Eske Willerslev: En lille håndfuld personer ændrede livet for australske aboriginals
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eske Willerslev: En lille håndfuld personer ændrede livet for australske aboriginals

Møde mellem Eske Willerslev og aboriginal-ledere ved Kalgoorlie i det sydvestlige Australien in 2012. Illustration: Preben Hjort, Mayday Film

De første mennesker kom til Australien for rundt regnet 50.000 år siden, og aboriginals og papuanere, som engang delte samme landfaste område, blev genetisk adskilt fra europæere og asiater for allerede ca. 58.000 år siden.

Det viser en genetisk undersøgelse af 83 aboriginals fra Australien og 25 papuanere fra Ny Guinea, som er gennemført af en stor international forskergruppe ledet af professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, og som netop er blevet offentliggjort af Nature.

»Men hvordan kan man have et landområde, der blev befolket for 50.000 år siden, hvor alle taler et sprog, som ikke er ældre end 4.000-6.000 år?« spørger Eske Willerslev retorisk i en video fremstillet af Statens Naturhistoriske Museum.

Forskernes undersøgelse indikerer, det skyldes en vandring af ganske få personer for 4.000-6.000 år siden fra det nordøstlige Australien til resten af kontinentet. Men det gør sådan set ikke mystikken mindre.

»Det er et uhyre lille genetisk spor, der svarer til, at to mænd kommer til en landsby og siger, at nu skal alle bruge et nyt sprog og en anden stenkultur. De har dernæst en smule seksuelt samkvem, hvorefter de forsvinder igen.«

»VI har aldrig set noget tilsvarende i forhistorien. Det minder om situationen, da englænderne kom til Indien, hvor de fik en enorm kulturel og sproglig betydning. Jeg ved ikke, hvad der har været årsagen. Det kan have været noget religiøst«

Hele Eske Willerslevs beskrivelse af det nye forskningsprojekt om australske aboriginals kan ses i denne video.

Artiklen fortsætter under videoen.

Udvandringen fra Afrika

Eske Willerslev fastslår i videoen og i artiklen i Nature, at forskergruppens undersøgelse af arvematerialet viser, at udvandringen af mennesker fra Afrika til resten af verden og herunder Australien, kun foregik i én bølge, der begyndte for sådan cirka 80.000 år siden.

Hvis man tror, det endegyldigt lukker en langvarig diskussion om udvandringen skete i en enkelt bølge eller i flere bølger, må man dog tro om igen.

Godt nok støtter en anden omfattende dna-undersøgelse ledet af David Reich fra Harvard University i USA, der offentliggøres af Nature samtidigt med Eske Willerslevs artikel, samme formodning.

Men minsandten om ikke en tredje genetisk undersøgelse ledet af Luca Pagani og Mait Metspalu fra Estonian Biocentre i Estland kommer frem til et resultat, der er bedre i overensstemmelse med, at der har været flere udvandringsbølger fra Afrika, hvor den første måske fandt sted for 120.000 år siden. Og minsandten om ikke Eske Willerslev sammen et par af sine kollegaer tilmed er medforfattere til denne artikel.

Denne figur stammer fra artiklen fra anført af David Reich fra Harvard University i USA, som er baseret på en analyse af 300 genomer fra 142 adskilte populationer. De blå grupper er nulevende, de røde er uddøde, og de grønne viser den gradvise opdeling. Illustration: Swapan Mallick, Mark Lipson og David Reich

Som Serana Tucci og Joshua Akey fra University of Washington i Seattle, der har set nærmere på alle tre artikler, gør opmærksom på i en kommentar i Nature, understøtter alle tre undersøgelser dog, at det meste genetiske materiale stammer fra en enkelt hovedbølge.

»Skønt der er forskelle mellem modellerne, der kræver en nærmere forklaring, så er de måske ikke så forskellige, som de kan synes ved første øjekast,« skriver Tucci og Akey.

Men der findes helt andre metoder til at analysere udvandringen fra Afrika.

Klimaforskerne har en anden forklaring

I en fjerde artikel offentliggjort samtidigt med de tre genetiske artikler har Alex Timmermann og Tobias Friedrich fra University of Hawaii, Honolulu lavet en rekonstruktion af de klimatiske forhold, der bl.a. tager højde for periodiciteten på 23.000 år i hældningen af Jordens akse.

Herved er de kommet frem til, at der har været flere udvandringsbølger i tidsrummet mellem 50.000 og 120.000 år siden. Disse er foregået gennem grønne korridorer, der opstod med jævnlige mellemrum.

Joshua Akey gør opmærksom på over for Nature, at de genetiske undersøgelser ikke stå alene. Han mener, at genetikere måske ikke er villige til at se de begrænsninger, der er med deres metoder, men det er efter hans opfattelse nødvendigt at inddrage flere discipliner, herunder den klimasimulering som Hawaii-forskerne har foretaget, for at få et samlet billede.

Skal man forsøge at sammenfatte en konklusion, så er det noget, der tyder på, at der har været flere udvandringsbølger, hvoraf den ene har været dominerende. Men vær forberedt på, at vi nok kommer til at høre mere om dette emne i fremtiden.

Tobias Friedrich har produceret denne video, der viser en simulering af folkvandringer ud af Afrika de seneste 125.000 år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Men hvordan kan man have et landområde, der blev befolket for 50.000 år siden, hvor alle taler et sprog, som ikke er ældre end 4.000-6.000 år?« spørger Eske Willerslev retorisk i en video fremstillet af Statens Naturhistoriske Museum.

Forskernes undersøgelse indikerer, det skyldes en vandring af ganske få personer for 4.000-6.000 år siden fra det nordøstlige Australien til resten af kontinentet. Men det gør sådan set ikke mystikken mindre.

»Det er et uhyre lille genetisk spor, der svarer til, at to mænd kommer til en landsby og siger, at nu skal alle bruge et nyt sprog og en anden stenkultur. De har dernæst en smule seksuelt samkvem, hvorefter de forsvinder igen.«

»VI har aldrig set noget tilsvarende i forhistorien...«

Passer ikke. Det minder om situationen i Europa, som blev befolket fra ca. 10000 BCE,
https://en.wikipedia.org/wiki/Prehistoric_...
men hvor indoeuropæiske sprog først ankom ca. 3500 BCE
https://en.wikipedia.org/wiki/Indo-Europea...
og nu dominerer kontinentet.

Jvf.
https://en.wikipedia.org/wiki/Indo-Europea...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten