Esbjergchef om ledige ingeniører: De viste ikke interesse nok
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Esbjergchef om ledige ingeniører: De viste ikke interesse nok

Kvalifikationerne duede ikke, branchekendskabet var lig nul, og ingen af ansøgerne vendte tilbage med en mail, hvori de beskrev, hvordan netop de kunne bidrage til værdi og vækst i virksomheden.

Sådan lød forklaringerne på, at de tre esbjergensiske virksomheder ABB, Semco Maritime og Sikkerhedsstyrelsen ikke har ansat en eneste af de 12 arbejdsløse ingeniører, der i begyndelsen af januar tog turen fra København for at prøve joblykken i Vestjylland.

Med sin hastigt voksende offshore-industri er virksomhederne i byen desperat for at lokke ingeniører til. Således lokkede de med 100 ledige ingeniørjob, men skønt alle 12 københavnere var villige til at flytte fra den ene udkant af Danmark til den anden, lykkedes det ikke at finde et passende match.

Læs også: Ledige københavnske ingeniører bliver kørt i busser til Esbjerg

Bag initiativet stod Aktive Ingeniører (et netværk af ledige) og Ingeniørernes A-kasse (IAK), som bad Esbjerg Erhvervsudvikling etablere kontakt til interesserede virksomheder i byen.

Tre meldte sig som værter: ABB, Semco Maritime og Sikkerhedsstyrelsen.

Alle tre virksomheder er stadigvæk positive over for initiativet og har hver deres forklaring på, hvorfor de ikke underskrev en ansættelseskontrakt med en eller flere af de arbejdsløse ingeniører.

Hos ABB undrer direktør Kristian Ravn sig over, at ingen af de ledige københavnske ingeniører fulgte op på besøget med en personlig mail til ham, hvor de gjorde rede for, hvordan de kan bidrage til udvikling af organisationen.

Ganske vist søgte halvdelen af ingeniørerne efterfølgende job hos ABB, men en normal ansøgning når ikke forbi direktørens bord, og det kan være en af forklaringerne på, at ingen af ingeniørerne har fået arbejde, forklarer Kristian Ravn:

»I mit oplæg fortalte jeg om vores udfordringer og strategiske intentioner og om, hvilke kompetencer vi har brug for. Som det allersidste bad jeg dem sende mig en personlig mail, hvor de forklarer, hvordan de ser sig selv i vores organisation. Det har ingen af dem gjort,« siger Kristian Ravn.

Læs også: Arbejdsløse ingeniører fik en lang næse i Esbjerg

Opfordring til mail var ikke tydelige

Opfordringen til at sende en mail til direktøren fangede initiativtager til busturen, tidligere næstformand i Aktive Ingeniører, Poul Erik Nielsen, dog ikke. Han reflekterede derfor blot på et par af de opslåede stillinger:

»Det har han ikke gjort særligt tydeligt, så det må stå for hans egen regning. Der er noget, der tyder på, at andre heller ikke har forstået det, eftersom de heller ikke har gjort det,« siger Poul Erik Nielsen, som er skuffet over, at ingen fra busturen har fået job i Esbjerg.

Læs også: Esbjerg-chef til Vestas-fyrede: »Lav et cv og send det herned«

Kristian Ravn opfordrer deltagerne til at vende tilbage, hvis de ikke har kontaktet ham endnu:

»Jeg er ked af det, hvis de er skuffede, men de kan da nå at sende mailen endnu. Vi åbner gerne døren igen, hvis nogen kommer forbi. Budskabet herfra skal lyde, at har nogen af dem en ansøgning liggende, så kigger vi på den. Vi er nødt til at teste folk lidt på, hvor gerne de vil det her, så når jeg ikke fik respons, tolkede jeg det som et udtryk for, at de ikke ville være her,« siger Kristian Ravn.

Den udmelding huer Poul Erik Nielsen:

»Det er meget positivt, og jeg ser det som en udstrakt hånd,« siger han.

Kompetencerne ligger langt fra vores felt

Semco Maritime sendte efter besøget en mail til alle deltagerne fra busturen, hvoraf det fremgik, at deres kompetencer ikke matchede det, virksomheden havde brug for.

Det var Anett Egsgaard, HR-konsulent i virksomheden, opmærksom på fra begyndelsen, men hun opfattede besøget af de arbejdsløse, københavnske ingeniører mere som et informations- eller netværksmøde end et rekrutteringsmøde:

»Jeg gik ikke ind i det med en fornemmelse af, at der ville komme en masse, vi kunne bruge, men at vi gerne ville bakke op om initiativet og fortælle om væksten i Esbjerg. Vi har brug for specielle kompetencer i vores industri, og derfor vendte jeg tilbage og sagde, at vi beklager, at I ikke passer til vores profil, fordi jeres uddannelses- og erfaringsmæssige profiler ikke matcher vores behov,« siger Anett Egsgaard.

Hvorvidt de ledige københavnske ingeniører ikke er dygtige nok til at få job i virksomheden, føler Anette Egsgaard sig ikke i stand til at vurdere:

»Jeg havde ikke en personlig samtale med dem, men jeg tror da, at de er dygtige på deres felt. Det ligger dog langt fra vores branche,« siger hun.

Ingen opslåede stillinger siden besøget

Anett Egsgaard håber, at besøget kan skabe ringe i vandet, således at de ingeniører, der var med, kan bringe deres viden om behovet i Esbjerg videre til andre, der bedre matcher behovene. Hun understreger, at det bestemt er værd at bruge tid på, fordi Semco Maritime stadig har hårdt brug for flere folk:

»Vi mangler stadig masser af dygtige ingeniører, men det er vigtigt at præcisere, at ingeniører ikke bare er ingeniører, men at de skal have helt specifikke kompetencer,« siger Anette Egsgaard.

Hos Sikkerhedsstyrelsen er forklaringen på de udeblevne ansættelser ganske simpel, forklarer HR-konsulent Karen Dahl Nielsen. Her har ikke været ledige stillinger siden, og i en offentlig virksomhed dur uopfordrede ansøgninger ikke.

»Jeg stod nok så flot og lovede dem stillinger, men sådan har det ikke udviklet sig. Til gengæld var besøget en udtryk for den holdningsændring, vi også har oplevet blandt unge, at der er en mere positiv holdning i forhold til at rykke herover end tidligere. Og det er dejligt,« siger Karen Dahl Nielsen.

Siden busturen i januar er to af de 12 deltagere kommet i arbejde, begge i hovedstadsområdet.

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Betalte de arbejdsløse selv udflugten, for at høre virksomhedernes "reklame", som det jo ihvertfald var for en af virksomhederne?

  • 0
  • 0

..........og fortøl hvad man vil betale for det

Det kan undre en, som jeg kan forstå af overskriften, at man mangler ingeniører i Esbjerg.....men mangler man evnen, til at definere hvilke kvalifikationer man har brug for......så må firmaerne betegnes som at være så dårligt ledelsesmæssigt udrustede ,at de ikke er er værd at arbejde for....som ingeniør.....Thats it ...og det er forklaringen på manglen :o)

  • 0
  • 0

Citat Bjarke Mønnike:-------"men mangler man evnen, til at definere hvilke kvalifikationer man har brug for......så må firmaerne betegnes som at være så dårligt ledelsesmæssigt udrustede ,at de ikke er er værd at arbejde for....som ingeniør...."---------

Ja, så kort og så rammende kan det siges!!!!

  • 0
  • 0

Problemet er vel også at Gulddrengene (DONG-Eldrup) ikke har den nødvendige tekniske indsigt. De har kun et teoretisk økonomisk overblik, som trækker gulvtæppet væk gang på gang. (Stein Bagger m.fl.). Den humane side af ledelsesopgaven har man elegant overladt til såkaldte HR-afdelinger.
Human Ressource Management, hvor det er moderne med Coaching koncepter. Selv om man ikke må, så er det ret ofte udmøntet i 'hvordan synes du selv det går'.
Problemet med HR-afdelingerne er at der er en særdeles ringe kommunikation imellem det tekniske ledelsesafsnit og HR-afdelingens 'indianere'. Det resulterer i at kompetancebehovet skrider i en særdeles uheldig retning.
Det er egentlig ret nemt at bibringe personer nye kompetencer, der nemt kan forveksles med nødvendig erfaring, men det kræver, at personen er motiveret for samt interesseret i at tillære sig de nye procedurer / kompetancer.
Det er egentlig her HR-afdelingen skulle kunne bruges, men det er vist for store krav at opstille til sådanne medarbejdere. (stopper her da det ikke skal udvikle sig til en roman). I stedet kører de på efter forskellige tests, som man i øvrigt nemt kan køre helt skævt i. Beklageligt!
HR-afdelingen kan bruges til at fremskaffe brugbare kurser der tilfredsstiller afdelingernes behov, men det kan være mindre heldigt at bruge dem til ansættelsesforløb.

Problemstillingen afspejles jo også i Jobcentrene, hvor man hælder sjove kurser ned over folk, i stedet for at opsøge firmaerne for at kortlægge de relevante behov for kompetancer og 'profiler' der er behov for, så man kan matche relevante efteruddannelser med brugbare folk.
Det er godt nok en seriøs kovending for systemet, så det kommer næppe til at ske i praksis, da inertien er ALT for stor. ;-D

Ja det var blot et forsøg på at gøre det lidt mere brugbart 'out there', men hvor har du dog principielt ret Bjarke.

  • 0
  • 0

..........og fortøl hvad man vil betale for det

Det kan undre en, som jeg kan forstå af overskriften, at man mangler ingeniører i Esbjerg.....men mangler man evnen, til at definere hvilke kvalifikationer man har brug for......så må firmaerne betegnes som at være så dårligt ledelsesmæssigt udrustede ,at de ikke er er værd at arbejde for....som ingeniør.....Thats it ...og det er forklaringen på manglen :o)

Det er sådanne indlæg der er med til at skabe fordomme. Fordi virksomheden ligger i Vestjylland, så er det "ledelsesmæssigt dårligt udrustet".

Dernæst "fortæl hvad man vil betale for det", men her i Vestjylland starter man med at bevise sit værd, inden man forlanger! Sikkert noget som vil komme bag på folk fra Østdanmark.

Men frem for alt, så rækker virksomhederne i Esbjerg stadig hånden frem til ansøgere med de rette kvalifikationer og ambitioner. Men det er selvfølgeligt ikke godt nok for de ansøgere, som ikke har disse!

  • 0
  • 0

Jeg kan fortælle at et kursus ikke kan fås medmindre man kan sætte et firmanavn og et job på et kursus, og det er selv om man generelt kan se at man mangler kvalifikation X som kan fås med et bestemt kursus - som alle arbejdsgivere spørger efter.

I mit tilfælde er det Android, så jeg har nu allokeret 3 ugers ferie, hvor jeg skal lære Android og en anden ting, hvilket man sagtens kan nå med en 12+ timers "arbejdsdag".


Med hensyn til job i Esbjerg, så har jeg droppet dem, da deres udmelding matchede, ikke en, men indtil flere tidligere [b]meget[/b] dårlige erfaring med arbejdsgivere på netop det punkt.

Da jeg ikke rigtig hørte noget positivt derovre fra kort tid efter, brugte jeg ikke mere tid på dem. Nu kan jeg så kan jeg nu se at det var godt at jeg ikke spildte min tid på dem (og at de brugte deres sparsomme tid på mig).

  • 0
  • 0

.....af de 450 var polakker og hvor mange af dem ingeniører?????

Endnu en kommentar som blot skaber fordomme.

Men med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, så tyr flere og flere firmaer til opkøb af den fornødne erfaring, specielt når udtalelser fra arbejdsløse ingeniører fra Hovedstadsområdet til pressen f eks udtaler "Hellere gå arbejdsløs, end at flytte til Esbjerg".

Et firma som SemcoMaritime gjorde det i sidste uge, opkøbte et ingeniør firma i Skotland. Derovre har man åbenbart ikke de samme fordomme, som folk fra Hovedstadsområdet, lider under. Link:

http://www.soefart.dk/?art=748

  • 0
  • 0

Nogen gange hedder det dårlig [b]erfaring[/b] i stedet for fordom, Finn Andersen.

... men der findes stadig tyk-pandede arbejdsgivere der ikke forstår forskellen imellem erfaring og fordom, når de bliver udsat for kritik.

  • 0
  • 0

Citat:--------"Men med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, så tyr flere og flere firmaer til opkøb af den fornødne erfaring, specielt når udtalelser fra arbejdsløse ingeniører fra Hovedstadsområdet til pressen f eks udtaler "Hellere gå arbejdsløs, end at flytte til Esbjerg"."--------

Att.: Finn Andersen

Nu blander Du vel forskellige ting sammen. Kritikken her retter sig mod manglende ledelseskvalifikationer, sådan som den kom til udtryk ved at lederne ikke var i stand til at definere hvad de havde brug for.

At gemme sig bag en idiotisk bemærkning:---"ingen af ansøgerne vendte tilbage med en mail, hvori de beskrev, hvordan netop de kunne bidrage til værdi og vækst i virksomheden"-----, er jo bundniveau. Det ser ud som om uduelige ledere har søgt nogle medarbejdere, som kunne hjælpe dem med deres job.

At købe ingeniørfirmaer op i stedet for at ansætte og indarbejde egne medarbejdere er et helt andet kaliber. Her er man overvejende interesseret i firmaets netværk og kundekontakt. Ofte reduceres mandskabsstyrken ret hurtig. Tilbage bliver medarbejdere med tæt kundekontakt. Kundekontakt som kan dokumenteres i bogholderiet.

  • 0
  • 0

I remember my time in Denmark. I remember feeling like a zebra in a zoo, called to interview several times and almost never offered a post. At first I was told "your Danish is not good enough", later merely "No"! Out of well over 400 job applications in my four and a years in Denmark, I was called to interview about 12 times and only ever offered work twice - once as a factory worker (I'm not proud - I'll take any job to pay my way) and once working in a hospital. I then went back to the UK to a post as a University Radiation Protection Adviser...

Hmmm.

  • 0
  • 0

I know. My (not Danish) wife went through the same number of applications in DK and only ever landed a lowly secretary job at a catastrophically managed company.

When applying for a linguist job abroad, she struck gold in the first go. Now she works for the European Parliament.

Hmmm indeed.

  • 0
  • 0

at læse om 3 Esbjerg virksomheder, der vil være bekendt at føre sig frem på denne måde. Det er en klassiker, at virksomheder helst vil ansætte medarbejdere der tilfører kompetencerne. Men i en branche hvor man ikke kan få ansøgere med de rette kvalifikationer, bliver virksomhederne NØDT TIL at indse, at de selv skal bidrage - og betale for - at få medarbejdere med de rette kompetencer, der matcher virksomhedens behov. De kan ikke forlade sig på at andre virksomheder forud har betalt for medarbejder uddannelser i dyre domme, hvorefter Esbjerg firmaer blot kan ansætte folk 'på jydske' vilkår! Næh, disse firmaers ledelser må tage skeen i den anden hånd, OG SELV bekoste de fornødne kompetence løft til gode medarbejdere.

  • 0
  • 0

Citat Bjarke Mønnike:-------"Hans far antog ham :o)"-------

ABB er jo ikke noget familieforetagende. Kan Du dokumentere udtalelsen?

Noget andet forundrer mig særdeles, efter at have læst om de vidt favnende krav i forbindelse med "offshorekompetence" som de arbejdsløse ingeniører fra København ikke kunne tilfredsstille.
Hvilke "offshorekompetencer" har ABB lederen Kristian Ravn selv erhvervet som 33 årig bygningsingeniør. Er det mere end "Ung-dynamisk aktionisme" som udmærker ham som angivelig leder med forebilledfunktion i sit nye job?

NB. Jeg vil selvfølgelig ikke forklejne et større maritimt kendskab som kan erhverves som fritidsfisker i teenageralderen.

  • 0
  • 0

Jeg sidder også lidt forundret tilbage!

Kristian Ravn fra ABB forklarer: »I mit oplæg fortalte jeg om vores udfordringer og strategiske intentioner og om, hvilke kompetencer vi har brug for. Som det allersidste bad jeg dem sende mig en personlig mail, hvor de forklarer, hvordan de ser sig selv i vores organisation. Det har ingen af dem gjort.«

Nu kan det selvfølgelig være, at jeg er langsommere i optrækket end ellers, men når der er nogen som begynder at tale om udfordringer og strategiske intentioner, så er vi vist inde på den lange bane, og selv en langsom opfattende person som mig, vil hurtigt opdage, at her mangler der vist ikke folk!!

I de 30 år, der er gået siden jeg forlod Teknikum, har jeg vel været til omkring 20 jobsamtaler, og til dato er jeg endnu ikke blevet bedt om at gøre rede for, hvordan jeg kan bidrage til udvikling af organisationen, - om hvordan jeg ser mig selv i deres organisation.

Nu har jeg jo selvfølgelig også bare spildt tiden med at beregne, tegne og konstruere og den slags latterlige ting, og har ikke haft tid og overskud til at pleje mit ego og deltage i andre selvrealiserende projekter.

Hvorledes jeg så end passede ind i organisationen, har jeg altid trygt overladt til ledelsen. Det er vel det som chefen får sin meget gode løn for, det er ikke noget jeg blander mig i!!

Med hensyn til kompetencer, der bliver efterspurgt offshore erfaringer. Nu er det sådan at ingen fødes med offshore erfaringer, det er noget som er tillært i et andet foretagende, med andre ord, så har et andet foretagende taget besværet med at uddanne sine folk. Det ville klæde ABB også at gøre, hvis de er i så desperat nød, for uddannet personale!!

  • 0
  • 0

Mon ikke det også handler om at de pågældende 2 firmaers rolle i Esbjerg er som underentreprenører eller underleverandører?
Det vil sige at andre har skummet fløden og det betyder at de jobs der udbydes er hårde, krævende, dårligt lønnede og ikke særligt spændende!
Sådanne virksomheder præges sikkert af at de bedste er søgt andre steder hen og man må klare sig med de personaleressourcer man har råd til og der er naturligvis ikke særligt spændende og giver sikkert også en del nederlag og knubs hen ad vejen!
Så tonen er sikkert ikke lige målrettet jobsøgende som måske ville se det her an fordi de ikke fik drømmejobbet hos DONG.

Her handler det nok om at hvis der skal blive plads til flere jobs og bedre arbejdsforhold i disse trængte brancher så er der nok ingen vej udenom at sænke vort formidable skattetryk så meget at disse virksomheder får lidt mere råderum til at tage chancer ved nyansættelser og ikke kun jagte folk der kan udfylde jobbet 100% fra dag 1.
Og mon ikke det også kunne forbedre kvaliteten af det som disse virksomheder leverer, skattetrykket har simpelthen deformeret vor mentalitet så vi har tendens til at levere dårlig kvalitet fordi vi er vant til at der ikke er råd til at gøre tingene ordentligt!
Det kan jo have betydet at de gode opgaver typisk går til udlandet og det der bliver til overs til danske firmaer er nogle mindre profitable opgaver som man mener at de kan klare.
( Blot en generel betragtning, mine egne erfaringer med de 2 firmaer som jeg tildels drager disse slutninger udfra, vil jeg ikke komme ind på)

  • 0
  • 0

der er ansøgere der skal blive bedre til at vise initiativ og sælge sig selv?

Nu er jeg hverken ingeniør, kender sagen eller nogen af virksomhederne - men min helt almindelige efaring siger mig at held er noget man opsøger..

Mange af kommentarerne hidtil får mig til at tænke på grunden til at mange i IT branchen også i storkøbenhavn ser ekstra positivt på ansøgere med jysk baggrund - typisk noget med ansvar, initiativ og stabilitet

  • 0
  • 0

@Frank J. Andersen: ” - men min helt almindelige erfaring siger mig, at held er noget man opsøger.”

Vedrørende held: For et par århundreder siden, var der nede i Europa, en mand, der flyttede rundt på riger og grænser. Napoleon, hed han til fornavn. Til at starte med udtalte han: at han havde ikke brug for dygtige generaler, - han havde brug for heldige generaler!!

Senere, på Saint Helena, var eftertænksomheden noget større. Nu kom Napoleon frem til: at man må ikke undervurdere heldet, men man må ikke basere sig på det!!

Han, om nogen, kunne tale af erfaring, herom.

  • 0
  • 0

der er ansøgere der skal blive bedre til at vise initiativ og sælge sig selv?

Nu er jeg hverken ingeniør, kender sagen eller nogen af virksomhederne - men min helt almindelige efaring siger mig at held er noget man opsøger..

Mange af kommentarerne hidtil får mig til at tænke på grunden til at mange i IT branchen også i storkøbenhavn ser ekstra positivt på ansøgere med jysk baggrund - typisk noget med ansvar, initiativ og stabilitet

aaha, der kom forklaringen på, Amanda,rejsekortet,polsag,etc,etc,etc,etc,

  • 0
  • 0

I 2009 søgte jeg job i Esbjerg med kvalifiaktioner som elingeniør indenfor automation siden 1996. Industriens enslydende krav om at man skal flytte til Esbjerg ellers er man diskvalificeret er en kæmpe barriere, i dag pendler man jo gerne 1 time eller mere for jobbet.
Jeg har linket indlægget om busturen til borgmesteren i Esbjerg. Han har svaret at han har haft en dialog med industrien i Esbjerg og spurgt om industrien var fleksible nok og gjorde dem samtidigt bekendt med forskellige tilskudsordninger der eksisterer både for omskoling men også nyskoling som kommunen tilbyder.
Han blev glad for informationen og vil tage en ny dialog med industrien for at se om de kan gøre noget anderledes. Jeg arbejder igen på Østkysten og så må andre tage slæbet derude i det barske fladland.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten