310 medarbejdere i Ericssons danske udviklingsafdelinger i København og Ålborg modtog tidligere på eftermiddagen en fyreseddel. Cirka 70 stillinger i Ålborg og 240 i København skal flyttes til udlandet, primært udviklingscentre i Tyskland og Italien, oplyser Ericssons pressechef, Ole Selchau.
Udover de 310 afskedigelser i udviklingsafdeingerne, er 130 medarbejdere inden for global service og support samt administrative funktioner blevet afskediget.
Ole Selchau kan ikke umiddelbart oplyse, hvor mange ingeniører, der er blandt de afskedigede.
"Afskedigelserne er led i en strategi, som blev lagt i marts. Den handler om at tilpasse virksomheden til den stagnation, der er i branchen. Både udviklingsaktiviteterne, global service og nogle supportområder skal koncentreres i få, store centre," siger Ole Selchau.
Han oplyser, at Ericsson trods fyringerne stadig beskæftiger 600 i de danske udviklingsafdelinger. Efter fyringsrunden beskæftiger koncernen sammenlagt 960 medarbejdere i Danmark.
Også hos teleselskabet Orange mærkede medarbejderne i eftermiddag afmatningen i branchen. Virksomhedens ledelse varslede fyringer af 250 af firmaets 1400 ansatte i Danmark. Det er endnu uvist, hvilken type medarbejdere og i hvilke divisioner, afskedigelserne vil ramme, oplyser Oranges kommunikationsafdeliing til Ingeniøren.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard