Søger direktør af rette støbning: Kan du gøre beton bæredygtig? 
Opdateret klokken 19 med citat fra Andreas Mogensen.
Interessen for Månen er tiltaget gevaldigt i de seneste år. Nasas Apollo 17 besøgte som den sidste mission Månen i december 1972, så der samlet kun er 12 mænd, der har vandret rundt deroppe.
Men nu vil alle tilbage på eller i kredsløb om Månen, både amerikanerne (Nasa og Elon Musks SpaceX), russerne, kineserne og naturligvis også Den Europæiske Rumorganisation, ESA.
Missionerne er plottet i kalenderen med justerbare årstal. F.eks. blev det europæiskudviklede servicemodul til Nasas SLS-program med Orionrumkapslen, der skal bringe astronauterne til Månen og videre ud i rummet, sendt fra Tyskland mandag.
Som en del af forberedelserne vil ESA og to partnere nu også bygge deres egen testfacilitet, Luna, ved astronauttræningscentret i Köln i Tyskland, fortæller ESA.
Planen er på 1.000 kvadratmeter at genskabe Månens overflade for at gøre det muligt for ESA selv samt leverandører at teste teknologi og materialer i et miljø, der minder om Månens.
Luna får blandt andet sin egen månebase med et energisystem, der svarer til dét, man forventer at bruge på Månen.
Det er baseret på solenergi, som både skal bruges direkte til opvarmning og strøm og til spaltning af vand i hydrogen og ilt. De to komponenter skal så opbevares separat, indtil de sættes sammen igen i en brændselscelle, så man har energi under den 14 dage lange nat på Månen.
Man har opsporet velegnet 'månestøv' – vulkansk pulver fra vulkanudbrud for 45 millioner år siden – i den nærliggende vulkan-region Eifel.
Det støv vil man også bruge i konstruktionen af månebasen, FlexHab (Future Lunar Exploration Habitat), som man forventer, at astronauter skal leve i.
Luna er et samarbejde mellem ESA, Tysklands rumorganisation DLR, og Air Liquide Advanced Technologies.
Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, fortæller til Ingeniøren, at det umiddelbart ikke er meningen, at astronauterne skal træne i måne-testfacilteten.
»Vores fokus i den nære fremtid er opbygning af Gateway (en mindre rumstation) i kredsløb om Månen. Så der kommer nok til at gå mindst 15 år, inden vi lander på Månen igen. Det er mit gæt, selvom jeg håber, at jeg tager fejl, og vi når det tidligere end det. Der er stadig ingen konkrete planer om at bygge en månelander,« skriver Andreas Mogensen til Ingeniøren.
