ESA roser Danmark for ny rumlov
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ESA roser Danmark for ny rumlov

CubeSats er små satellitter, som telekommunikationsselskaber gerne vil sende op i store sværme. Men det øger risikoen for fejl. Og derfor er der behov for klare love. Foto: NASA/JPL-Caltech

Selv om Danmark har været en rumfartsnation i mange år, blev det først officielt i juni 2016, hvor vi fik en egentlig rumlov, der udstikker rammerne for danske aktiviteter i det ydre rum.

Loven er fulgt op af en rumstrategi, som skal sikre, at ’virksomheder, forskere og myndigheder kan høste de forventede potentialer på området'.

Og den tilgang til rummet får ros af generaldirektøren for Den Europæiske Rumorganisation, ESA, Johann-Dietrich ‘Jan’ Woerner, der besøgte Danmark i torsdags som led i en rundrejse til ESA’s 22 medlemslande.

»Danmark er rollemodel for andre lande. ESA behøver rumlove, og vi behøver en udvikling af gamle rumlove, for hvis du kigger på nutidens rumfærd, så er den meget anderledes end for 50 år siden, hvor kun store lande arbejdede med rumforskning og rumfart,« siger Jan Woerner.

Perfekt positionering af Danmark

I dag er der flere end 70 rumnationer verden over plus den private industri, der for alvor er involveret i rumaktiviteter. Og derfor er rumlove meget vigtige for klart at definere, hvem der er ansvarlige for hvad, hvad man må og hvad man ikke må.

»F.eks. hvis du opsender et rumfartøj, og det bliver oppe i rummet i en længere periode, kan det true andre rumfartøjer, når det har udtjent sin funktion, f.eks. en gammel satellit«, forklarer Jan Woerner.

Læs også: Ny satellit overvåger kornet på danske marker

På det område er Danmark frontløber, mener han, fordi han har hørt fra andre medlemslande, at de nu beder Danmark om hjælp til at udarbejde rumlove. Aktuelt har Finland taget kontakt til Danmark.

»Det er rigtig godt, og det er en perfekt positionering af Danmark. Så selv om Danmark er et mindre medlemsland i ESA, har det et vigtigt budskab ikke kun til ESA, men også til de andre lande,« siger Jan Woerner.

Et særsyn med nye rumlove

Det er nemlig ikke almindeligt at have en rumlov. Selv en stor rumfartsnation som Tyskland har ikke en opdateret lov. Andre har en meget kortfattet rumlov, der ikke specificerer ret meget. Og f.eks. skal Norge og Sverige justere deres rumlove, fortæller Kontoret for Rum i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs også: ESA: Behov for global indsats mod rumskrot

»Hvis lande har en rumlov, er det sjældent en moderne og gennemarbejdet rumlov. Ofte er det noget, der er lavet tilbage i 1960’erne, men de rumlove er helt ude af sammenhæng med den virkelighed, de skal operere i,« fortæller kontorchef Peter Sloth.

Da juristerne skulle være med til at lave Danmarks rumlov, rejste de rundt for at spørge andre. Men nogle steder blev de mødt af spørgsmålet om, hvorfor Danmark kom og spurgte dem – eftersom Danmark var langt fremme.

Dertil kommer, at det ikke er nok bare at have en rumlov, for det handler også om måden at bruge den på. Og Danmarks lov er nede i detaljerne i stedet for som traditionelt, at man groft sagt bare sender ting op i rummet.

Sværme af satellitter øger behovet for love

Rumlove er nødvendige i en tid med New Space med f.eks. alle de små CubeSats-satellitter, der bliver sendt op i store sværme.

Læs også: Indisk verdensrekord: 104 satellitter med én raket på en halv time

De internationale traktater siger, hvem der har ansvaret, hvis en satellit havner i en forkert bane. Danmarks lov oversætter til nationalt plan, hvad det betyder. Og de små satellitter skal igennem en egentlig godkendelsesproces.

»Vi har fået en lov, der er en egentlig reguleringslov. Ansvaret i forhold til de enkelte parter, operatører og myndigheder er veldefineret. Og det er derfor, Danmark er specielt langt fremme,« siger Peter Sloth.

Samtidig omfatter loven også de små satellitter CubeSats, der er blevet en dansk specialitet, som GomSpace i Aalborg har fået stor succes med. Firmaet havde for et år siden 30 ansatte, og i dag 100 ansatte.

Behov for et kodex

Tidligere har det været de store lande og de store organisationer som ESA, der har sendt store ting op.

Læs også: ESA-topchef ser en international månelandsby for sig

»Men nu kommer satellitterne jo nærmest i sværme, og det vil give nogle udfordringer fremover. Der er allerede diskussioner om, hvordan man skal forholde sig til de sværme,« fortæller Peter Sloth.

»Tidligere sagde man, at havet sletter alle spor, men det har vist sig, at det gør havet jo ikke. Og tilsvarende kan man oversætte det til en rumdiskussion. Hvis man begynder at sende sværme op, der måske ligger i de forkerte baner, kan de blive ødelæggende både for hinanden og for de lidt større ting som telekommunikation – man er simpelthen nødt til at få et kodex på sigt,« siger Peter Sloth.