ESA’s generaldirektør: Europa kan ikke undvære bemandet rumfart

ESA’s generaldirektør: Europa kan ikke undvære bemandet rumfart

Columbus-laboratoriet på ISS er et af de eksempler, ESA-generaldirektør Jan Wörner nævner på det fornuftige i, at Europa satser på bemandet rumfart. Her er italienske Samantha Cristoforetti på arbejde i laboratoriet. I 2014-2015 tilbragte hun 199 dage på rumstationen – det længste ophold for nogen europæisk astronaut. (Foto: ESA)

Jan Wörner er ny leder af den europæiske rumorganisation, der hidtil har undladt at tilslutte sig en levetids­forlængelse af Den Internationale Rumstation. Nu løfter han sløret for sin anbefaling.

Som den eneste partner bag Den Internationale Rumstation (ISS) har European Space Agency (ESA) endnu ikke forpligtet sig til at forlænge levetiden for stationen i yderligere fire år til udgangen af 2024.

ESA’s nye generaldirektør, Jan Wörner, der overtog posten sidste år, fortæller dog nu i et interview med Ingeniøren, at han til ministermødet til december, der skal fastlægge aktiviteterne de kommende år, vil stille forslag om, at ESA også yder sit bidrag til rumstationen indtil 2024.

En yderligere forlængelse af rumstationen til 2028 har været nævnt som en mulighed, men det ønsker generaldirektøren ikke, at ESA skal forpligte sig til – i hvert fald ikke endnu.

»Lad os nu se,« siger Jan Wörner, der tidligere har lanceret visionen om en landsby på Månen som en fremtidig vision for aktiviteterne i rummet.

Han forklarer, at Månen er vigtig som springbræt for missioner til Mars – også fordi man her kan udføre videnskabelige undersøgelser bedre end på Jorden.

»Det er en vision, som er blevet godt modtaget også i USA og Rusland,« beretter han.

Kineserne kører lidt mere deres eget løb, men i Jan Wörners vision er der også plads til kineserne og andre, der vil være med, for det vil ikke kræve samme form for organisation at bygge en landsby på Månen som at bygge en rumstation.

»Vi har vist med opsendelser til rumstationen, at det er muligt at samarbejde med Rusland, selv om der i øvrigt er politisk uenighed og økonomiske sanktioner landene imellem. På den måde er rumfart faktisk med til at skabe fred,« siger Jan Wörner.

Der er ingen ‘dansk astronaut’

Når det gælder bemandet rumfart, er interessen i Danmark naturligvis stor for, om Andreas Mogensen får en ny tur ud i rummet.

Hvordan er mulighederne for den danske astronaut? spørger jeg derfor og får straks en venlig korrektion fra en smilende generaldirektør.

»Andreas Mogensen er ikke en dansk, men en europæisk astronaut. Han gjorde et supergodt job og er helt klart kvalificeret til yderligere missioner.«

Selv om Jan Wörner fremhæver det europæiske, er det almindeligt kendt, at der har været et politisk spil om udpegningen af astronauter til missioner, hvor landene kæmper mod hinanden.

Tim Peake fra Storbritannien, der for tiden er på en seks måneders mission i rummet, fik den lange tur på bekostning af netop Andreas Mogensen på grund af britisk pres. Det hjælper som regel også, hvis medlemslandene yder passende bidrag til ESA’s bemandede missioner.

Da daværende videnskabsminister Helge Sander i 2005 gik målrettet efter at få en dansker optaget i ESA’s astronautkorps, meldte han Danmark ind i Aurora-programmet, der også omfatter bemandet rumfart. Uden dette var Andreas Mogensen næppe blevet optaget i astronautkorpset.

Så måske vil det forbedre Andreas Mogensens chancer, hvis Danmark forpligter sig yderligere til ESA’s aktiviteter inden for bemandet rumfart.

De sidste forberedelser til opsendelsen af den britiske ESA-astronaut Tim Peake 15. december sidste år er her ved at være gennemført på Bajkonur-­rumstationen i Kasakhstan. Tim Peakes igangværende seks måneder lange mission i rummet kom i stand efter britisk pres, men Jan Wörner fremhæver, at han foretrækker at holde politik ude af udvælgelsesprocessen. Foto: ESA

Jan Wörner erklærer, at han foretrækker at holde politik ude af udvælgelsesprocessen og lade kvalifikationer være afgørende. På et område er der dog et problem, erkender han.

»Vi har kun én kvindelig astronaut blandt de 15 nuværende medlemmer af astronautkorpset. Det er for lidt.«

Det er italienske Samantha Cristoforetti, som i 2014/2015 tilbragte 199 dage på rumstationen, i øvrigt længere end nogen anden europæisk astronaut har gjort.

Alt efter, hvilken retning udviklingen kommer til at tage inden for bemandet rumfart, kan det komme på tale at optage nye medlemmer i det europæiske astronautkorps om 5-7 år, mener Jan Wörner.

Et komplet program

Men er det i det hele taget en god idé for Europa at satse på bemandet rumfart? Det er rasende dyrt, og de videnskabelige resultater er tvivlsomme, mener flere.

Jeg siger til Jan Wörner, at efter min mening har Rosetta-missio­nen med landingen af Philae på kometen 67P og landingen af Huygens-sonden på Saturns måne i 2005 gjort mere for at vise, hvad Europa kan, end nogen af de europæiske astronauter.

»Vi har nu også gjort det godt med Columbus-laboratoriet på rumstationen,« siger Jan Wörner.

Jeg forsøger med synspunktet om, at ESA’s missioner til Mars i år og 2018 med landingen af en rover vil være spektakulære og videnskabeligt interessante og spørger:

Kan vi ikke bare overlade bemandet rumfart til amerikanerne, russerne og kineserne?

»Der er flere grunde til, at bemandet rumfart er vigtig for ESA. Det skal ikke kun være film som ‘Gravity’ og ‘The Martian’, der inspirerer og skaber interesse hos ungdommen. Vi har også brug for ‘the real thing’. Og så er der visse eksperimenter, der kun kan udføres af mennesker, som f.eks. eksperimenter i vægtløs tilstand. Det giver viden om sygdomme, som vi kan bruge til at udvikle nye behandlingsmetoder til almindelige mennesker.«

Jan Wörners synspunkt er, at uden bemandede missioner vil Europa ikke have et komplet program.

»Vi er godt nok langt mindre end amerikanerne, men i dag er vi på niveau med Rusland,« siger han.

Kommentarer (0)