ESA skaber månelandskab på 1.000 kvadratmeter i Köln
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

ESA skaber månelandskab på 1.000 kvadratmeter i Köln

Sådan forestiller man sig, at Luna kommer til at se ud, når testfaciliteten er bygget - dog uden månebasen. Illustration: ESA

Opdateret klokken 19 med citat fra Andreas Mogensen.

Interessen for Månen er tiltaget gevaldigt i de seneste år. Nasas Apollo 17 besøgte som den sidste mission Månen i december 1972, så der samlet kun er 12 mænd, der har vandret rundt deroppe.

Men nu vil alle tilbage på eller i kredsløb om Månen, både amerikanerne (Nasa og Elon Musks SpaceX), russerne, kineserne og naturligvis også Den Europæiske Rumorganisation, ESA.

Læs også: ESA-direktør: »At sende den første europæer mod Månen bliver et historisk øjeblik«

Missionerne er plottet i kalenderen med justerbare årstal. F.eks. blev det europæiskudviklede servicemodul til Nasas SLS-program med Orionrumkapslen, der skal bringe astronauterne til Månen og videre ud i rummet, sendt fra Tyskland mandag.

Som en del af forberedelserne vil ESA og to partnere nu også bygge deres egen testfacilitet, Luna, ved astronauttræningscentret i Köln i Tyskland, fortæller ESA.

Energisystem og månestøv

Planen er på 1.000 kvadratmeter at genskabe Månens overflade for at gøre det muligt for ESA selv samt leverandører at teste teknologi og materialer i et miljø, der minder om Månens.

Luna får blandt andet sin egen månebase med et energisystem, der svarer til dét, man forventer at bruge på Månen.

Det er baseret på solenergi, som både skal bruges direkte til opvarmning og strøm og til spaltning af vand i hydrogen og ilt. De to komponenter skal så opbevares separat, indtil de sættes sammen igen i en brændselscelle, så man har energi under den 14 dage lange nat på Månen.

Man har opsporet velegnet 'månestøv' – vulkansk pulver fra vulkanudbrud for 45 millioner år siden – i den nærliggende vulkan-region Eifel.

Det støv vil man også bruge i konstruktionen af månebasen, FlexHab (Future Lunar Exploration Habitat), som man forventer, at astronauter skal leve i.

Luna er et samarbejde mellem ESA, Tysklands rumorganisation DLR, og Air Liquide Advanced Technologies.

Andreas Mogensen: Månelanding måske om 15 år

Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, fortæller til Ingeniøren, at det umiddelbart ikke er meningen, at astronauterne skal træne i måne-testfacilteten.

»Vores fokus i den nære fremtid er opbygning af Gateway (en mindre rumstation) i kredsløb om Månen. Så der kommer nok til at gå mindst 15 år, inden vi lander på Månen igen. Det er mit gæt, selvom jeg håber, at jeg tager fejl, og vi når det tidligere end det. Der er stadig ingen konkrete planer om at bygge en månelander,« skriver Andreas Mogensen til Ingeniøren.

Billedet viser European Service Module til Nasas Orion-rumkapsel blive lastet på et fly i Bremen i Tyskland i mandags for at blive fløjet til Kennedy Space Center i Florida. Servicemodulet skal i første omgang sørge for manøvreringen i rummet og sætte Orion i kredsløb om Månen. Næste generation vil også skulle levere ilt og vand til astronauterne. Det er første gang, Nasa benytter et europæiskbygget system til en så vigtig del af et rumprogram. Servicemodulet er designet af ESA og bygget af Airbus. Illustration: Nasa/Rad Sinyak