Esben Lunde skal forklare vandprøve-fadæse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Esben Lunde skal forklare vandprøve-fadæse

Eftersom rapporten om den årlige udledning af næringsstoffer til vandløb og søer normalt først foreligger sidst på året det efterfølgende år, har de fejlagtige prøveresultater ikke medvirket til at give et misvisende billede af vandkvaliteten. Men spørgsmålet er, om man kan korrigere prøvesvarene, eller man har mistet datagrundlaget for 15 måneder. Illustration: Tomasz Sienicki/Wikicommons

I en periode på næsten 15 måneder frem til midt i marts 2017 har laboratoriet ALS Danmark A/S benyttet en forældet metode til opgørelse af kvælstof og fosfor i vandprøver fra danske søer og vandløb.

Data, der ellers skal bruges til at opgøre, hvor mange næringsstoffer der udledes fra især landbruget til vandvejene og videre ud i havet.

Som Ingeniøren har beskrevet i to artikler, er det stadig uvist, om man kan korrigere for den fejlagtige metode, eller om hele datagrundlaget fra det første år med landbrugspakken er ubrugeligt.

Giver anledning til bekymring

Folketingets miljø- og fødevareudvalg er blevet orienteret kortfattet i et bilag fra minister Esben Lunde Larsen, hvor han også lover at give en større orientering efter sommerferien.

I Miljø- og Fødevareudvalget vækker sagen bekymring. Alternativets miljøordfører, Christian Poll, har derfor stillet en række spørgsmål til ministeren.

»Alternativet er i forvejen meget bekymret over effekterne af landbrugspakken, og hvis den viser sig at give anledning til endnu større belastning af naturen, så er det jo et endnu større problem. Min bekymring går her og nu især på, om vi på grund af fejlen går en endnu større usikkerhed i møde,« siger han til Ingeniøren.

Vigtigt at følge effekterne af landbrugspakken

Også formanden for miljø- og fødevareudvalget, Dansk Folkepartis Pia Adelsteen, kalder sagen bekymrende.

Læs også: Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

»Vi har jo hele tiden været tilhængere af landbrugspakken, så det vil være smadder ærgerligt, hvis man står med et datagrundlag, der et totalt ubrugeligt,« siger Pia Adelsteen til Ingeniøren.

»For det er rigtig vigtigt, at vi kan se, hvilke effekter landbrugspakken har, og hvad skal man gøre eller ikke gøre. Så vi ikke lige pludselig har nogle steder, hvor det går grueligt galt, for det har aldrig været intentionen,« siger hun.

Omregningsmodel med vis usikkerhed

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - ved Aarhus Universitet er i gang med at lave parallelundersøgelser, hvor man undersøger, hvordan prøveresultaterne bliver, når man sammenligner den gamle og den nye metode.

Håbet er at kunne lave en omregningsfaktor og derigennem korrigere de næsten 15 måneders fejlagtige analyseresultater.

»Det kan man ikke gøre én til én, men man kan lave noget, der ligner - med en vis usikkerhed,« siger Christian Poll.

Hvorfor stod fejlen på i 15 måneder?

I bilaget til folketingsudvalget skriver ministeren, at fejlen blev opdaget ved ’en gennemgang af metoder og data med blandt andet statistiske analyser’.

Læs også: Laboratorium leverede forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15 måneder

Begge partier undrer sig over, hvorfor der går næsten 15 måneder fra 1. januar 2016 til midt i marts 2017, før Miljøstyrelsen opdager fejlen.

Christian Poll er selv ingeniør og har arbejdet som konsulent for private firmaer samt i Miljøstyrelsen med kemiske analyser, og han ved, hvor kompliceret området er.

»Det er sådanne fejl, der kan ske. Men det er mærkeligt, at der går over et år, før nogen opdager, at det er den gamle metode og ikke den nye metode, der bliver benyttet,« siger han, og Pia Adelsteen supplerer:

»Uanset hvordan vi vender og drejer det, så opstår der fejl. Problemet er bare, at der går så lang tid, før man opdager fejlen.«

»Jeg går ud fra, at ministeriet bruger denne måneds sommerferie på at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele, hvad man eventuelt kan gøre, og hvorfor tingene er, som de er. Og så forventer jeg, at vi får svar på det efter sommerferien i den dybere redegørelse,« siger Pia Adelsteen.

Vigtigt at kigge fremad

Alternativet beder netop ministeren svare på, hvorfor der gik så lang tid, før man opdagede fejlen.

Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

Men samtidig understreger Christian Poll, at han er tilfreds med, at ministeren på forhånd i det kortfattede bilag til udvalget skriver, at han senere vil redegøre grundigt for sagens sammenhæng.

»For mig er det vigtigt at kigge fremad. Nu får vi undersøgt, om der kan laves en omregningsmodel. Hvis man kan, forventer jeg, at ministeren justerer landbrugspakken ud fra de nye data, hvis det viser sig, at der sker en større udledning af fosfor og kvælstof,« siger han.

Laboratoriet kalder fejlen ’forfærdelig’

Laboratoriet ALS Danmark overtog vandanalyse-opgaven 1. januar 2016.

Laboratoriet havde tidligere haft samme opgaveløsning for Miljøstyrelsen, men laboratoriet var ikke klar over, at analysemetoden for fosfor og kvælstof var ændret. Da fejlen blev opdaget, rettede man straks analysemetoden.

»Det er helt forfærdeligt. Der er sket en manuel fejl her hos os,« erkendte direktør Camilla Højsted fra ALS Danmark over for Ingeniøren i en artikel i går.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forekommer yderst mærkeligt, at der går mere end 1 år år uden kontakt mellem udbyder og projekt modtager.
Det kan opfattes som utilbørlig sjusk!
Værre er det, hvis der er sket en bevist handling med stor forsinkelse og destruktion af indleverede vandprøver, - ud fra vidt forskellige grunde.

  • 6
  • 6

Landbrugspakken er resultat af bevidst manipuleret beslutningsgrundlag, en beslutning som folketinget ikke kunne have stået ved under de rigtige forudsætninger.

Nu er der så over et år lavet fejl med opgørelsen over effekterne af pakken, som ellers kunne være brugt til at dokumentere de for miljøet meget uheldige virkninger.

Når man tager alt i betragtning, så er der ingen grund til at tro på, at det her er en tilfældig fejl.

Landbruget er finanssektorens akilleshæl, og begge sektorer har fingrer langt ind i samtlige partier, ministerier. Deres omgang med fakta, deres fake news, magtmisbrug!

Intet er tilfældigt. Men Hr. og Fru Danmark bryder sig ikke om at vide, hvordan der køres om hjørner med dem. Så Hr Lunde for lov at fortsætte, mens han ser mod himlen, ber om forladelse og lover bedre nyheder frem over.

  • 10
  • 14

Det forekommer yderst mærkeligt, at der går mere end 1 år år uden kontakt mellem udbyder og projekt modtager.

Det synes jeg egentlig ikke. Det er en driftsopgave. Kommer prøverne ind som de skal - ja, det gør de.

Men ja, hvis man har skiftet metode, så skal man følge op på om det er effektueret hele vejen ned. Det er ikke nok at en sælger/direktør på et højere plan har nikket ja til det.

Bureaukratier er enormt effektive til at varetage uændrede driftsopgaver, men kræver så omvendt også skærpet tilsyn ved ændringer.

  • 8
  • 1

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - ved Aarhus Universitet er i gang med at lave parallelundersøgelser, hvor man undersøger, hvordan prøveresultaterne bliver, når man sammenligner den gamle og den nye metode.

Man skifter altså metode uden at undersøge hvordan det påvirker resultaterne?
Det minder lidt om de globale temperaturanomalier, hvor metoden også ændres fra gang til gang.

  • 8
  • 6

Der findes en sammenligning af den nye metode (DS/ISO 29441) til bestemmelse af total nitrogen og den gamle metode (DS/EN ISO 11905-1):

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger (2012): "Total nitrogen i vand. Sammenligning af to standardmetoder".

http://www.reference-lab.dk/media/7626743/...

Blandt konklusionerne i denne rapport er
"DS/ISO 29441 giver i gennemsnit ca. 4% lavere resultater for total nitrogen
end DS/EN ISO 11905-1."
"Udelukkes de særligt afvigende prøver er forskellen mellem de to metoder
ca. 2%"

  • 19
  • 0

Efter at have brugt 6 år af mit kemiingeniør liv med analyse af total kvælstof i miljøprøver er det min opfattelse, at følgende forhold er væsentlige.
- oxidation af prøver med stort indhold af ammonium giver risiko for tab af flygtige kvælstofforbindelser = lavere resultater
- oxidation af prøver med stort organisk indhold giver ufuldstændig oxidation = lavere resultater
- prøver med højt indhold af organisk kvælstof er inhomogene, og der skal derfor udtages større prøvemængde til selve analysen.

Disse forhold honoreres bedst i den gamle metode.

Og så er en afvigelse på 4% en bagatel set i lyset af afvigelser på prøvetagning og usikkerhed på den enkelte analyse.

  • 17
  • 0

Jeg synes helt klart, at der lægges op til, at man siger, nu har vi ikke noget forpligtende mål for udviklingen inden for den meget vigtige første periode efter implementeringen af landbrugspakken.

Faglighed er meget vigtigt. Men resultat af de her målinger, evt. mangel på noget, der forpligter beslutningstagerne på at tage ansvar for deres handling, er da i den grad lige værd at tage med.

Og, når man ved hvor meget lort den her regering allerede har lavet, fusk og magtmisbrug, så er det ikke svært at tro på, at man har fundet en allieret i det private, som lige kunne fucke det her op!

Det handler slet ikke om konspiration, men om fælles interesser og mangel på respekt for god regeringsførelse, m.m.

  • 1
  • 5

Hvad er det så man har bedt DCE om?
Måske det er fosfor?

2 til 4% afvigelse lyder ikke voldsomt i mine ører, for så usikre prøver.
Derudover skal de åbenbart også beregne hvor meget der løber ud i havet, og det giver yderligere mulighed for skøn af forskellig art. Særligt hvis det ikke er de samme vandløb hver gang.
Det bliver altid problematisk, når et videnskabeligt problem får for meget politisk opmærksomhed. Hvis solformørkelser havde væsentlige politiske indvirkninger, så kunne man aldrig vide hvornår en sådan indtraf.

  • 2
  • 4

At der i en ny metode ændres på måling af hårdt bundet organisk N, er noget der blev til under den tidligere og forrige regering. Ikke at nogen politikere skulle have haft indflydelse på ændringen.
Gad vide om det er det samme der måles i nabolandene? For en sammenlignings skyld.
https://www.lar.com/de/produkte/tnb-tp-ana...

Det er egentligt underligt at resultaterne ikke kan bruges, idet de umiddelbart er sammenlignelige med tidligere resultater.

Lidt tragikomisk læsning om hvor der (stadig) bruges bredspredning af gylle. Målingerne er interessante.
http://www.wrrl-mv-landwirtschaft.de/sites...

  • 2
  • 3

Det er egentligt underligt at resultaterne ikke kan bruges, idet de umiddelbart er sammenlignelige med tidligere resultater.

Det skyldes hysteri og partipolitisk fnidder.

De analyser, som er udført med samme metode, er sammenlignelige, omend de giver lidt lavere værdier end den nye analysemetode, som der kan korrigeres for, og som næppe ligger udenfor usikkerheden pga. at prøverne ikke er taget efter (bl.a.) samme antal regnvejrsdage.

Det er de mellemliggende (mellem ALS1 og ALS2) analyseresultater, der ikke kan sammenlignes med de ældre og de nye.

  • 3
  • 0

Landbrugspakken er resultat af bevidst manipuleret beslutningsgrundlag, en beslutning som folketinget ikke kunne have stået ved under de rigtige forudsætninger.

@Steen,
det er noget sludder.
Landbrugspakken er gennemført fordi man har konstateret, at nedsættelserne af gødningsnormerne ikke havde nogen målelig effekt, hvilket fagfolk for længst har nævnt. Men beslutningen er gennemført at folk uden faglig grundlag.
Man har så mange år for sent gjort swkaden god igen, så danske landbrugsvarer igen kan få et normalt indhold af protein.
Steen, hvis du har fulgt med, så har man overladt landbrugsfaglige dispositioner til folk uden landbrugsmæssig uddannelse. Det svarer til, at man overlader til landmænd at optræde som dommere i straffesager!
Nej, journalister er ikke landbrugskyndige og kan ikke rigtig se, hvad der er op og ned i debatten.
Sagen er den simple, at det ikke vil have målelig effekt at man gøder med lidt mere kvælstof.
Det har man vidst i mere end 50 år.
Altså indenfor fagkredse.
Dem hører du vist ikke til, vel?

  • 4
  • 2

Njah, jeg var mere lidt i retning af Steen Ole Rasmussen consipracy mode - det er lidt underligt at den "onde regering" åbenbart vil have en testmetode der gør ting værre i stedet for bedre.

Hvis regeringen har besluttet det, må der eksistere et beslutningsdokument. Hvis ikke, er der tale om en rent administrativ (af top-embedsmænd) beslutning helt uden politisk indflydelse. I så fald må der være taget en beslutning længe før regeringen kom til (altså før V-regeringen). Det underlige er at der mangler en vægtig motivation til at ændre målemetode, som ingen i hverken regering eller folketing kan gennemskue. Det Esben Lunde har besluttet, er igangsætte en undersøgelse grundet de mystiske indberetninger til EU. Hvis der er en konspiration, så kunne det være en udemokratisk kultur i miljøstyrelsen. I så fald forsøger styrelsen at dække over de tidligere tiders fejl. Hvilken stat arbejder miljøstyrelsen så for, hvis ikke regeringen, folketinget og Dansk erhverv informeres? Er reformationen glemt? Det har Steen måske, hvorfor der fremtures med dennes ekkorums-fremstilling.
Hvordan med vandplaner, hvor der er bruges et oversimplificeret diagram. Der tages ingen hensyn til de lokale forhold. Særligt om der er vand i de øvre strækninger. Data om fald er fejlbehæftet ligesom bundens beskaffenhed.
På det grundlag skal der så afses flere mia. end SKAT har mistet de seneste år. Noget selv biologerne i kommunerne syntes er forrykt. Igen miljøstyrelsen der står bag. Har nogen politikere nogensinde haft politisk indflydelse på mijløpolitiken i nu over 30 år? Uden fuld transparens, finder vi ikke ud af det.
At beskylde landbruget for at have nogen indflydelse over miljøstyrelsen er rent ud latterligt. Se hellere på de organisationer der fik øget indflydelse under de røde regeringer.
Nej, "there is something rotten in the state of Denmark"

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten