Jamen, det er vel også snart 100 år siden der overgik Howard Carter en grum skæbne tilbage i England, efter han havde formastet sig til at tømme Tutankhamons grav for goodies...

Med de religiøse kernespørgsmål, er spørgsmålene i sig selv interessante at diskutere.

For hvad er det der gør at folk har trang til at tro på retfærdighed? At ham der slår naboen ihjel og stjæler hans penge, og lever i luksus, uopdaget til sin død, skal betale for sin handling efter døden. At det skulle være forkert at slå ihjel eller stjæle. At det sidste farvel, ikke er det sidste farvel.

Da menneskearten blev bevidst, opstod den type spørgsmål, og vi er så infiltrede i det, at det er svært at forestille sig et væsen, der er rystende ligeglad med retfærdighed eller mangel på formål med tilværelsen.

Men: at nogle fornærmede knogler i USA skulle få nogle servere i København til at drukne, må være en hundredeårsglitch i menneskets religionshistorie.

Religion har ikke nogen svar på hverken hvordan eller hvorfor. Kun grundløse hypoteser. Så bland endelig religion og videnskab sammen, så længe man holder fokus på hvad vi rent faktisk kan vise er sandt. Det er sådan vi får ateister.

Mange forsøger også at påvirke verden omkring sig ved tankens kraft. Det kan som eksempel ske, ved at bede en bøn. Indenfor videnskaben er dette ikke muligt, fordi man ikke accepterer at der eksisterer en 6. sans, der muliggør at vi kan kommunikere skjult med hinanden, eller med andet liv, eller endog eventuelt stof omkring os. Men, videnskaben kan på den anden side heller ikke totalt udelukke det. Men, man ved ikke hvordan. På den anden side, så er sandsynligt at Darwins teori vil føre til en 6. sans, hvis det er muligt, da det vil øge vores mulighed for overlevelse. Som eksempel, vil en kommunikation med andres hjerner muliggøre større overlevelsesevner. En art, med en 6. sans, vil overleve bedre, end en art uden 6. sans. Forestiller vi os som eksempel 6. sansen som en søgefunktion, der kan søge i andres kunnen og viden, så kan vi overleve, fordi at andre kan det.

Forestillingerne om en gud, kan i nogle sammenhænge sammenlignes med en kommunikation med en central intelligens, via en 6. sans. Forestil dig, at der er noget du ikke ved, og du spørger dig selv. Hvem giver dig svaret? Har du bevis for, at du faktisk kan regne det ud? Eller, er det bare noget du antager, fordi du gerne vil kunne? Er det kun dig selv du spørger, eller er det svar du får, ikke kun et resultat af egen kunnen?

Ulykken er først... når man prøver at forklare religion med videnskaben eller forklare videnskaben med religion. Videnskab er om "hvordan", religion er om "hvorfor". Bland ikke de to sammen.

De eneste "hvorfor" sprøgsmål den ikke kan besvare, er dem vi endnu ikke har fundet et godt svar på. F.eks. hvorfor er vi her, eller hvorfor er det noget i stedet for intet.

Religion har ikke nogen svar på hverken hvordan eller hvorfor. Kun grundløse hypoteser. Så bland endelig religion og videnskab sammen, så længe man holder fokus på hvad vi rent faktisk kan vise er sandt. Det er sådan vi får ateister.

First they came for the socialists, and I did not speak out— Because I was not a socialist.

Then they came for the trade unionists, and I did not speak out— Because I was not a trade unionist.

Then they came for the Jews, and I did not speak out— Because I was not a Jew.

Then they came for me—and there was no one left to speak for me.

Lutheran pastor Martin Niemöller (1892–1984)

Man kan godt tænke sig videnskab, uden at man forlanger at teorien kan verificeres.

Nu er "verifikation" vel strengt taget ikke med i ingeniør-pakken. Mig bekendt taler man om ikke-falcificerbart. Ingeniørfaget er teknik (=anvendt videnskab), et subsæt af den reproducerbare videnskab. (som andre herover er inde på)

Men at yntre at matematik==intelligens forekommer mig at være for snævert. Implikationen vender den ene vej, men hvad med den anden vej? matematik -> intelligens? (matematik medfører intelligens) - holder den?

Det er dog ikke sikkert at vi nogensinde når dertil hvor vi kan gentage selve skabelsen af liv. Der er måske for mange ubekendte i opskriften.

Spørgsmålet er også, hvad vi egentligt kræver for at påstå, at vi har gentaget skabelsen af liv. Indenfor mange dele af videnskaben, accepteres det at være videnskab, selvom man ikke ved noget. Det er ikke nødvendigvis et krav, at vi er så dygtige, at vi kan lave et program, der simulerer det vi mener at vide. Og kan vi ikke det, så er det som regel fordi, at vi i virkeligheden intet har forstået, og derfor kun kan tale os fra det.

Man kan godt tænke sig videnskab, uden at man forlanger at teorien kan verificeres.

Der er tilfælde hvor man står med et resultat, men simpelthen ikke ved hvordan det fremkom. Og hvor hullerne i vores viden pt. er så store, at vi ikke engang kan komme igang med regnestykket. For eksempel livets opståen.

Vi kan have den rimelige teori, at en gryde med de rigtige ingredienser, processeret på den rigtige måde, vil resultere i liv.

Og vi kan godt lave udmærket forskning, hvor vi ser på hvornår det mon skete, hvordan miljøet var dengang, om virus kom før bakterier, osv.

Det er dog ikke sikkert at vi nogensinde når dertil hvor vi kan gentage selve skabelsen af liv. Der er måske for mange ubekendte i opskriften.

Fra hvor vi står kan vi ikke se forskel på en gud fra 3, eller en programmør fra 2, eller et tilsvarende univers skiftende super væsen fra 1, hvis eksistens nærmest må være givet ud fra antallet af universer.

Og hvad forstår vi ved intelligens? Er intelligens andet, end matematikken der kan løse ethvert matematisk problem? Eller, endog ethvert fysisk problem, hvis vi kobler viden om fysikkens love på matematikken?

Hvis vi "kun" forstår intelligens som evnen til at finde løsningen på ethvert problem, så kunne vi nemt forestille os, at en sådan intelligens kan skabe intelligent liv, forstået sådan at vi stadigt ved intelligens forstår evnen, til at løse et matematisk/fysisk problem. Altså liv, der f.eks. kan gennemskue om der er et overlevelsæsmæssigt problem, og regne ud hvordan problemet kan løses, og samtidigt holde intelligensen/evnen til at løse problemer intakt, og helst højere.

Er intelligens andet end en ligningsløser/problemløser, der har kendskab til naturens love, og kan optimere, så der kommer problemløsere ud af det?

Udsagnet i artiklen er åbent for fortolkning. Jeg fravalgte straks den der siger at "lige nu/idag er der kræfter vi ikke kender, og ting som vi lige nu ikke kan måle eller veje". Denne fortolkning siger blot at der er ting vi endnu ikke ved. Det er vi forhåbentlig alle enige om.

Min fortolkning af udsagnet er derimod den at "der er kræfter der ligger udenfor den fysiske verden (parapsykologi?), og som aldrig vil kunne måles og vejes, idet de arbejder på et ikke-fysisk plan".

For eksempel kan det da godt tænkes at tankeoverføring er muligt, men så må det medieres gennem en fysisk kobling, der ihvertfald teoretisk kan måles og vejes.

Der er ikke noget galt i at en videnskabsmand tror. Men der er noget galt, når videnskabsmanden siger, at det er imod videnskaben når folk ikke tror.

Jeg læser da med stor fornøjelse hvordan von Däniken m. fl. beskriver at pyramiderne blev bygget af rumvæsner, at Nazca-tegningerne i virkeligheden er lavet for at rumskibe kan navigere, eller om at en mand kom for sent til et fly der senere styrtede ned, fordi han samlede en blaffer op, som i virkeligheden var et genfærd af en forlængst afdød mand. Den slags er fedt. Bare ikke "Ingeniøren Kultursektion"-fedt.

Når man kigger på hvor vores univers kommer fra kan vi se 3 muligheder.

1 Et heldigt udfald på de grundlæggende 4 kræfter og deres forhold til hinanden, i 1 univers ud af ufatteligt mange i et stadig exponentielt expanderende multivers. 2 En computersimulation 3 Skabt af en eller flere guder

Fra hvor vi står kan vi ikke se forskel på en gud fra 3, eller en programmør fra 2, eller et tilsvarende univers skiftende super væsen fra 1, hvis eksistens nærmest må være givet ud fra antallet af universer.

I alle tre tilfælde er det overnaturlige muligt.

Det er en konklusion jeg når noget tøvende, så lad mig høre om der er mangler i logikken.

Ing.dk kunne tage fat på astrofysiker Anja C Andersen fx her:https://www.raeson.dk/2014/anja-c-andersen-jeg-tror-at-vi-som-mennesker-har-behov-for-noget-der-er-stoerre-end-os-selv/

Synes at være mere velovervejet i sit syn på forholdet mellem videnskab og tro, også når hun mener hun er troende.

Anja C. Andersen siger fx: "For eksempel har jeg meget svært ved at forstå vores Big Bang model for universet. Jeg har simpelthen svært ved at acceptere, at det hele skal være startet ud af ingenting. På samme måde, ville jeg også have det svært med en model, der sagde, at universet er evigt og altid har været der. Den menneskelige hjerne er simpelthen for primitiv, i hvert fald på nuværende tidspunkt, til at fatte disse dimensioner – ingenting og uendelig."

Heldigvis ingen nisser, trolde og onde ånder.

Willerslev har nok ment at »Jeg vil gå så langt som at sige, det er uvidenskabeligt AT AFVISE, at der er kræfter, vi ikke kender, og som vi ikke kan måle og veje,«</p>
<p>Det er afgørende forskel på det i forhold til ‘ikke at tro på’

Der ud over kan jeg konstatere ved at læse kommentarsporet, at en del ingeniører stadig har en automatisk forargelse, så snart man begynder at nærme sig det filosofiske og humanistiske. Der er nok en del som kunne trænge til at krydre natuvidenskaben med lidt humaniora. Ellers bliver vi et fattigt samfund i mere end én forstand. Jeg synes egentlig det er et sundhedstegn, at én af Danmarks fremmeste forskere er i stand til at have så åbent et sind. Det er formentlig en styrke, og der er jo ingen tegn på, at Eske Willerslev blander tingene sammen.

Videnskaben håndterer ikke nisser, der laver balade, og som nogle gange er der, og andre gange ikke.

Da vi i tidernes morgen fik oplyst, at den meget strenge regnelærerinde, at den der 'kvadratroden af - 1', som nogen af os kom til at introducere, var absolut uacceptabel og 'no go'. Hendes pegepind stod dirrende i luften over os.

Stor var fornøjelsen, da man nogle år senere i kvantefysik for begyndere på Uni fik oplyst - af en lige så incisterende fysiker - at netop 'kvadratroden af - 1' da var obligatorisk for overhovedet at beskrive og forstå 'nissernes' abrubte forsvinden og genopståen omkring atomkernen. Det var så fedt.

(Jeg har dog givet dig en thumps up for at introducere nisser i tråden)

Hans pointe er, at man ikke kan måle og veje det, fordi vores nuværende instrumenter ikke er i stand til det eller kalibreret til det.

Information er noget andet. Forestiller vi os, at der er en form for usynlig information, så kan denne måske ikke måles. For at måle information, så skal vi kunne detektere den, og dekode den. Medfører informationen energi, kræfter, entropi, eller andet, så kan den normalt måles. Men, giver den ikke anledning til energiforskelle, eller entropiforskelle, så kan vi normalt ikke måle information. Vi vil behøve at have et apparat, der kan tilføre energi af høj kvalitet for at kunne ekstrahere information, hvis informationen ikke er bundet til noget som besider den energi og entropi, som er nødvendigt, for at kunne udlæse information. Vi kan godt forestille os informationer, som kun kan udlæses, når vi anvender en vis energikvalitet, for at aflæse informationen, og så behøver informationen ikke at indeholde energi eller entropi.

Hans pointe er, at man ikke kan måle og veje det, fordi vores nuværende instrumenter ikke er i stand til det eller kalibreret til det. Så ja det blir ret meget et trosspørgsmål. Havde ønsket der var blevet spurgt lidt mere kritisk ind til den del i en ellers spændende podcast, som er båret af fede hisotorier fra "vildmarken".

Willerslev har nok ment at »Jeg vil gå så langt som at sige, det er uvidenskabeligt AT AFVISE, at der er kræfter, vi ikke kender, og som vi ikke kan måle og veje,«

Jeg er helt enig i, at der kan være noget vi ikke kan måle og veje - men, jeg vil ikke kalde det en kraft. Information kan det derimod godt være. Der er ingen, som kan knytte energi og information sammen - der er ingen naturvidenskabelig lov, der siger at information har en vis energi eller masse.

I citatet, som han i podcasten tydeligvis har tænkt over, da det bliver fremført som et slags statement, siger han direkte, at at han mener det er uvidenskabeligt ikke AT TRO på, der er kræfter.......han begrunder det bla med at videnskabshistorien gennem de sidste 100 år har vist det i form af at ting vi troede var på en bestemt måde viste sig at være underlagt helt andre kræfter (uden dog at give eksempler). Just for the record. Så citatet i artiklen er korrekt.

Willerslev har nok ment at »Jeg vil gå så langt som at sige, det er uvidenskabeligt AT AFVISE, at der er kræfter, vi ikke kender, og som vi ikke kan måle og veje,«

Det er afgørende forskel på det i forhold til ‘ikke at tro på’

Der er jo ikke noget mærkeligt i, at man føler sig påvirket eller andægtig når man kommer ind i fortidens kulturers huler (katakumbre eller kirker) selvom man ikke tror på ånderne/guderne. Det er også naturligt, at Eske ikke "træder på" naturfolkenes tro, når han søger deres hjælp til at studere forfædrenes rester. Men derfra og til selv at tro på ånderne er der et stykke vej. Og videnskabeligt kan man i al fald ikke kalde det. Med hensyn til påvirkninger, der ikke kan måles (eks. jordstråler) så vil jeg henholde mig til grundreglen om aktion og reaktion. Hvis et fænomen ikke kan måles, kan det heller ikke mærkes.

Nu forstår jeg at professoren var bange, men havde han rent faktisk været interesseret i at finde ud af hvad der foregår, kunne han da have gjort det til et forsøg. Hvis han virkelig kender til et skelet, som han mener forbander dem der forstyrrer det, virker det da oplagt at udsætte et hold testpersoner for det, som så løbende skal rapportere hvordan de har det. På et tidspunkt bliver skelettet stedt til hvile igen, uden at de får det at vide.

Videnskaben nægter at tro på det ikke reproducerbare. Det kan ikke bruges til noget, og derfor findes det ikke.

Tilfældigheder findes i videnskabens verden - men kun i den grad, at de er reproducerbare. Det vil sige, at der skal være nogle målbare forhold der er reproducerbare.

Hvis vi skal gøre noget til naturvidenskab, så er nødvendigt at kunne formulere et reproducerbart forsøg, der svarer det samme altid, eller hvor at svaret er indenfor rammerne af det som påstås.

Dette kan man ikke ved alt. Mennesker, nisser, børn, osv. De lader sig ikke proppe i en flaske, og gør det samme hele tiden. Måske kan de være med på legen, i et stykke tid. Indtil de ikke gidder mere. Og så finder de på noget andet.

Så længe vi kun kan forklare 5% af det stof, som omgiver os, fordi vi kan se eller måle det, og bortforklarer de resterende 95 % som “mørkt stof” og “mørk energi”, formegentligt fordi vores hjerner ikke er udviklet nok til fatte karakteren af det, synes jeg vi skal være lidt forsigtige med, i vores storsnudede bedre(u)videnhed, generelt at afvise alt, der ikke lige i første omgang kan måles, vejes - eller lægges ud på Instagram - som løgn, hallucinationer eller overtro.

Hybris står for fald, det vidste de gamle grækere, men vi synes vist at have glemt det.

Ulykken er først... når man prøver at forklare religion med videnskaben eller forklare videnskaben med religion. Videnskab er om "hvordan", religion er om "hvorfor". Bland ikke de to sammen.

at Eske også har haft oplevelser med vanvittige havvandstigninger, ekstreme vejrfænomener, galoperende afsmeltning af indlandsis, Golfstrømmens formindskede strømning for slet ikke at tale om klimamodellers præcise forudsigelser etc etc - men det er jo altsammen modbevist forlængst af data fra den virkelige verden....

"»Jeg vil gå så langt som at sige, det er uvidenskabeligt ikke at tro, at der er kræfter, vi ikke kender, og som vi ikke kan måle og veje,« lyder det.

Jeg har det egentlig ok med lidt 'der er mere mellem himmel og jord', brugt rigtigt og i afgrænsede doser. Derfor ok til enkelte indlæg derom, også på Ing. Men: respekt for naturvidenskaben forventes, og ikke mindst på Ing.

Kunne være lidt interessant med naturvidenskabelig prøvning af EW's og andres oplevelser af samme skuffe. mht. hvad ved man, hvad har man undersøgt, hvad har man ikke undersøgt i disse sager? Altså hvis der er en 'naturlig' forklariing', hvilken da?

I så fald har EW oplevet noget, der enten er endogent, altså former for psykoser/hallucinationer/forestillinger, og hele baduljen udspringer af hans egen hjerne, gamle og nyere erindringer, traumaer kombineret med en god fantasi osv. Eller det kommer delvist udefra, men hvordan?

Alt hvad EW og vi andre oplever, sker via vort sanseapparat: syn, lugt, hørelse, følesans, kemisk sans mv. Disse sansers funktion er fortsat underbelyst eller viden er forbeholdt få specialister.

Fx hvordan virker tele- og lydteknologi egentlig på vore hjerner? De gamle beretninger fra 2WW, hvor medarbejderne omkring radarer skulle have hørt stemmer, mangler fx en formel opdatering anno 2021.

I løbet af 00'erne/de tidlige 10'ere begyndte psykiatere og lign. pludseligt ud i det blå at skelne mellem egentlige psykoser og så 'stemmehørere', hvor den sidste gruppe skulle være velfungerende folk, der 'tilfældigvist' hørte 'stemmer'. I den samme periode plasteredes store dele af den civiliserede verden til med antenner, IoT og andet godt.

Tag 100 'stemmehørere' og luk dem inde i et gennemtestet, 'jammet' og lydtæt rum (inkl. isolering mod højfrekvente lyde). Måske har flagermus-forskerne nogle egnede faciliteter? Inviter evt. EW med som en særlig service. Så kan Ing gerne skrive en efterfølgende artikel.

Plejer man ikke at markere disse opslag som reklame?

Jeg kan se at lydbogen koster 129 kr. Det er håndgribeligt. Tak til Ingeniøren for at gøre os opmærksomme på produktet.

Nu tror jeg at det er ærligt ment fra Willerslevs side, og han er et brand som ikke behøver den promovering det giver, så man kan vel bare sluge hans fortælling og få det ud af den som man kan, personligt har jeg ikke oplevet kontakt med noget overnaturligt, men sådan er vi vel forskellige.

Jeg vil blot nævne at jeg i mine yngre dage læste et par lignende beretninger af den russiske psykiater Olga Kharitidi, jeg syntes de var spændende, de påstod at det var oplevet og ikke fiktion! Jeg kunne naturligvis ikke undgå at tænke at det nok var mere givtigt at udgive bøger om det overnaturlige i hele verden, end at passe psykiatriske patienter i Novosibirsk. Den samme tanke ville jeg nok ikke få om Willerslev!

Siger han at videnskab er uvidenskabelig? Eller at videnskab baseret på videnskabsmetoder er uvidenskabelige?

Jeg kan se at lydbogen koster 129 kr. Det er håndgribeligt. Tak til Ingeniøren for at gøre os opmærksomme på produktet.

Nu forstår jeg at professoren var bange, men havde han rent faktisk været interesseret i at finde ud af hvad der foregår, kunne han da have gjort det til et forsøg. Hvis han virkelig kender til et skelet, som han mener forbander dem der forstyrrer det, virker det da oplagt at udsætte et hold testpersoner for det, som så løbende skal rapportere hvordan de har det. På et tidspunkt bliver skelettet stedt til hvile igen, uden at de får det at vide.

På den måde ville han nærme sig en Nobelpris skulle jeg mene, hvis altså der er noget om snakken. I stedet gør han ikke engang det mindste han kunne gøre som videnskabsmand, og noterer sig hvornår han holder op med at føle sig hjemsøgt, før han ringer og får bekræftet at knoglerne er begravet.

Det er da så uvidenskabeligt som det overhovedet kan blive.

Forskellen på videnskabsfolk og sølvpapirshatte er de første stræber mest sandsynlige forklaringer på observationer og forsøger at modbevise egne teorier. Sølvpapirshattene drømmer en vild teori og finder bekræftelse i observationer de ikke forstår.

Men EW forsvarer også Flemming Besenbacher

Der er en omgang fordrukkent sludder!

Nu ikke så firkantet selvom han hedder æske :-)

Skal vi ikke også have Astrologi og stjernetegn med? Ånder og kanibaler, medicinmænd og forbandelser.

Der er en omgang fordrukkent sludder!