ESA-topchef ser en international månelandsby for sig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ESA-topchef ser en international månelandsby for sig

I fremtiden vil astronauter og videnskabsfolk tage på længervarende ophold på Månen. Verden over er folk allerede i gang med planlægningen, fortæller ESA's generaldirektør Jan Woerner. Illustration: Grafik fra Nasa

År ude i fremtiden vil Månen blive befolket med astronauter, videnskabsfolk og f.eks. iværksættere, der bor i 3D-printede huse samlet i en lille landsby.

Jordboerne vil komme fra hele ’vores’ verden og skal undersøge, hvordan man kan bo i en ny ’verden’, hvor man både producerer mad selv og udnytter råstofferne på Månen.

Indimellem står landsbyen måske tom, men huse, rovere og robotter er klar til at tage imod nye jordboere, og miljøet bliver ’internationalt’ og multikulturelt.

Den vision ser generaldirektøren for Den Europæiske Rumorganisation, ESA, Johann-Dietrich ‘Jan’ Woerner for sig. I går besøgte han Danmark som led i en rundrejse til ESA’s 22 medlemslande og talte blandt andet om Månen.

En videnskabelig trædesten

Jan Woerner mener, at Månen bliver en videnskabelig trædesten til at rejse længere ud i rummet med bemandet rumfart til f.eks. Mars.

Læs også: Jens Ramskov tager en vemodig afsked med Rosetta og giver et bud på årets modtagere af nobelpriserne

»Forholdene på Månen er stabile, og det giver os mulighed for at bruge den som et slags laboratorium for den udenjordiske påvirkning af astronauter med blandt andet stråling.«

Ligesom Månen kan sammenlignes med et arkiv over fortiden geologisk, så det er videnskabeligt interessant, siger Jan Woerner.

Bygge bro over kriser

Den Internationale Rumstation, ISS, kører ifølge planen frem til i hvert fald 2024. Men tiden er til at komme længere ud i rummet, og selv amerikanerne, som i årevis har omtalt Månen med ordene: Been there – done that, vil tilbage.

Læs også: DTU-forsker om Mars-planer: Elon Musk får udfordringer af episke dimensioner

»Månelandsbyen er ikke et enkeltstående ESA-projekt. Det er et internationalt projekt. Jeg tænker, at vi i fremtiden også har et samlende projekt, der bygger bro over internationale kriser, ligesom Den Internationale Rumstation, ISS, gør i dag,« siger Jan Woerner.

»Månelandsbyen er født ud af sådan en tankegang, hvor vi bygger landsbyen sammen med forskellige interesser og på forskellige måder, og med både offentlige og private virksomheder, robotter og mennesker – en moderne verden, hvor vi skaber et fællesskab ved at lave noget sammen. Så det er en fri og åben tilgang, hvor alle kan deltage,« siger ESA’s generaldirektør.

Det er gået i gang

Generaldirektøren fortæller, at arbejdet allerede er i gang, for der er masser af initiativer verden over, hvor offentlige og private rumorganisationer og rumindustrien kigger mod Månen, starter projekter om det, producerer, planlægger og udfører missioner til Månen – flest af dem som robotmissioner.

Læs også: Rumforsker: Månerejsen er en taktisk manøvre af SpaceX

»Der er sågar firmaer, der tale om turistrejser til Månen. Og selv om USA godt nok siger ’Journey to Mars’ (om deres planer for en bemandet Mars-mission i 2030’erne, red.), rejser USA tilbage til Månen,« siger han.

Russerne og kineserne er interesserede i Månen, og andre taler også om at blive en del af månelandsby-ideen. Så det er allerede under udvikling.

»Du kan rejse til Månen på en uge, mens rejsen ud til Mars på grund af den anderledes kredsløbsbane om Solen, vil tage omkring tre år,« siger Jan Woerner.

Herunder kan du se en video fra ESA om en 3D-printet månebase

Robotter og astronauter fra ESA

ESA er selv på vej til Månen på to måder: Den ene er to robotmissioner sammen med russerne. Den anden er med amerikanerne, hvor ESA leverer et af modulerne til deres nye SLS-system.

USA’s arvtager til de ikoniske rumfærger, Orion-fartøjet, skal på tur rundt om Månen ubemandet i første omgang med en smart fantom-dukke, der kan måle, hvordan mennesket vil reagere undervejs, og hvor megen stråling det udsættes for.

Senere følger en firemands besætning, der i første omgang også bare skal flyve rundt om Månen. Og der vil det være muligt at få europæiske astronauter med, mener Jan Woerner, fordi ESA leverer dele til SLS-systemet og får betaling i kraft af rumrejser til astronauter.

Andreas Mogensen rundt om Månen?

ESA har lige nu ikke planlagt nye rejser for sine syv (unge) astronauter længere end frem til og med 2019, fordi det har været uvist, hvor længe rumstationen skulle holdes kørende.

Læs også: Nasa undersøger muligheden for at fremskynde bemanding af Mars-fartøj

Nu er levetiden for rumstationen forlænget til 2024, og derfor skal man i gang med at aftale nye rumrejser fra 2020 og videre frem, og der kommer Månen med ind i billedet, fordi man forventer, at Orion-fartøjet flyver bemandet efter de første ubemandede prøveflyvninger.

Så de kommende ESA-missioner - evt. til Månen - kan omfatte Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, for Ifølge ESA-generaldirektøren skal alle ESA-astronauter mindst have to rumrejser.

»Andreas Mogensen udførte et perfekt job (på sin 10-dages mission i september 2015 til rumstationen, red.), og om det er 10 dage, en måned eller seks måneder er ikke besluttet. Vi ser på muligheder. Det er min intention, at man uanset nationalitet får mindst to rumrejser. Det er også en logisk konsekvens på baggrund af den investering, vi har lagt i astronauternes uddannelse og træning,« siger Jan Woerner.

Mennesker på Månen

33 amerikanere nåede at rejse til Månen fra 20. juli 1969 og frem til Appolo 17 i december 1972. 12 af dem gik på Månen, og på sigt skal man igen lande med mennesker på Månen.

»Drømmen er selvfølgelig at udforske Månen mere, end man nåede på de korte besøg, som amerikanerne gjorde i sidste århundrede, hvor de bare rejste derop, gik rundt på overfladen i et par timer og rejste hjem igen,« siger Jan Woerner.

»Og Nasas tre rovere fra månelandingerne står jo parat, og de skal nok bare have et nyt batteri,« ler ESA’s generaldirektør.

Andreas Mogensen er klar

Ingeniøren tager her lige en afstikker til Houston i USA, hvor Andreas Mogensen er ansat som forbindelsesofficer for ESA hos Nasa. Og sideløbende med administration, koordinering og arbejde med rumstationen i kontrolcentret på Jorden, vedligeholder han sin astronauttræning.

»Jeg er klar til at tage i rummet igen, så snart Jan Woerner ringer,« lyder det begejstret fra Andreas Mogensen i en mail til Ingeniøren.

»Ideen om en månelandsby er interessant, specielt fordi den forsøger at inddrage så mange som muligt. Vi taler ikke kun om en forskningsstation til forskere og astronauter, men om noget større, hvor private firmaer har mulighed for at deltage, hvis de kan se en business case. En mission til Månen ville være noget helt specielt, men jeg ville sige ja tak til hvilken som helst mission,« skriver han.

Personligt synes han, at fremtiden ser lovende ud inden for rumfart.

»Men jeg og de fleste andre astronauter forsøger ikke at blive for begejstrede, når vi tænker på fremtidsplanerne. De skal jo først godkendes af politikerne, og før der er bevilliget penge, er det jo bare science fiction,« skriver Andreas Mogensen.

Forsker i strålingsfaren

Tilbage i København talte ESA's generaldirektør også om strålingsrisikoen, som normalt er noget, man nævner i forhold til Mars. Men man er også nødt til at tænke på strålingsfare på rejser til Månen, for den er ikke som Jorden beskyttet mod stråling. Og derfor forsker ESA selv i problemet på organisationens astronautcenter i Køln i Tyskland.

»Vi ved i dag, at amerikanerne var meget heldige, da de rejste til Månen, fordi der ikke var nogen solstorm i de perioder, for ellers var de blevet ramt af en dødelig dosis solstråling,« siger Jan Woerner.

»Vi skal have speciel beskyttelse både i forhold til selve rejsen i rumskibe, og hvis vi opholder os på Månen i to-tre uger,« siger han.

ESA's generaldirektør, Johann-Dietrich ‘Jan’ Woerner, tror ikke, at Mars er det ultimative mål for jordboere. Illustration: Hanne Kokkegård

ESA og Mars

Midt i al snakken om Månen, er vi nødt til at høre om Mars, der selvfølgelig også spiller en rolle for ESA. Det er planen at lande en rover – robotbilen ExoMars 2020 – på overfladen af Mars i 2020.

Roveren skal bore to meter ned gennem overfladen af Mars, for hvis der er liv på Mars, kan det på grund af strålingen kun være nede i jorden.

I efteråret kiksede ESA med en landing på overfladen af Mars med en såkaldt testrover, som blev smadret mod overfladen, fordi en computerfejl i højdemålingen fik faldskærmen til at udløse sig for tidligt.

Læs også: Landingsmodul smadrede mod Mars med 540 kilometer i timen

Det førte til den del kritik af ESA, som stadig siger, at selve forløberen til ExoMars 2020 er en succes, for orbiteren, der samtidig gik i kredsløb over Mars, fungerer perfekt. Den måler methan i atmosfæren, fordi det kan stamme fra liv.

»Og Mars’ atmosfære ændrer sig fra år til år, og det er en vigtig observation videnskabeligt, fordi man tror, at det har en biologisk oprindelse,« siger Jan Woerner.

Så lige nu svæver orbiteren rundt over Mars, og i 2020 ankommer roveren, hvis alt går vel.

En plan a og en plan b

Selv er Jan Woerner ikke voldsomt begejstret for tanken om, at mennesket skal bo på Mars. For selv om man får løst problemet med stråling, så skal man f.eks. kunne undvære en læge i flere år.

»Det er klart, at mennesket en dag rejser til Mars. Men jeg er sikker på, at det ikke er det ultimative mål at leve på Mars. Hvis vi kan overleve på Jorden, er det vores plan a. Plan b vil være at finde en jordlignende planet og rejse længere ud i rummet,« siger han.

I første omgang har ESA-chefen derfor sat kursen mod Månen – og hvem ved, måske kommer Andreas Mogensen med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det stor drivende spørgsmål i rumforskningen disse år, er søgen efter liv uden for jorden. Her er månen egentlig en blindgyde.
Jeg høre til de, der nødigt vil se store midler bundet op på en månebase, når samme midler istedet kunne have været anvendt til fremskynde udforskning af Mars og de store gasplaneters måner.

Muligt at en månebase er et politisk interessant mål. Men det skal vel ikke være det der er afgørende.

  • 1
  • 1

Spørgsmålet er om det er enten eller. Hvis det lykkes at gøre rumrejser betydeligt billigere, er der måske plads til begge dele? I takt med at nogle af de store lande øst for os bliver rigere, er der måske også flere aktører der er villige til at kaste penge efter det.

  • 1
  • 0

Jeg kan ikke få det til og passe med 33 mennesker..den første var mission var Apollo 8 og den sidste var 17 ..det giver 10 missioner gange 3..altså 30 mennesker og nogle af var afsted 2 gange..

  • 0
  • 0

Apollo 9 var "kun" i lav jordbane.
Det giver 27 mennesker til Månen hvoraf Jim Lovell, John Young, og Eugene Cernan var afsted to gange hver.
I alt 24 forskellige astronauter ved/på Månen. :-)

  • 0
  • 0

Muligt at en månebase er et politisk interessant mål. Men det skal vel ikke være det der er afgørende.

Månen og lige akkurat Mars kan udforskes med bemandede missioner. Men de store gasplaneter og deres måner vil ikke foreløbig få besøg af bemandede missioner. Det er måske heller ikke det du har i tankerne?

Bemandede missioner længere ude er både alt for kostbare, alt for risikable og alt for tidskrævende - og der er næppe meget de vil kunne gøre som ubemandede systemer ikke kan gøre lige så godt - og i mange tilfælde bedre. Ubemandede missioner kan således opholde sig i årevis omkring Jupiter, Saturn og deres måner for at kortlægge de dynamiske forhold. Og for de penge man sparer ved ikke at investere i bemandede missioner vil man kunne få råd til fantastisk udstyrede ubemandede missioner.

Under alle omstændigheder vil bemandede missioner ikke kunne lade sig gøre før helt nye fremdriftsteknologier er udviklet. Når eller hvis det sker er langt ude i fremtiden.

  • 1
  • 1

Månen og lige akkurat Mars kan udforskes med bemandede missioner. Men de store gasplaneter og deres måner vil ikke foreløbig få besøg af bemandede missioner. Det er måske heller ikke det du har i tankerne?

Jeg havde det i tankerne som er mest fordelagtigt. Sikkert mennesker på Mars. Men nok ikke så mange andre steder lige foreløbig.

Under alle omstændigheder vil bemandede missioner ikke kunne lade sig gøre før helt nye fremdriftsteknologier er udviklet. Når eller hvis det sker er langt ude i fremtiden.

De havde jo faktisk været en mulighed, men vi valgte det jo fra. Du ved sikkert godt hvad det er for en teknologi og hvilket projekt jeg tænker på.

  • 0
  • 0

Private hoteller i kommerciel drift på månen længe før og til en brøkdel af den pris, et ESA projekt magter at få deres første simple 4 personers forskningsmodul derop for.

  • 1
  • 0

👽 Månens lave tyngdekraft gør den til en glimrende rumhavn / affyringsrampe for fremtidens rumskibe. De besparelser der ville være på feks brændstof kunne sikkert betale for de habitater der isåfald skulle bygges deroppe. Men alene Månens nærhed (til Jorden) får det i mine ører til at lyde som en fin idé at bygge en eller flere månebaser. Uden disse som en slags begyndelse kommer vi ihvertfald ikke langt. Jeg ser for mig hvorledes mandskab, kraner og maskiner får det endog ganske let på en månebaseret raket-/rumskibsfabrik. Meeen, hvordan den menneskelige psyke reagerer i forbindelse med længere ophold på et så røvkedeligt himmellegeme, det skal jeg ikke kunne sige. Og under alle omstændigheder så blir det jo nok ikke lige imorgen at det sker 🖖😉

  • 1
  • 0

Meeen, hvordan den menneskelige psyke reagerer i forbindelse med længere ophold på et så røvkedeligt himmellegeme, det skal jeg ikke kunne sige.

Sikkert mere spændende at drøne rundt på månen i en moon-buggy end at sidde i årevis i en forstørret sardindåse og spille skak med en computer. Og så kan man komme hjem på et par dage.

En base på bagsiden af månen vil være en fantastisk udkigspost til universet uden forstyrrende støj fra Jorden. Og opbygning af industriel kapacitet til produktion af brændstof og måske rumskibe på månen må da være en lækkerbid for kreative menensker. Og det med landsbyen lyder da hyggeligt. Der må kunne skabes nye former for folkedans, brydning og malerkunst.

Og det hele kan finansieres ved minedrift efter He3 og produktion af fusionsreaktorer til superrumskibe til udforskning af hele solsystemet

  • 0
  • 0