ESS i pengemangel: Verdens største neutronkilde nedskaleres
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ESS i pengemangel: Verdens største neutronkilde nedskaleres

ESS
Når dørene til ESS's neutronkilde åbner for forskere i 2023, vil det næppe blive med en fuldt udbygget neutronkilde.

Meget tyder på, at det vil være en nedskaleret version af verden største neutronspredningsfacilitet, forskerne vil møde, når de sætter deres ben ved ESS i Lund. Budgetterne tillader ikke en fuld udbygning i første omgang.

Således skriver Science, at neutronkilden ved European Spallation Source (ESS) ved en fuld udbygning skal have en kapacitet på 5 MW, men at løbske budgetter reducerer neutronkilden til kun at have 2 MW, når dørene i 2023 efter planen skal åbnes.

Læs også: Acceleratoreksperter indtog Bella Center og fik en ministerformaning med på vejen

Det er i hvert fald det, man ifølge Science-artiklen overvejer lige nu i ESS’ ledelse og ESS ERIC Council, der fungerer som forskningsfacilitetens ‘bestyrelse’.

Chefforhandler ved Uddannelses- og Forskningsministeriet Bo Smith er dansk repræsentant i ESS-bestyrelsen. Han bekræfter over for Ingeniøren, at det lige nu diskuteres, hvorvidt neutronkilden skal have fuld kapacitet fra starten eller ej. Men for ham at se, er der intet mærkeligt i disse overvejelser:

»Det er helt normalt, at der ved så stort et anlægsproces vil være nogle ting, som bliver dyrere undervejs, mens man kan spare penge nogle andre steder. Det er derfor ikke muligt at lave en færdig køreplan fra starten, og projektets faser må løbende vurderes,« forklarer Bo Smith.

Læs også: Gode råd om materialeforskning på topklasseanlæg bliver gratis

ESS fastholder ambition om 5 MW

Han fortæller, hvordan hele processen fra bar svensk mark til fuldt fungerende forskningsfacilitet strækker sig over tre faser: En konstruktionsfase, som er i gang nu, en første driftsfase, som strækker sig fra 2019 til 2026, og en endelig driftsfase herefter.

De igangværende diskussioner omhandler ifølge Bo Smith disponeringen af den første driftsfase. Og det måske med god grund. For Science peger på, at denne fase er budgetteret med 850 mio. euro (6,3 mia. kr.), men efter alt at dømme vil blive overskredet med over 150 mio. euro (1,1 mia. kr.).

Læs også: Lund indvier verdens mest lysstærke synkrotron på årets længste dag

En endelig køreplan for perioden vil tidligst blive vedtaget ved et bestyrelsesmøde i slutningen af året. Men uanset om det bliver besluttet at åbne ESS op med en fuld eller nedskaleret neutronkilde i 2023, vil faciliteten være oppe på de planlagte 5 MW, inden den endelige driftsfase træder i kraft, lyder det fra Bo Smith:

»Der er fuld enighed i ESS-Council om at fastholde de oprindelige ambitioner om en neutronkilde på 5 MW,« fastslår den danske repræsentant.

Vil det få konsekvenser for forskningen?

Overfor Science udtrykker flere forskere, at en periode med nedsat strålings-kapacitet vil være skidt for europæisk forskning. Én enkelt udtrykker ligefrem frygt for, at en 2 MW-kilde vil forblive en permanent installation.

Helt så skeptisk ser Søren Schmidt ikke på situationen. Som seniorforsker ved DTU Fysik har han stor erfaring med brugen af neutronspredning i forbindelse med sit videnskabelige arbejde. Han forklarer, at følgerne af en nedskaleret neutronkilde vil være begrænsede:

»Konsekvenserne af en lavere effekt på neutronkilde vil være, at hver enkelt forsøg tager længere tid. Men man vil kunne lave de samme forsøg,« forklarer han.

Læs også: Neutronkanon skal levere fjernvarme til Skåne

Helt i tråd med Bo Smiths udtalelse om ESS’ ambitioner, tror Søren Schmidt på, at forskningsfaciliteterne nok skal komme op i fuld størrelse. Faktisk peger den danske fysiker på, at man næppe vil bruge neutronkilden ved fuld kapacitet, før man har lært faciliteten ordentligt at kende:

»Jeg ved ikke, om det kommer til at udgøre et problem som sådan,« lyder konklusionen fra Søren Schmidt.

Udover adgang til neutronstråle-kilden, vil forskere fra hele verden have adgang til en lang række specialdesignede måleinstrumenter, når ESS skal være i fuld drift efter 2026.

Kommentarer (0)