætbefolkede land, dels fordi Japan har ret mange producenter af solenergiteknologier.
Det, og støtte fra regeringen, har øget salget af solenergikilder i kølvandet på Fukushima. Canadian Solar vil bygge en fabrik i Japan, efter at salget af solceller steg med over 30 procent i 2011.
Det er altså mest i Japan, man mærker effekterne af katastrofen på Fukushima-Diachi for et år siden. Indbyggerne skal stadig passe på, hvad de spiser, børn må lege inden døre i visse områder, og mange indbyggere er i de kommende årtier forvist fra deres hjemstavn.
Det meste af det øvrige verden - ja, vi så til i rædsel og frygtede det værste. Da røgen havde lagt sig, kom vi videre igen. Følg Ingeniørens journalist Erik Holm[ ](https://twitter.com/#!/holm_erik)Twitter
