ESA: Behov for global indsats mod rumskrot
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ESA: Behov for global indsats mod rumskrot

I disse dage er ESA vært for den 7. europæiske rumfartskonference om rumskrot. Grafikken her skal illustrere mængden af rumskrot. Foto: Nasa

Siden rumfartens begyndelse for 60 år siden i 1957 har der været over 4900 opsendelser til rummet. I dag kan man tracke omkring 18.000 objekter. Men kun 1100 af dem er funktionsdygtige satellitter.

Resten – hele 94 procent - er rumskrot; gamle udtjente satellitter, satellitrester fra kollisioner og raketdele af en sådan størrelse, at der er risiko for kollisioner i rummet med kostbare og vitale kommunikationssatellitter, der kan blive sat ud af spil.

Oveni kommer op imod 170 millioner bittesmå objekter større end 1 milimeter og op imod 700.000 objekter større end 1 centimeter, der er i kredsløb om Jorden. Med en fart på mange tusinde kilometer i timen kan selv mikroskopiske dele forårsage store skader.

Risikoen er stigende, for i de kommende år vil nye store sværme af kommunikationssatellitter blive sendt op.

I disse dage er førende forskere inden for rumskrot og rumfart generelt samlet i Tyskland til en konference hos Den Europæiske Rumorganisation, ESA, for at tale løsningsmuligheder.

Brænder op på 25 år

På konferencens første dag i går offentliggjorde forskere fra Southampton University i Storbritannien en ny rapport støttet af ESA. Forskningen konkluderer, at der er brug for, at man løbende rydder op blandt rumskrottet.

I dag regner man med, at gamle satellitter falder i højden og brænder op i Jordens atmosfære inden for cirka 25 år. Men med de øgede mængder af satellitter i fremtiden bør man hurtigere få ryddet op, mener de britiske forskere.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor lader man ikke bare den udtjente rumstation hænge?

»Ved at reducere det fra 25 til fem år, minimerer du markant risikoen for disse kollisioner,« siger professor Hugh Lewis til BBC News.

Behov for global løsning

Chefen for ESA’s særlige afdeling for rumskrot, Holger Krag, siger, at der er behov for global enighed om at fokusere på en løsning af problemet med rumskrot.

»Væksten i antallet af fragmenter har afveget fra en lineær tendens i fortiden til en mere bekymrende eksponentiel trend,« siger Holger Krag ifølge websitet phys.org.

Læs også: Kina har mistet kontrol over rumstation

På konferencen diskuterer man flere forskellige løsninger, blandt andet et net der kan opsamle rumskrot og trække det hurtigt ned mod Jordens atmosfære, hvor det brænder op.

Man taler også om at sende satellitterne ud i baner, der kan betragtes som reelle kirkegårde, hvor de ikke kommer til at udgøre nogen fare.

Kan undvige rumskrot

Når man i dag får et tidligt varsel om kollisionsfare kan man nå at ændre satellitters bane, men det kræver brug af kostbart brændstof, som i sidste ende kan forkorte selve satellittens liv.

Hver eneste uge får ESA selv besked om mulige højrisiko-situationer for kollisioner med ESA’s egne 10 satellitter i kredsløb tæt på Jorden. Og hvert år må man en til to gange justere på satellitternes baner.

Læs også: Space Fence skal beskytte astronauter og satellitter mod rumskrot

Den Internationale Rumstation, ISS, kræver f.eks. 24 timers varsel, når banehøjden skal justeres. Hvis der virkelig er fare på færde, så skal alle astronauter søge over i deres Sojuz-fartøjer, så de kan flygte, hvis rumstationen bliver ramt fatalt af rumskrot. Sådan en situation er dog kun opstået fire gange i rumstationens levetid, og heldigvis uden at der skete alvorlige kollisioner.

Kaskadeeffekt af rumskrot

Spillefilmen Gravity fra 2013 fortæller om en kaskadeeffekt af rumskrot, der på få timer ødelægger både rumstationer og talrige rumfartøjer og sender enorme stykker rumskrot i kredsløb, der ødelægger endnu mere på sin vej.

Og der er reelt risiko for en kaskadeeffekt, erkender Holger Krag i en video fra ESA udgivet i forbindelse med rumskrot-konferencen.

»Men det kommer nu ikke til at ske på mikrosekunder som i filmen. Det kommer til at ske langsomt, men vil samtidigt ikke være til at stoppe,« siger Holger Krag.

»Over nogle årtier vil hyppigheden af kollisioner stige uden menneskelig indgriben. Og det vil være en katastrofe for rumfart,« siger Holger Krag.

Se videoen fra ESA herunder

ESA livestreamer dele af konferencen. Følg selv med her

er gamle satelitter stadig ikke en del værd? Kan man ikke opsnappe dem autonomt, samle dem og så "redde" værdiful hardware inden man brænder det hele op?

  • 1
  • 0

Ja og nej. Nogle satellitter er stadig funktionsdygtige ved end of mission. Her kan det så komme på tale at forlænge missionen. Det kræver at operatøren har penge til jordsegmentet, løn, vedligehold, mm. De satellitter der er afhængige af brændstof til attitude kontrol og/eller station keeping er selvfølgelig også afhængige af at der er en reserve i brændstofstanken. Der er altså nogle satellitter, som kunne bruges ud over deres nominelle missionstid. Miljøet i rummet slider på hardware, så en del satellitter er skrot ved end of mission. Der arbejdes på en mission extension løsning til den del af satellitterne, der har levetid tilbage men er løbet tør for brændstof: http://www.space.com/14592-space-robot-gas...

  • 3
  • 0