Esbjerg-skib bygget af nordkoreanske tvangsarbejdere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Esbjerg-skib bygget af nordkoreanske tvangsarbejdere

Illustration: Esvagt

Det danske skib Esvagt Njord, er bygget af bl.a. 19 nordkoreanske tvangsarbejdere i Polen.

Det skriver Berlingske Business, der har fået adgang til en rapport fra det polske arbejdstilsyn.

Skibet blev bestilt af dansk Esvagt, der har base i Esbjerg og består af 900 medarbejdere og en flåde på 40 off-shore skibe.

Det kommer dog fuldstændigt bag på direktøren i Esvagt, at der skulle have været tvangsarbejdere ansat til at bygge rederiets skib:

»Det er fuldstændigt forbløffende oplysninger for os. Og jeg må bare understrege, at vi på ingen måder har haft mistanke om det,« siger Kristian Ole Jakobsen, Esvagts administrerende direktør, til Berlingske Business.

Kæde af underleverandører

Det har været svært for Esvagt at kende til de nordkoreanske slavearbejdere, da rederiet fra Esbjerg ikke hyrede dem direkte. De hyrede det norske værft Havyard til at levere et Wind Service Operation Vessel til servicering af en havvindmøllepark ud for England.

Esvagt Njord, da den var klar til at sejl fra Gdansk i 2016 Illustration: Esvagt

Det norske værft hyrer derefter et andet værft, Nauta, til at bygge skibet i den polske havneby Gdynia nær Gdansk, men her stopper kæden ikke.

Læs også: Nordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib

Nauta hyrede nemlig medarbejdere gennem vikarbureaet Alson, hvis ejer har tydelige personlige forbindelser til det nordkoreanske styre.

Dermed endte Alson med at levere nordkoreanske tvangsarbejdere til at bygge skroget på Esvagt Njord.

Forskellig holdning til ansvar

Når Esvagt på den måde lægger sig fladt ned, står det i skærende kontrast til, hvordan Forsvarsministeriet håndterede at være i samme situation i efteråret 2017.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) sagde i september, da sagen om skibet Lauge Koch kørte, at:

»Vi har sammen med industrien en fælles udfordring med at sikre ordentlige forhold, men vi opererer i et komplekst og globaliseret marked, hvor det er praktisk uladsiggørligt at sikre sig ud i alle led.«

Læs også: Forsvaret om nordkoreanske tvangsarbejdere: Vi kan umuligt sikre os ud i alle led

Med andre ord siger FMI altså, at styrelsen ikke kan kontrollere eller tage ansvar for kæden af underleverandører, men vil Esvagt tage mere ansvar for, at der er styr på underleverandøren:

»Hvis vi havde haft nogen mistanke om sådanne forhold, ville vi straks have krævet nybygningsprojektet standset og forholdene ændret. Jeg er meget forbløffet over, at det kan ske i et land som Polen, som er et europæisk land. Vi har selv i perioder haft folk til at inspicere byggeriet af skroget i Polen, og de har heller ikke bemærket noget i den retning,« siger Kristian Ole Jakobsen, topchef i Esvagt til Berlingske Business.