Estere løber med ordren på danske billig-boliger

Der vil stå "Made in Estonia" på de 36 nye boliger i projektet Karens Minde, som til marts 2008 indvies i København. Af de 36 andelsrækkehuse bliver 12 af dem såkaldte billigboliger, de første af de i alt 5.000 omdiskuterede billige boliger til 5.000 kroner om måneden, som Ritt Bjerregaard lovede i sin valgkamp i 2005.

Men de 36 boliger i Københavns Sydvest-kvarter bliver måske et tegn på, at det industrielle byggeri nu for alvor er ved at vinde frem i Danmark. Bag projektet står Fonden for Billige Boliger, som over fem år vil opføre i alt 8.000 industrielt fremstillede huse.

Forud for Karens Minde-projektet gennemførte fonden for knap to år siden en screening, der endte med seks potentielle leverandører af de færdige huse. Kun enkelte af dem var danske, og valget til det første pilotprojekt faldt på den estiske fabrik Kodumaja, der ligger et par hundrede kilometer syd for hovedstaden Tallin, og som i forvejen har leveret en del boliger til særligt Norge.

Teknisk direktør i Fonden for Billige Boliger, Mette Slott, vil ikke sætte navn på de øvrige mulige leverandører, men fortæller at fonden løbende er på udkig efter nye:

»Antallet af leverandører var ikke overvældende, men det er mit indtryk, at der er sket en udvikling i antallet af leverandører siden, og jeg tror på, at vores planer kan være med til at sætte gang i det industrialiserede byggeri herhjemme,« siger hun.

Målet er, at boligerne, der opføres i træ, kan bygges til 5.000-6.000 kroner pr. kvadratmeter eksklusiv moms og fundament, mens kvadratmeterprisen for et træhus fremstillet på gammeldags vis svinger mellem 8.000 og 15.000 kroner.

»Ved først at vælge leverandørens standardvare, og så bagefter slå stregerne, forpligter vi os på et afprøvet koncept, som til gengæld kan produceres billigere. Men jeg er da ikke blind for, at nogle arkitekter måske synes, det er en smule kedeligt at skulle sidde og pynte på en standardvare,« siger hun.

Ændringer koster dyrt

Før produktionen indledes, har fonden aftalt en række tilkøb - eksempelvis en ekstra væg, armaturer og flere typer fliser -som den enkelte beboer kan vælge til for en pris, der på forhånd er lagt fast.

»70-80 procent af besparelsen ligger i, at husene bliver bygget på samlebånd under et tag frem for ude på en byggeplads,« siger hun og nævner vejret, materialespild, håndværkere der venter på hinanden og samlede indkøb af materialer som nogle af de traditionelle problemer, der undgås ved at bygge husene på fabrik.

Mindst 75 procent af byggeomkostningerne skal afholdes på fabrikken. De sidste 20-30 procent af besparelsen hentes ved, at konceptet ligger fast, når først produktionen begynder. Bygherren kan altså ikke komme rendende med alskens ændringer undervejs.

»Ændringer koster pokkers mange penge, fordi du skal lave nye tegninger og måske rive dele ned og bygge dem op igen. Det undgår vi ved at låse projektet fast, når produktionen begynder,« forklarer Mette Slott, der både har været med til at bygge Øresundsbroen og DR?s byggeri i Ørestaden, inden hun for et år siden begyndte hos Fonden for Billige Boliger.

Fonden har været inde over valget af el-materiel, primært fordi standarderne på el-området er forskelligt landene imellem, men ellers har Kodumaja stået for indkøb af alle materialer. Ifølge Mette Slott kommer hovedparten af materialerne fra Nordeuropa - de store mængder træ kommer eksempelvis fra estiske skove, cirka 20 procent kommer fra Sverige, mens omkring 10 procent af materialerne er danske.

Det tager under to dage at bygge et modul på fabrikken, og fra det første modul rammer sit fundament, tager det to-tre dage at rejse 15 boliger. Hertil kommer fire-syv uger for at samle modulerne endeligt og tilslutte el og fjernvarme.

De 38 boliger til Karens Minde leveres af tre omgange. Første sending ventes til landet i november, men beboerne får ikke lov at flytte ind, før hele pilotprojektet står færdigt omkring 1. marts 2008.

Ritt Bjerregaards valgløfte om boliger til 5.000 kroner i månedlig husleje skal i øvrigt ikke tages alt for bogstaveligt - de 5.000 er i 2005-kroner, det er uden el, varme og vand-forbrug, og boligerne leveres uden hårde hvidevarer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Esterne opfører husene på samlebånd under et tag, så besparelsen ligger i byggeprocessen - ikke i lav løn."

Bum bum bum, mon ikke lønnen spiller en relativ stor rolle når det kan betale sig at fremstille dem i Estland og derefter transportere dem til København?

  • 0
  • 0

forstår heller ikke at der ligefrem står besparelsen 'IKKE ligger i lav løn'. Det er jo et faktum, at lønnen er langt lavere. Herudover er det med samlebåndet under tag en lidt løs formulering - Der er flere danske husproducenter, der bygger 'under tag', og det er i hvert fald ikke en udpræget automatisering, der præger produktionen på den pågældende estiske fabrik.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten