menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Ledelsen af det europæiske rumfarstagentur ESA fik stort set sine ønsker opfyldt på en ministerkonference i sidste uge, hvor medlemslandene skulle oplyse deres bidrag til ESA's frivillige programmer de kommende tre år.
ESA havde bedt om 12,5 mia. euro (93 mia. kr,) og fik 12,45 mia. euro i bidrag til de projekter og programmer, som landene selv beslutter i hvor høj grad, de vil støtte.
Ser man på programmerne enkeltvis, var der dog nogle, som kommer til at mangle penge, mens andre får flere midler end ønsket.
Det ændrer dog ikke ved, at ESA’s generaldirektør Jan Wörner var meget tilfreds, da mødet sluttede.
På den tilsvarende ministerkonference for tre år siden kom bidragene kun op på 10,3 mia. euro.
Frankrig og Tyskland er igen de helt store bidragsgivere. Det er også i disse lande, man finder en stor del af den europæiske rumfartsindustri. Italien er på tredjepladsen.
Bemærkelsesværdigt er det, at Storbritannien i disse Brexit-tider kom med en stor pose ekstra penge.
Det var dog ikke alle lande, der bidrog til denne stigning i budgettet de kommende år.
Danmark forpligtede sig til at betale 47,5 mio. euro. Med en dagskurs på 7,47 kr./euro svarer det til 355 mio. kr. som Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse har rundet op til 360 mio. kr.
Så lyder det måske lidt mere som en stigning i forhold til de 350 mio. kr., Danmark lovede kom med for tre år siden.
Udover det frivillige bidrag til særlige programmer, betaler alle medlemslande et fast kontingent beregnet i forhold til bruttonationalproduktet.
Ifølge ESA er Danmarks samlede andel af ESA 2019 budget dermed på 31,5 mio. euro. Det er kun 0,8 pct. af de bidrag, landene samlet giver. Det er under halvt så meget som Norge og Sverige giver.
Danske virksomheder, der arbejder inden for rumfartsindustrien har sammen med DI gennem mange år lobbyet for, at det danske bidrag til ESA øges.
Det sker bl.a. med henvisning til, at ESA er forpigtet til at lade pengene komme retur i form af kontrakter til virksomheder eller forskninginstitutioner.
Lobbykampagnen går helt tilbage til 2008 med en rapport fra Rambøll, der argumenterede for den store nytte af at satse mere på den danske rumindustri.
Læs også: Rumfartsprojekter styrker dansk økonomi
Det kan nok engang konstateres, at denne kampagne har været virkningsløs.
Vores bidrag udgør i 2019 0,8%.
Befolkningsmæssigt er DK mellem 1 og 1,1%.
DK har ingen af Esas institutioner (ulig eksempelvis Sverige).
13 af de mere end 2200 ansatte er danskere.
9 af 21 støtteansæninger blev udvalgt og modtog samlet 23 mio kr i støtte iflg. ufm.dk
Vores bidrag ligger pænt over snittet pr. capita og overgås tilsyneladende kun af de lande, der har esa arbejdspladser.
Jeg ved ikke hvor meget Terma (og eventuelle andre, om nogen) har af projekter for Esa, men de beskæftiger ifølge finans.dk 200 mand med rumfart. Deres projekter for Esa kan nok sælges mere end een gang, så der kommer sikkert en indkomst tilbage; men det lyder på mig som om vi bare kunne give de 355 mio til Terma og få et højere udbytte...
Der er i øvrigt tal i artiklen jeg ikke forstår: Hvis Danmarks bidrag i 2019 udgjorde 0,8% af budget og var på 31,5 MEuro (235 MKr), hvilket passer nogenlunde med den information man kan finde på Esas hjemmeside, hvordan kan et fremtidigt bidrag på 355 Mkr (50% vækst) så betyde at vores andel af et budget som er vokset 25% ikke er stigende?
Bemærk at de 350 mio "lovede" kroner ikke var pr år for tre år siden.
Jeg sy's overskriften er misvisende - Danmark øger sit bidrag fra 0,8% til mellem 1 og 1,1%, ikke?
Danmark yder to bidrag. Et "mandatory", som er BNP-afhængigt, og et frivilligt.
I 2019 så det således ud:
Et "mandatory" (som i 19 var på 235 Mkr).
Et "optional" (som artiklen ikke oplyser hvad var i 19).
I 2020 ser det således ud:
Et "mandatory" (som artiklen ikke oplyser hvad er).
Et "optional" (i 20 bliver vores optional på 355 Mkr).
Yderligere forplumret bliver historien om et "løfte" for tre år siden på 350 Mkr over tre år.
Nu regner vi runde tal.
Af et af de link jeg gav, fremgår det, at det faste bidrag (mandatory), som Danmark betaler til ESA om året er 120 mio. kr. Hertil kommer ca. 120 mio kr om året i bidrag til de pojekter, Danmark vælger at deltage i. Både i 2016 og 2019 lovede vi 350-360 mio. kr. over de kommende tre år eller også ca. 120 mio. kr. om året.
Derfor er det samlede årlige 'kontigent' til ESA på 235-240 mio. kr eller de 31,5 mio euro i 2019, der er nævnt i artiklen.
Så vidt jeg kan læse bliver det samlede danske bidrag på 128 Meuro over tre år, dvs 320 mio om året, hvilket tilsyneladende nu er 0,9% af budgettet...
Se fx her: https://esamultimedia.esa.int/docs/corpora...
Hvis man kender bare det mindste til historien bag, eller rettere før, Ørsted-satellitten, som btw stadig virker, her 20+ år efter opsendelsen, ville man seriøst bidrage til universiteternes allerede pågående rumforskning.
"Ørsted" blev udviklet gennem samarbejde mellem flere danske universiteter, flere danske virksomheder og Folketinget, i et ikke siden set, samarbejde.
At sende en dansk astronaut til ISS, hurra, er IMHO kun facade og mest, spild af penge.
DTU f.eks. er verdensførende i flere apparater benyttet af bl.a. NASA!
De har bidraget til både Cassini-Huygens og igangværende Juno-missioner.
Vi får langt mest ud af ressourcerne, hvis vi løfter de danske universiteter en tak, eller to, højere op i verdenseliten, og uddanner nye "raketforskere" i processen!