ESA gør klar til de store missioner: Jagter liv på ismåner og exoplaneter

Udforskningen af ismåner bliver er af de vigtige fokus for det europæiske rumfartsagentur, ESA, fremover. Illustration: ESA

Drømme er en ting. Teknologi en anden. Og vil man opnå sine drømme - når udforskningen af rummet er kernen af, hvad man laver - så må man komme i gang med at udvikle teknologierne.

Det er grunden til, at det europæiske rumfartsagentur, ESA, allerede nu lægger sig fast på hovedtemaerne for de fremtidige missioner fra 2035 og frem til 2050 under navnet Voyage 2050.

»Udvælgelsen af Voyage 2050 temaerne er et afgørende øjeblik for ESA´s videnskabsprogram og for den fremtidige generation af rumforskere og ingeniører...vi er nødt til at begynde planlægningen af videnskaben og teknologierne vi får brug for til fremtidens missioner,« lyder det fra Günther Hasinger, ESA´s videnskabschef i en pressemeddelelse.

Jagten på liv i vores solsystem er et af hovedtemaerne og her er fokus ikke på Mars, men på ismåner i nærheden af store planeter som Jupiter og Saturn.

Læs også: Tak for alt, Cassini og Huygens

ESA nævner specifikt at fremtidige missioner vil bygge videre på erfaringerne fra Cassini-Huygens missionen, der var et samarbejde mellem ESA, Nasa og italienske ASI og varede over 20 år frem til 2017, hvor studier af Saturn og dens måner var i fokus. Missionen indebar også en landing på Saturns måne Titan i 2005, men Huygens sendte kun hjem i 90 minutter.

Masser af missioner på vej mod månen Europa

En fremtidig mission vil også have fokus på netop måner med is eller vand, såsom Jupiters Europa eller Saturns Enceladus. Planen er dog at gå skridtet videre end tidligere missioner og jagte biosignaturer blandt andet ved forsøg på at lande på en af ismånerne med droner eller en rover.

Ud af de tre hovedtemaer, så står en mission til en ismåne øverst på prioritetslisten, blandt andet fordi eksperterne på området får frie hænder om lidt, når JUICE missionen (Jupiter Icy Moons Explorer) bliver opsendt næste år og netop skal udforske Jupiters måner Ganymede, Callisto og Europa.

Læs også: ESA giver grønt lys for rumobservatorium til måling af gravitationsbølger

JUICE-missionen er i øvrigt et helt konkret resultat af, hvad der skete sidste gang ESA tænkte langsigtet og valgte tre hovedtemaer frem til 2035 under det såkaldte Cosmic Vision program, der er forløberen til Voyage 2050. Dermed er der nu sat to tykke streger under, at ismåner er et meget klart fokus for både ESA og Nasa, der også ankommer med et nyt fartøj, Europe Clipper, til Europa kun to år efter ESA.

Et kig på atmosfæren hos jordlignende planeter

Jagten på biosignaturer fra exoplaneter er en del af ESA´s andet hovedtema. ESA skriver direkte, at agenturet agter at blive ved med at være blandt de ledende kræfter i netop udforskningen af exoplaneter - og ESA lægger særlig vægt på udforskningen af tempererede exoplaneter, altså planeter, der cirkler omkring en stjerne og har den rette temperatur til, at vand kan være tilstede.

ESA nævner specifikt brugen af teknologier til at scanne exoplaneter i det nær-infrarøde spektrum for at få en bedre viden om, hvorvidt de viser tegn på liv eller beboelighed.

Hvilke teknologier ESA vil jagte er ikke specificeret i deres pressemeddelelse, men hos blandt andre videnskabsmediet Science AAA bliver der gættet på en slags opgraderet James Webb teleskop (red: Nasa-teleskop planlagt til opsendelse i år) til at måle længere bølgelængder og dermed give et mere præcist billede af exoplaneters atmosfære. En anden mulighed er at opsende en række mindre teleskoper, der samarbejder i formation.

Jagten på exoplaneter er blot en del af det samlede fokus i ESA´s andet hovedtema, der i mere bred forstand handler om at forstå, hvordan vores galakse “fungerer” - og på den måde også bygger videre på arbejdet med ESA´s Gaia teleskop, der kortlagde store dele af vor egen galakse:

»Vores mælkevej består af hundrede millioner af stjerner og planeter, der blander sig med mørkt stof og andet stof mellem stjernerne, men vores forståelse for hele dette økosystem - som er et springbræt til at forstå, hvordan galakser fungerer i almindelighed - er begrænset. En detaljeret forståelse af vor egen galakses historie, inklusiv dets “skjulte områder”, er nøglen til at forstå galakser generelt,« skriver ESA på sin hjemmeside.

Vil lytte til sorte huller og Universets summen

Det tredje tema for ESA´s fremtidige missioner bygger også videre på en af missionerne i forløberen Cosmic Vision, nemlig udforskningen af tyngdebølger - og baggrundsstrålingen fra Big Bang.

ESA har allerede taget de første skridt i den retning med Planck rumteleskopet, og har endnu en mission i pipelinen fremme i 2034, hvor tre fartøjer under LISA-missionen sendes op til at detektere tyngdebølger med lave frekvenser, som netop stammer fra supermassive sorte huller. Og den slags kan netop ikke opfanges af sensorer på Jorden.

Læs også: Nye tyngdebølgedetektorer vil revolutionere astronomien

I det tredje hovedtema efter LISA-missionen lægger ESA op til at bygge endnu et fartøj, der kan give os viden om den kosmiske baggrundsstråling. Præcis, hvad der skal detekteres har ESA ikke lagt sig helt fast på, men agenturet nævner detektion af tyngdebølger med stor præcision som en mulighed, samt målinger i et helt nyt spektrum eller brug af højpræcision spektroskopi.

Ideen er at komme tættere på en forståelse af Universets oprindelse og formationen af sorte huller - og ESA ser store gevinster at hente på astrofysikkens område, lyder det.

Next stop: Venus og mystikken i skyerne

Udmeldingen om ESA´s langsigtede planer kommer samtidig med, at rumfartsagenturet har løftet sløret for en mission til Venus i 2031. Missionen går under navnet EnVision og følger i hælene på den Nasa-mission, der med sonderne Davinci+ og Veritas vil blive opsendt mellem 2028 og 2030 og udforske Venus blandt andet med en tur ned gennem atmosfæren.

Venus har virkelig tiltrukket sig jordboernes opmærksomhed, og af tidligere missioner kan nævnes blandt andet Venus Express fra ESA, der varede fra 2005 til 2014, samt Japans Akatsuki fartøj, der har undersøgt planetens atmosfære siden 2015.

Det er især tegn på en aktiv vulkansk overflade, der har fanget rumforskernes interesse, samt de uforklarlige fund af gassen fosfin i atmosfæren på Venus, som Ingeniøren tidligere har omtalt. Det bedste bud på en konstant tilstedeværelse af denne gas er nemlig, at den dannes kontinuerligt af levende organismer - og spekulationerne går på, om eventuelle organismer kunne være rester fra et liv på overfladen, der var mere rigt, før planeten blev overladt til sin skæbne i form af en drivhuseffekt, der gik amok.

Læs også: Amerikanerne vil sende to rumsonder til Venus

EnVision skal sendes op på toppen af en Ariane 6 raket, og det vil tage 15 måneder at nå Venus og yderligere 16 måneder at komme ind i et stabilt kredsløb, hvor undersøgelserne af planetens atmosfære og overflade vil begynde. Missionen er et samarbejde med Nasa, der har en radar med ombord til at kortlægge overfladen af Venus.