Esben Lunde strammer skruen: Universiteter skal kæmpe om at rådgive myndighederne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Esben Lunde strammer skruen: Universiteter skal kæmpe om at rådgive myndighederne

Det tager lang tid at opbygge excellente miljøer. Så hvis ministerierne shopper meget rundt, kan det give nogle udfordringer på universiteterne, mener interesseorganisationen Danske Universiteter, der repræsenterer de otte danske universiteter. Illustration: Hanne Kokkegård

I tirsdags fik DTU Veterinærinstituttet at vide, at det fra 2020 ikke længere skal varetage det veterinære beredskab. Beredskabet indebærer, at forskerne rådgiver Fødevarestyrelsen ved udbrud af farlige husdyrsygdomme og forsker i sygdommene, der potentielt også kan smitte mennesker.

Myndighedsbetjeningen overgår til Københavns Universitet og Statens Serum Institut, der har givet et bud på opgaveløsningen ud fra et one health-perspektiv, hvor man betragter beredskabet ud fra det komplekse samspil mellem dyr, fødevarer, mennesker og miljø.

I de kommende år vil Miljø- og Fødevareministeriet tilsvarende lade universiteterne konkurrere om alle andre forskningsbaserede rådgivningsopgaver. Målet er at få mest mulig forskning for skatteborgernes penge – sådan som der også er lagt op til i regeringsgrundlaget, fortæller minister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Mens universiteterne taler om risiko for kompetencetab og forringede uddannelser, er både Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer godt tilfredse.

Kommer til at lægge beslag på arbejdstid

DTU har haft beredskabsopgaven siden 2007, og her ærgrer man sig over resultatet af den første konkurrenceudsættelse på området. Nu bliver den konkurrenceform altså hverdag for universiteterne.

Læs også: DTU mister det veterinære beredskab

»Det er helt rimeligt, at man udsætter opgaverne for konkurrence, så man får den bedste kvalitet til den bedste pris. Men det er klart, at det kommer til at kræve mange ressourcer på universiteterne for dem, der vil byde på opgaver, de allerede har. Og for de universiteter, der vil byde på opgaver, de ikke har i forvejen,« siger prorektor Rasmus Larsen til Ingeniøren.

DTU har også aftaler om myndighedsbetjening, der løses af DTU Aqua og DTU Fødevareinstituttet. Og de opgaver vil tilsvarende blive konkurrenceudsat på et tidspunkt. Mens konkurrenceudsættelsen inden for miljøområdet især kan få konsekvenser for Aarhus Universitet, der huser det tidligere DMU.

Kobling mellem undervisning og myndighedsbetjening

Ifølge ministeren kan de danske universiteter byde ind på opgaver sammen med udenlandske partnere, så længe det danske universitet er i front. Private firmaer kan som hovedregel ikke byde ind på opgaver.

Læs også: Efter DTU’s byggekaos: Dyrlægerne er bekymrede over veterinærberedskabet

På DTU frygter man videntab, fordi den ekspertise, man har opbygget gennem mange år, risikerer at forsvinde.

»Et af de oprindelige formål med at flytte sektorforskningen til universiteterne var at koble forskningen til undervisningen og øge kompetenceopbygningen i Danmark inden for de her områder. Nu er der risiko for kompetencetab, hvis man lægger noget af forskningen i udlandet,« siger prorektor Rasmus Larsen.

»Fordelen med den tidligere ordning har været, at der har været ro på området. Det har været godt for rådgivningen, forskningen og de uddannelser, som myndighedsbetjeningen har leveret forskningsstøtte til,« siger han,

Danske Universiteter peger også på kompetencetab

I interesseorganisationen Danske Universiteter, der repræsenterer de otte danske universiteter og arbejder for at fremme deres samarbejde, synlighed og gennemslagskraft, er man afventende over for, hvad konkurrenceudsættelsen kommer til at betyde.

Organisationen peger dog ligesom DTU på en række ting, der potentielt kan skabe problemer.

Læs også: Universiteter til politikerne: Giv os arbejdsro

»De ministerier, der aftager og skal betale den forskningsbaserede rådgivning, har selvfølgelig retten til at definere, hvad de vil have, og om de vil købe dem på ad hoc-basis eller mere permanent på langvarige kontrakter,« siger Danske Universiteters souschef, Nikolaj Helm-Petersen.

»Vi svarer så omvendt, at excellent forskning til at svare på den type spørgsmål, som myndighederne har, ikke er noget, man lige plukker fra træerne. Det tager lang tid at opbygge excellente miljøer. Så hvis ministerierne shopper meget rundt, kan det give nogle udfordringer på universiteterne. Så vi skal finde hinanden i en model, som begge parter synes er god,« siger han.

Vigtigt at overveje om det giver mening

Historisk set har sektorministerierne løbende siden Anden Verdenskrig oprettet forskningsbaseret myndighedsbetjening for at få den bedste rådgivning.

Man kunne nemlig se, at når opgaven hele tiden skiftede mellem konsulentfirmaer, gik data og viden tabt, og så var det helt forfra næste gang. Tilsvarende når forskerne skulle repræsentere Danmark i EU-grupper og FN-grupper, der var meget tekniske, manglede der kontinuitet.

»Så når ministerierne definerer deres opgave, skal de huske at tænke ind, om det er en opgave, der er egnet til med jævne mellemrum at skifte leverandør,« siger Nikolaj Helm-Petersen.

Behov for tæt dialog

Miljø- og Fødevareministeriet vil varsle overdragelserne flere år i forvejen, så der tid til at tilpasse sig situationen. I går fik DTU Veterinærinstituttet at vide, at det mister det veterinære beredskab fra 2020, altså om to et halvt år.

Den lange frist til trods vil det komme til at skabe en usikkerhed omkring medarbejderstaben, og derfor håber DTU på en god dialog med KU/SSI og Fødevarestyrelsen om overdragelsen, så DTU kan
klare beredskabet frem til skæringsdatoen, og så den nye leverandør kan varetage beredskabet fra dag ét.

Læs også: Seruminstituttet jubler: Ny aftale har sikret vores fremtid

Dialog bliver i hvert fald nødvendigt, lyder det fra Danske Universiteter:

»Normalt konkurrerer universiteterne benhårdt mod hinanden om almindelige forskningsbevillinger. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det her område er bare specielt, fordi der er et vidensberedskab, der helst skal bevares for, at produktet, man leverer til ministeriet, er godt nok,« siger Nikolaj Helm-Petersen.

Konsekvenser for uddannelserne

DTU nævner også, at man har bygget undervisningen op omkring den forskningsbaserede enhed. Det kan afgjort også få konsekvenser, mener Danske Universiteter.

En opgørelse fra Danske Universiteter viste nemlig i december 2016, at teknik og naturvidenskab har overgået humaniora både i antal færdiguddannede bachelorer, i optag på kandidatuddannelserne og i antallet af nyuddannede kandidater.

»Det er der flere grunde til, men én af dem er jo, at tek/nat-områderne blev boostet på universiteterne med en masse nye spændende områder, da man fik sektorforskningen ind for ti år siden. Der er usikkert, hvad der kommer til at ske nu, når man begynder at flytte rundt på de myndighedsopgaver i større omfang,« siger Nikolaj Helm-Petersen.

»Kan det så stadig lade sig gøre, at nogle universiteter tilbyder de studier, der er bygget op omkring det? Jeg siger ikke, at det ikke vil kunne lade sig gøre, men det er i hvert fald en ekstra udfordring. Og der må vi håbe, at vi ikke falder mellem to ministerier; uddannelses- og forskningsministeriet på den ene side og sektorministerier, der ikke nødvendigvis ser på uddannelse som deres interesseområde, men kun på myndighedsopgaven,« siger han.

Landmænd mener det højner kvaliteten

Hos landmændenes interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer (L&R) kipper man med flaget over, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil have universiteterne til at konkurrere om retten til at rådgive ham og hans embedsfolk.

Læs også: Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

Ifølge formanden Martin Merrild har L&R længe påpeget svagheder i det videnskabelige grundlag for reguleringen af landbruget.

»Vi har set flere eksempler på opgaver, som ikke er blevet løst optimalt, fordi de er blevet placeret på det universitet, hvor man tilfældigvis har indgået en myndighedsaftale. Det gælder f.eks. det videnskabelige grundlag for fødevare- og landbrugspakken,« siger Martin Merrild i en pressemeddelelse.

Landmændene er klar med rådgivning

L&R er selv klar med fem råd til ministeren om, hvordan det videre arbejde med konkurrenceudsættelsen bør være.

Rådene omhandler faglighed, fleksibilitet, udfordringsfokus, helhedsorientering og involvering.

Læs også: Esben Lunde skal forklare vandprøve-fadæse

»Konkurrenceudsættelse af forskning rummer mange fordele, men også risici. Der skal derfor udvises stor omhu, så vi med sikkerhed opnår et bedre resultat, end vi har i dag. For eksempel skal man være varsomme med internationale udbud, så vi ikke sælger ud af centrale forskningsmæssige styrkepositioner til konkurrenter i andre lande,« siger Martin Merrild.

Dansk Industri er (næsten) tilfreds

Hos Dansk Industri, DI, er man overordnet set tilfreds med meldingen fra ministeren om konkurrenceudsættelse på miljø- og fødevareområdet. Men peger på, at også private bør have let adgang til at byde på forskningsbaseret myndighedsberedskab.

»Det er vigtigt, at myndighederne kan trække på forskning fra universiteterne, men eneret fremmer ikke enestående innovation i samme grad som konkurrence gør det – det ved vi fra det private erhvervsliv,« siger underdirektør Charlotte Rønhof.

Læs også: Folketinget vedtager omstridt forslag om havbrug

»Det er derfor helt rigtigt at se på, hvor man i dag kan få den bedste rådgivning. Det er dog vores ønske, at også de mange internationalt anerkendte, danske rådgivere i denne proces kan byde på udvalgte opgaver under myndighedsberedskabet,« siger hun.

DI peger på, at organisationen sammen med CO-industri i udspillet ”Forskning for fremtiden” anbefaler et eftersyn af de samlede offentlige investeringer i forskning med henblik på at vurdere den samfunds- og erhvervsmæssige relevans.

»Her er udbud og vurdering af myndighedsbetjeningen et rigtig godt første skridt,« siger Charlotte Rønhof.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lav organisations ændringer så ofte, at det optager medarbejdernes fulde tid, og spreder så meget forvirring og misnøje at det optager deres fulde tid.

Så kan de ikke modsige ministeren!

Regeringens nye motto:

"Vi udtalere os gerne, højlydt og med stor autoritet" om alting, vi ikke har forstand på. Så er vi ikke hæmmet af generende viden!"

  • 9
  • 0

Hvis der var ansat kompetente personer med den rigtige viden kunne myndighederne selv klare deres egen videnopbygning og spare den såkaldte myndighedsbetjening. I dag er er den "fineste" udannelse jurist/djøf i det offentlige, der så skal indhente viden hos specialister. Jeg har truffet adskillige af den slags i myndighederne, der har benævnt sig selv med titler, der har kunnet give indtryk af at den pågældende havde en langvarig teknisk uddannelse. Ved en nærmere undersøgelse har man siddet og spildt tiden på en jurist, der ikke har fattet sagens indhold og de tekniske problemstillinger, hvilket man ikke kan blive overrasket over. Nok kan der være store juridiske aspekter i tekniske sager - men myndigheder bør klart have egne tekniske eksperter, hvis viden og kompetencer, der nyder dyb respekt i samfundet og det er mildest talt en mangelvare i mange af statens styrelser.

  • 10
  • 0

Hvis ønsket om, at udlicitere forskningen er et principielt synspunkt, må det være naturlig, at det også gælde for Niels Bohr Institutret og for Meteorologisk Institut.

Jeg ser derfor frem til , at både Niels Bohr og Meteorologisk Institut kommer i udbud.

Der kan selvfølgelig komme flere relevante eksempler frem på udbud af forskningsinstitutter.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten