Erhvervsstøtten til offentlig forskning i kraftig vækst

Danske erhvervsdrivende fonde som Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden finansierer i stigende grad forskning i Danmark.

Et eksempel er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Her er fondsmidlerne fordoblet på blot fire år - fra godt 40 mio. kr. i 2007 til 200 mio. kr. i år - og udgør nu 11 pct. af de samlede indtægter og 33 pct. af de 600 millioner kr., som fakultetet i 2010 henter hjem i eksterne forskningsmidler. I 2007 stod fondene for 18 pct. af de eksterne forskningsmidler.

Det viser en opgørelse, som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har udarbejdet for Berlingske Tidende.

»Fondene bevilger penge for en længere periode ad gangen og gør det muligt at satse langsigtet inden for områder, hvor vi i forvejen er stærke på grundforskningen. Hvis ikke vi havde fondene, ville vores råderum ganske enkelt være langt mindre. Vi ville blot være et lille fakultet i et lille land. Midlerne giver os mulighed for at være blandt de bedste internationalt set inden for udvalgte områder,« siger fakultetets dekan Ulla Wewer til Berlingske.

Som eksempel nævnes Proteincenteret på Panum Instituttet, der er støttet med 600 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.

Privat støtte skal belønnes

Og den private støtte skal øges i fremtiden, mener regeringen, der arbejder på at etablere en særlig fond, der skal belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, som formår at tiltrække private midler.

»Der ligger en masse private fondsmidler, som vi meget gerne vil bringe i spil. Det skal vi blive langt bedre til i Danmark,« siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til Berlingske.

Rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen advarer dog politikerne om, at donationerne ikke må blive et figenblad for at undlade at styrke basismidlerne til forskning og uddannelse.

Problem for diversiteten

Ifølge Ebbe K. Graversen, leder af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, er der ikke som sådan noget odiøst i, at erhvervsdrivende fonde donerer penge til grundforskning. Sammenlignet med udlandet er der tilmed tale om relativt små donationer.

»Der, hvor problemet opstår, er, når en del af universiteternes basismidler bliver bundet op på centrene. Der sker en bevægelse hen mod en satsning på store områder, mens de små fagområder mangler midler. Det er et problem for diversiteten i forskningen. Det er jo ekstremt svært at sige, hvor de næste store fremskridt kommer. Det behøver ikke være et af de områder, hvor der i dag er fondsmidler til rådighed,« siger Ebbe K. Graversen til Berlingske.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er jo ekstremt svært at sige, hvor de næste store fremskridt kommer. Det behøver ikke være et af de områder, hvor der i dag er fondsmidler til rådighed"

Her vil jeg godt give et bud på en lovmæssighed. I virkelighedens verden vil man generelt kunne iagttage følgende sammenhænge:

"Mange Penge" = "Stort" = "Veletableret" = "Gammelt"

Og: "Nyt" = "Ikke-etableret" = "Småt" = "Ingen Penge"

Man kan absolut ikke antage at "Gammel & Veletableret" = "Skidt", lige så lidt som man kan antage at "Ingen Penge" = "Godt".

Men man kan godt konkludere hvor regeringens (statens) primære ansvar ligger - og det ansvar løftes ikke ved at give specielt meget til dem, der i forvejen får mest "udefra". Selvfølgelig medmindre det reelle ønske er at maksimere veletablerede virksomheders indflydelse på forskningen - for så giver det jo god mening!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten