ESA: Månen bliver centralt stoppested for rejser videre ud i rummet

Illustration: ESA

Mars, Mars, Mars. Lige nu er Mars på alles læber inden for rumfart. Tre ubemandede fartøjer er på vej til Mars. Det får dog ikke den europæiske rumfartsorganisation ESA til at fjerne fokus fra Månen, og i løbet af denne uge vil ESA afsløre nye detaljer om organisationens arbejde med at sende bemandede missioner til Månen.

Det skriver The Guardian.

Projekterne handler blandt andet om at skabe en bemandet rumstation, der skal i kredsløb om Månen som en del af det såkaldte Gateway-program, og nu er ESA nået så langt, at de er klar til at indgå de første kontrakter med kommercielle virksomheder.

Ambitionen er at bygge en rumstation, der er placeret længere væk fra jorden end den nuværende internationale rumstation, og som kredser om Månen – ikke jorden. Samtidig skal den være langt nok fra Månen til, at det er let at aflevere mandskab og udstyr.

Det vil tage omkring fem dage at nå til Gateway-rumstationen. Samtidig er det planen, at den – som navnet antyder – kan bruges som stoppested til missioner videre ud i rummet og retur igen.

Missionerne udføres i samarbejde med den amerikanske rumfartsadministration (Nasa) og de japanske og canadiske rumfartsorganisationer. Nasa har allerede præsenteret en ambition om at vende tilbage til Månen inden 2024. Det er imidlertid ikke sikkert, at Gateway-rumstationen vil indgå i de første missioner, når astronauter vender tilbage til Månen.

Læs også: Fuld fart på: Tre rumsonder sendes mod Mars de næste uger

Gateway-stationen vil veje omkring 40 tons og det bliver muligt for astronauter at bo der i 90 dage af gange. Samtidig bliver det en slags lufthavn til mellemlandinger videre ud i rummet. Illustration: ESA

Brændstof skal produceres på Månen

Et af de afgørende mål i Gateway-programmet er at udvikle metoder og teknologier til at lade bemandede missioner blive i rummet i længere perioder. Derfor skal Gateway-programmet blandt andet bruges til at undersøge Månens sydpol for frossent vand.

Tidligere undersøgelser har vist, at der eksisterer is på den del af månen. Det kan bruges som drikkevand til astronauter, men håbet er også at man ved hjælp af elektrolyse kan omdanne vand til både brændstof til fartøjer og ilt til astronauter. Håbet er at de næste ti års udforskninger af Månen gør ESA og de andre rumfartsorganisationer i stand til at bevæge sig videre ud i rummet.

»Til den tid har vi arbejdet 30 år med den Internationale Rumstation. Vi kommer tilbage til Månen i løbet af det næste årti, og så bruger vi 15 til 20 år på alt hvad det kræver at udforske Månen. Så kan vi tænke på det næste skridt: At tage til Mars,« siger David Parker til The Guardian.

De nye projekter som ESA forventer at indgå kontrakter med i løbet af ugen handler blandt andet om at skabe en bemandet rumstation, der skal i kredsløb om Månen som en del af Gateway-programmet.

Gateway-stationen vil veje omkring 40 tons og det bliver muligt for astronauter at bo der i 90 dage af gange. Samtidig bliver det en slags lufthavn til mellemlandinger videre ud i rummet.

»Beslutningerne er blevet taget, og nu går vi videre med rumhavnen på Månen (en rumhavn er et sted, hvorfra rumfærger blandt andet vedligeholdes og affyres, red.), siger David Parker, leder for robotteknik ved ESA.

Nasa har allerede præsenteret en ambition om at vende tilbage til Månen inden 2024, og det bliver med flere europæiske komponenter ombord. Det er ikke sikkert, at Gateway-rumstationen vil indgå i de første missioner, når astronauter vender tilbage til Månen. Men den indgår især i planerne i forbindelse med fremtidens månemissioner, hvor håbet er, at man kan blive længere tid deroppe.

Flere af kontrakterne med kommercielle rumfirmaer ventes at blive annonceret af ESA ved næste uges International Astronautical Congress, skriver The Guardian.

Læs også: Hollywood kan sparke døren op for rumturisme

Flere danske projekter

Selvom meget fokus lige nu er på Mars, så arbejder flere danske projekter på at udvikle og designe løsninger til, hvordan Månen bedst bebos. For nyligt talte Ingeniøren med de to danske rumarkitekter, Karl-Johan Sørensen, 24, og Sebastian Aristotelis, 26, som frivilligt gik i tre måneders isolation i Grønland for at få en fornemmelse af, hvordan det er at bo i et månehabitat.

Læs også: »Vi burde bygge på Jorden som et rumvæsen, der lige var landet«

Tidligere på måneden fortalte den danske arkitektgruppe Bjarke Ingels Group (BIG), at de har fået støtte til at undersøge hvordan man kan bruge støv fra Månens overflade som byggemateriale til et 3D-printet Månehabitat.

I flere danske medier lød nyheden, at BIG havde fået opgaven med at bygge et månehabitat for NASA. Der er dog tale om, at BIG samarbejder med amerikanske 3D-printvirksomhed ICON, som har modtaget økonomisk støtte fra en statslig amerikansk pulje til at udvikle 3D-printede løsninger. Der er altså ikke tale om en kommerciel kontrakt med NASA.

Læs også: Svævere, bleer og sug: Sådan er astronauter gået på toilettet gennem 60 år

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er dette ikke gammel (ældgammel i rumfartstid) vin på nye flasker?

Ideen med In Situ produktion er kun god hvis det er billigere at gøre det på månen end det er på jorden+transport op af vores tyngdebrønd.

Hvis SpaceX Starship fungerer som tegnet, så skal der bruges en del Tanker launches for at fylde Startship igen efter at den er kommet i orbit. Men eftersom disse Tankers kan genbruges, så er udgiften ikke voldsom per ton methalox løftet til orbit.

Alle ingredienser til både methan/LOX og LH2/LOX er let tilgængelige på jorden.

Hvor er break even ved pris/kilo til orbit før det ikke kan betale sig at producere på månen? Jeg tror for længst vi er kommet under den pris.

  • 6
  • 2

Hvad skal vi på Månen eller Mars?

Vi skal bo der, og vi skal kunne rejse frem og tilbage mellem planeterne i pendulfart. Det er med til at gøre rumfart billigt, sikkert og mere udbredt.

Cost-benefit er åbenlys.

Spild af penge, der ville kunne bruges på den grønne omstilling.

Gennemførelsen af den grønne omstilling bliver globalt uendeligt meget dyrere end at lave os et permanent interplanetarisk, bemandet rumprogram.

  • 5
  • 3

Så vidt jeg husker er kredsløb om månen ikke "evige" pga forhistoriske nedslag på månen af store objekter med større massefylde. Derfor deformeres kredsløb. For Gateway har de valgt en bane hvor perihelium er ca 3000 km over månen og aphelium er ca 70000 km over månen. Dette kredsløb kræver, på trods af det næste totale fravær af atmosfære ved månen (den har en exosfære), stadig en årlig delta V på 10 m/s.

  • 0
  • 0

Ja, der er desværre en stigende tendens til at Ingeniøren brnger nyheder og teknisk info, ved at linke til en betalings side, som de selv er medlemmer af, men som vil koste ekstra for alle os andre - ærgerligt. Jeg savner at Ingeniøren skriver "teknisk" info til os ingeniører, og ikke bare overfladiske artikler på lavere inforations niveau end endda Illustreret Videnskab eller betalings links som de fleste ikke kan se. Så ... Lad os få teknisk indsigt for folk der er uddannet med teknisk interesse.

  • 5
  • 0

Vi skal bo der, og vi skal kunne rejse frem og tilbage mellem planeterne i pendulfart. Det er med til at gøre rumfart billigt, sikkert og mere udbredt.

Naturligvis skal vi ikke bo på hverken månen, eller på Mars.

Det vi skal, er at forstå at vi skal passe godt på jorden, fordi det er her vi skal bo.

Så, god idé: Brug penge på den grønne omstilling, og sats på at blive på jorden, fremfor at flygte ud i rummet. Vi vil ikke overleve derude. Vores bedste mulighed er, at blive på jorden, og sætte alle resourcer ind på, at det er det vi skal.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten