Esben Lunde: Analyseskandalen betyder mere iltsvind i danske farvande
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Esben Lunde: Analyseskandalen betyder mere iltsvind i danske farvande

Analyser viste lavere udledninger af kvælstof både i havet og i åmundingerne. Det passede fint med, at der er gjort en stor indsats for netop at udlede mindre kvælstof – men nu lader det altså til, at indsatsen ikke har været stor nok. Her er det Tryggevælde Å, der løber ud i Køge Bugt. Illustration: Scanpix Illustration: Scanpix

I 2021 vil Danmark ikke have helt så mange kystnære vandområder med ordentlig vandkvalitet som ventet. Det oplyste miljøminister Esben Lunde Larsen (V) på et samråd om analyseskandalen onsdag.

Årsagen er den analyseskandale, som har gjort, at de officielle opgørelser i helt op til ti år har vist for lavt indhold af kvælstof og fosfor i åer, søer og farvande.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

De danske fjorde og indre farvande lider under jævnlige iltsvind, hvorfor mange næringsstoffer, hovedsagelig kvælstof, får alger til at blomstre op. Når de dør og falder til bunds, nedbrydes de af bakterier, som bruger vandets ilt.

Færre end 50 vandområder bliver forbedret

Derfor skulle de nuværende vandmiljøplaner have sikret, at udvaskningen af kvælstof fra hovedsageligt landbruget kom så langt ned, at 50 ud af 119 vandområder kunne opnå en god tilstand på det område, når planerne udløber i 2021.

»Det tal ser nok lidt anderledes ud nu med de fejlanalyser, der har været. Fejlanalyserne kan betyde, at de vandplansindsatser, der har været, i et antal kystvande ikke bringer os helt i mål med hensyn til kvælstofbelastningen,« lød det i den del af besvarelsen, som embedsmændene på forhånd havde skrevet til ministeren.

Læs også: Efter analyse-skandalen: Vores fjorde får stadig langt mere kvælstof, end landbrugspakken forudså

Senere på samrådet sagde han:

»Vi så ud til at komme op på de godt 50 kystnære vandområder, der kunne komme i god opfyldelse. Det er jo en succes, at man kan have et aktivt landbrug i Danmark på så stort et areal, som vi har, samtidig med at man kan køre en klar miljøpolitik, der viser, at man kan få sit vandmiljø i bedring. Det har glædet mig meget at se. Nu er glæden svundet med et par procent, men glæden kan jo komme tilbage, når vi får nye indsatser gjort.«

Minister: Nej, vi behøver ikke gribe ind nu

Med det sidste henviste han til, at der inden 2021 skal vedtages en ny vandmiljøplan, som dækker perioden til og med 2027, og hvor Danmark er forpligtet til at forbedre miljøtilstanden i fjordene og de indre farvande.

Ministeren kunne ikke konkretisere, hvor mange af de 50 vandområder som i 2021 stadig vil få for meget kvælstof. Han kunne heller ikke oplyse, om nogle af områderne falder en hel miljøkategori, men lovede den socialdemokratiske miljøordfører, Simon Kollerup, et skriftligt svar på spørgsmålet.

Læs også: Analyse-skandalen: Laboratorier kunne blæse på Miljøstyrelsens kontrol

Til gengæld gav ministeren sig ikke en tøddel, når det gjaldt det for oppositionen afgørende spørgsmål: Er der behov for at gribe ind og begrænse landbrugets udvaskning af kvælstof, nu da det viser sig, at farvande pga. de misvisende analyser er mere belastede, end vi tidligere forventede.

»Nej,« sagde ministeren. Han fandt det mest logisk at 'pulje' den ekstra reduktion, som landmændene skal tvinges til, med de krav om mindre kvælstof, som de alligevel vil blive mødt med fra 2022.

Det fik oppositionen til at beskylde ham for mangel på rettidig omhu. Ministeren henviste til, at Aarhus Universitet skal bruge det næste års tid på at finde ud af, hvad fejlen betyder for andre år end 2016, hvor de har regnet det igennem.

Men derfor kan regeringen jo godt sætte tiltag i værk nu og her for at kompensere for den øgede belastning med kvælstof, der under alle omstændigheder er en realitet, selv om der ikke kan sættes nøjagtige tal på den, lød det fra de røde ordførere.

Læs også: Miljøstyrelsen overvejer at kræve erstatning for fejlramte vandprøver

På det punkt var ministeren hverken til at hugge eller stikke i. Han fastholdt, at rettidig omhu snarere er at vente og se, nøjagtig hvilken reduktion der er nødvendig.

Ministeren benyttede også samrådet til at gentage, at han har forlangt, at Miljøstyrelsen rejser erstatningskrav over for de to laboratoriefirmaer Eurofins og ALS, som har benyttet en analysemetode, der ikke var godkendt til at måle kvælstof og fosfor i vandmiljøet.

Læs også: Leder: Vandprøve-skandalen – ansvaret kan altså ikke outsources

Se Folketingets egen optagelse af samrådet om analyseskandalen

Havde nogen forventet andet fra Lunde? Manden ved jo ikke hvad rettidig omhu er. Er der overhovedet noget den mand ved som alle vi andre ikke ved?? Magen til arrogance skal man lede længe efter.

  • 8
  • 2

" Lad os vente med at reducere farten indtil vi ved nøjagtig hvor lidt der skal til for at undgå at sejle ind i (indsæt selv et eller andet).."

Det er faktisk værre endnu - vi er jo allerede "sejlet ind i" massive iltsvind, men når man nu er landbrugs (og ikke miljø) minister, må man jo prioritere sine kernevælgere - suk

Listen over den mands beslutninger i åbenlys modstrid med miljøets interesser er efterhånden uendelig.

mvh Flemming

  • 12
  • 2

Det er faktisk værre endnu - vi er jo allerede "sejlet ind i" massive iltsvind, men når man nu er landbrugs (og ikke miljø) minister, må man jo prioritere sine kernevælgere - suk


@Fllemming,
dan du ikke lige dokumentere din påstand om, at vi er "sejlet ind i massive iltsvind"?

Du må da gerne påvise sammenhængen mellem N-udledninger og iltsvindsforekomster. Jeg har forgæves efterlyst det hos den førende iltsvindsekspert, der ikke kunne.
Du kan sikkert gøre det lidt bedre, håber jeg, andre må gerne hjælpe dig.
Som eksempel kan jeg nævne, at i 1997 havde vi, ifølge vore århusianske eksperter en særdeles god økologisk tilstand i vandmiljøet, hvor der udledtes 43.000 t N.
Beboerne langs Mariager Fjord var dog ikke helt enige!
Markager har beregnet tallet 43.000 i en usikker model, hvor der end ikke er foretaget en usikkerhedsberegning, som ingeniører sikkert mener altid skal gennemføres.

At vi for 2. verdenskrig ofte havde store iltsvindsforekomster, bundvendinger, liglagen etc., det er mange gange bevidnet af fiskere.
Det burde da medføre lidt overvejelser om den gængse teori om iltsvind.
landbrugets N-udledninger sker om foråret, det er afgasset efter få måneder.

  • 3
  • 12

"Du må da gerne påvise sammenhængen mellem N-udledninger og iltsvindsforekomster. Jeg har forgæves efterlyst det hos den førende iltsvindsekspert, der ikke kunne."

Det er problematisk at betragte Bæredygtigt Landbrug som iltsvindseksperter, og selvom nogle af deres medlemmer er glade for at gå ind og rette kemiske formler og andet på Wikipedia, så er nitrat altså heller ikke godt for vandmiljøet selvom molekylet indeholder ilt. Det er beklageligt at det forholder sig sådan, men naturvidenskab er naturvidenskab.

"Som eksempel kan jeg nævne, at i 1997 havde vi, ifølge vore århusianske eksperter en særdeles god økologisk tilstand i vandmiljøet, hvor der udledtes 43.000 t N."

Hermed en henvisning til en udredning af denne misforståelse:

http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/art...

Jeg har klippet det væsentligste ud til dig herunder, og ønsker dig ellers en god dag:

"Som anført i vores indlæg på ing.dk, så øger kvælstofudledningen potentialet for iltsvind, men det er de meteorologiske forhold, som bestemmer, hvor udbredt det bliver. Derfor kan man ikke konkludere om sammenhænge på basis af enkelte år.

I 1994 var kvælstofudledningen høj, men heldigvis for havmiljøet var der også en stor udskiftning af bundvandet i de åbne danske farvande, derfor blev iltsvindet ikke særlig udbredt. I 1997 var kvælstofudledningen lav og iltforholdene generelt gode overalt med undtagelse af Mariager Fjord, som ”døde”. Det er der en naturvidenskabelig forklaring på.

Lundsteen postulerer således: ”Hvad forskerne glemte at fortælle var, at landbrugets udledning til vandmiljøet netop i 1996 og 1997 var usædvanligt lav. Omkring halvdelen af det normale til Mariager Fjord og til alle andre fjorde. Omkring 35.000 tons nitrat mod normalt omkring 60.000 tons. Forskerne burde have fortalt Folketinget, at de havde taget fejl. At det store iltsvind i Mariager Fjord ikke skyldtes udledning af landbrugets nitrat, men måske det modsatte.”

Faktum er, at det ikke er sandt, at forskerne glemte at fortælle om udledningen i 1996-97. Det fremgår af rapporterne om overvågning for de pågældende år, her gengivet som det allerførste afsnit i resumeet for Overvågningsprogrammets vandløbsrapport 1997:

”Den samlede ferskvandsafstrømning til de danske farvande var i 1997 kun ca. 8.900 mill. m3 svarende til 64 % af normalen for perioden 1971-1990. Den lave ferskvandsafstrømning medvirkede til, at stoftilførslen med vandløb og direkte spildevandsudledninger til marine kystafsnit også var relativ lav og på samme niveau som i 1996, der ligeledes var et ”tørt” år. Tilførslen var i 1997 således kun 49.800 tons kvælstof, 1.820 tons fosfor og 32.200 tons BOD5.”

Iltforholdene i 1997 var relativt gode, som konkluderet for de åbne farvande i årets overvågningsrapport:

”I 1997 var iltforholdene ligesom i 1996 relativt gode i de åbne farvande, og sammenfaldende med en lav tilførsel af næringssalte forårsaget af lav ferskvandsafstrømning og udbygget spildevandsrensning og dermed en relativt lavere primærproduktion og et lavere iltforbrug.”

Årsagen til at Mariager Fjord ”døde” i 1997 var først og fremmest nogle ugunstige meteorologiske forhold – en meget varm august uden vind. Men man skal samtidig huske, at netop oplandet til Mariager Fjord er specielt forstået på den måde, at der er en meget stor forsinkelse i vandets - og dermed kvælstofs - vej fra marken til fjorden. Det betyder, at størstedelen af det kvælstof, der blev tilført fjorden i 1997, faktisk forlod rodzonen i starten af 1970’erne. Desuden er vandtilstrømningen til Mariager Fjord betydeligt mere stabil med en større grundvandsandel end de fleste fjorde Derfor er tilførslen af vand og dermed kvælstof til Mariager Fjord ikke så følsom over for et tørt år. Samlet betød det, at kvælstoftilførslen var lavere i 1997 end gennemsnitligt for Mariager Fjord, men langt fra det halve. For Mariager Fjord beskriver overvågningsrapporten følgende vedrørende iltforhold i 1997:

”Den grundlæggende årsag til det kraftige iltsvind var de store næringssalttilførsler kombineret med et generelt lavt vandskifte. I juli-august 1997 blev det normale iltsvind forværret af høje temperaturer og vindstille vejr i flere uger, og et kraftigt regnvejr i slutningen af juli medførte en ekstra tilførsel af næringsstoffer til algerne i fjorden”."

  • 12
  • 2

Analyseskandalen betyder ikke mere iltsvind. Derimod fører det til endnu mindre viden om tilstanden og de processer i vandmiljøet. Vægten lægges endnu mere på modeller frem for målinger, så kvaliteten af delkonklusioner falder.
Den rigtige skandale, er at der ikke inddrages anden ekspertise end dem der hidtil har fejlet gang på gang. Tages niveauet i de andre myndighedsrådgivere i betragtning, er konklusionen desværre som i Hamlet:" Something is rotten in the state of Denmark."
Håbet er som svaret :" Heaven will direct it"
http://www.shakespeare-online.com/quickquo...

  • 5
  • 2

Den rigtige skandale er at Lunde Larsen og også hans forgænger havde håbet på at lidt oportunistisk og kreativ bogføring, ville have fået vandmiljøet til at se bedre ud end det faktisk er. Det, at nogle af målingerne var fejlbehæftet i de senere år, har så væltet hele korthuset. Da vandmiljøet er uafhængig af målinger, er der kun det at gøre at lave reelle foranstaltninger, som reducerer udledningen til miljøet.

  • 5
  • 2

Det er problematisk at betragte Bæredygtigt Landbrug som iltsvindseksperter


@Martin, hvem henvender du dig til?
Du skriver:
"Det er problematisk at betragte Bæredygtigt Landbrug som iltsvindseksperter".
Jeg er ikke tilknyttet BL, og har ikke nævnt en lyd om at det er NO3s iltindhold, der forhindrer iltsvind. Den ilt i nitrat anvendes andre steder, den har intet med debatten at gøre.

Både du og nu DMU (nu DCE) efterrationaliserer, det var først i 1998, DMU kom med tal for det lave N-udledning. I mellemtiden var både DMU og DN samt flere i fuld gang med at stemple nitraten fra landbruget som årsag til iltsvindet.
Det har vist sig selvfølgelig at være forkert, teorien er forkert.
Den at DCE viste kurve for iltsvind illustrerer med al ønskelig tydelighed, at der ikke er sammenhæng mellem N-udledning og iltsvind. Intet. Jeg er spændt på, om Flemming kan fremvise en bedre dokumentation, den viste grafik viser det modsatte.

Både du, DMU/DCS og mange flere overser at Mariager Fjord i 1997 blev forurenet ganske meget af organiske stoffer fra de biologiske rensningsanlæg omkring fjorden, DMU synes ikke at vide, at organiske stoffer er stærkt iltforbrugene, idet de ikke nævner det i rapporterne (vistnok FR253). Jeg har henvendt mig til DMU for at høre nærmere, de flinke folk tilbød mig telefonnummeret til NJA, som havde ansvaret for tallene, og medarbejderen mente ikke de måtte bruge NJAs tal!!! Jamen amterne sendte da tal til DMU, for at de kunne lave en rapport!

Året efter fik en af kommunerne en rekordstor bøde i Landsretten for denne udledning, som DMU havde ignoreret i mange år, de kunne bare spørge landbruget om døde fisk fra udløb af ensilagesaft.

At iltsvind skyldes meteorologiske forhold er fint at få erkendt, for det er et punkt at biologer vist ikke ved så meget om, de nævner det meget sjældent, når de snakker med dagspressen.

Biologer glemmer sjovt nok, at nitrat er nødvendig for grønalgers vækst, grønalger er rene iltfabrikker, der forsyner vandmiljøet med ilt. Når nitraten er afgasset så kommer problemerne ved iltsvind.
Prøv med at tilføre nitrat til et glas med vand fra vandløbet - sæt det i lyset, bobler er ren ilt.
Derfor er NO3- fra udledningen fra land en igangsætter af livet i vandmiljøet.

Meget af dit udmærkede indlæg er jeg da meget enig i, men intet sted er der dokumenteret sammenhæng mellem iltsvind og N-udledning, vel? Se på grafikken i dit link.

Jeg ser heller ingen dokumentation for, at Markagers beregning med en usikker model beviser, at de ca. 43.000 t N kan bruges som en dokumentation for god økologisk tilstand.
Iltsvind, bundvending m liglagen er forekommet utallige gange siden Istiden.
Markager beregner heller ikke usikkerhederne ved sin beregning, som burde være peer reviewed. Det er vigtigt indenfor landbruget, at man beregner usikkerhederne ved forsøg, det burde biologer også være.

For øvrigt så er der ikke den store forskel på N-udledninger fra landbrugsjorder og ikke gødede arealer. Det er ikke nyt, den viden er veldokumenteret og kan findes i fagtidsskrifter.
Grunden til man fik gennemført landbrugspakken var den, at der ikke har vist sig af være sammenhæng mellem N-tilførsel og N-udvaskning. At der stadig er mange, der ikke fatter det, er ret besynderligt. Lige så besynderligt, at der er nogle, der mener, at beregninger er bedre end direkte målinger af N-udledningen.
Ak ja. Der er plads til forbedringer.

  • 2
  • 3

oportunistisk og kreativ bogføring, ville have fået vandmiljøet til at se bedre ud end det faktisk er. Det, at nogle af målingerne var fejlbehæftet i de senere år, har så væltet hele korthuset


@Aksel,
nej du tager helt fejl.
Esben Lunde vil gerne have en ordentlig analyse af tallene.
Hvad det er for et korthus, der vælter, fortæller du ikke.
Det er faktisk nogle, der gerne vil have ordentlig videnskabelig baggrund for de beslutninger, der tages.
At andre vil tage beslutningen uden baggrund, er desværre en relaitet.

  • 2
  • 4

Så vidt som jeg er orienteret forårsages ildsvind af den aerobe nedbrydning af organisk materiale. Og dette betvivles ikke af hverken DMU eller biologer. Mariager fjord lider desuden under af være en tærskelfjord, hvor ildsvind ville forekomme uagtet menneskelig aktivitet... Man kan derfor diskutere hvor godt et eksempel det er for nogen af siderne.

  • 2
  • 0

Du må da gerne påvise sammenhængen mellem N-udledninger og iltsvindsforekomster. Jeg har forgæves efterlyst det hos den førende iltsvindsekspert, der ikke kunne."
Det er problematisk at betragte Bæredygtigt Landbrug som iltsvindseksperter, og selvom nogle af deres medlemmer er glade for at gå ind og rette kemiske formler og andet på Wikipedia, så er nitrat altså heller ikke godt for vandmiljøet selvom molekylet indeholder ilt. Det er beklageligt at det forholder sig sådan, men naturvidenskab er naturvidenskab


@martin,
tak for responsen, men du prøver end ikke at bescvar3e mit spørgsmål.
Jeg henviste i øvrigt til DMU/Miljøstyrelsens beretninger, hvos de fastsatte N-udledningen til ca. 43000 tons N, så jeg har ikke tallet fra BL.
Omkring Mariager Fjord er man ikke enig om at fjorden i 1997 have "god økologisk tilstand", så jeg vil fortsat være noget skeptisk til denne teoretiske beregning med mange usikre parametre i modelberegning, som desuden publiceres som et eksakt tal, og ikke med de sædvanlige gode videnskabelige skik med beregninger af usikkerheden.

Det må være en " ommer"

  • 2
  • 2