Erhvervsminister fremlægger plan: Teknologipagt skal øge engagement og motivation
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Erhvervsminister fremlægger plan: Teknologipagt skal øge engagement og motivation

Illustration: Erhvervsministeriet

Om ti år har Danmark 20 procent flere unge med en videregående naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse, og lige så mange flere har valgt en teknisk erhvervsuddannelse.

Det er et af de mål, som erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og den offentlige sektor nu giver hinanden håndslag på i form af en såkaldt teknologipagt.

Pagten blev lanceret i dag af erhvervsminister Brian Mikkelsen, som håber, at den kan være med til at sikre, at vi har de tekniske og naturvidenskabelige medarbejdere, der er nødvendige for at klare den digitale omstilling og konkurrencen med udlandet.

Læs også: Nu kommer den: Teknologipagt skal tiltrække unge til ingeniørfag og naturvidenskab

I sidste uge viste en prognose fra teknologialliancen Engineer the Future, at vi vil mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025, de såkaldte STEM-kompetencer (science, technology, engineering, mathematics).

Det går allerede fremad

Tallet er lavere end i den sidste prognose fra 2015, hvor manglen blev anslået til 13.500 kandidater. Faldet skyldes primært, at flere unge nu har valgt en STEM-uddannelse.

Spørgsmålet er, om det er muligt at lokke endnu flere den vej. Det mener erhvervsminister Brian Mikkelsen:

»Jeg fornemmer, at vi har med en generation af unge at gøre, der kigger mere på, hvordan de kan gøre en forskel, som gerne vil arbejde med innovation, skabe nye konstruktioner og være med til at finde på nye løsninger inden for f.eks. sundhedsområdet,« siger ministeren og fortsætter:

Læs også: Nobelpriseufori dominerer regeringens nye forsknings- og innovationsstrategi

»Det er alt sammen noget, der gør, at man som ungt mennesker føler, at man kan være med til at gøre en positiv forskel. Samtidig får man en uddannelse, der giver et job og en okay økonomi. Det er parametre, der gør, at flere vil gå den vej,« siger Brian Mikkelsen på en telefonforbindelse fra Davos i Schweiz, hvor han deltager i World Economic Forums årsmøde.

Inspirationen til en teknologipagt kommer fra Holland, hvor man indgik en pagt tilbage i 2013. Hensigten med Teknologipagten er at sætte større fokus på naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og dermed få unge til at interessere sig mere for området. Men er det nok at indgå en pagt og give håndslag?

Minister foretrækker ‘håndslags-metoden’

Ja, lyder det fra erhvervsministeren – måske endda bedre:

»Vi har set et meget stort engagement i Holland, som betød, at man fik lavet en større aftale, for netop fordi det er en pagt, føler man en større motivation, end hvis der er en fast aftale og sanktioner, hvis man ikke gør sådan og sådan. Det gælder også herhjemme. Hvis vi f.eks. har snakket med uddannelsesverdenen, så lyder det hele tiden, hvordan får vi løftet det her. På intet tidspunkt har vi snakket om sanktionerne, men kun hvad gør vi for at få endnu flere ind på uddannelserne, så det er meget vilje og engagement,« siger Brian Mikkelsen.

Læs også: LEDER: En teknologipagt skal forpligte

»Engagementet giver en anden form for legitimitet, dels at man kan løfte på en anden måde, hvor virksomhederne skal være lokomotiv, dels bliver det nemmere at få spredt budskabet og komme ud, hvor flere vil vælge det,« siger han.

Ideen med Teknologipagten er desuden, at alle virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller interesseorganisationer, der har lyst, kan involvere sig i indsatsen for at øge antallet af STEM-uddannelser.

Brian Mikkelsen har tidligere fortalt om de hollandske erfaringer i en Q&A-artikel på Ingeniøren. Her besøgte han et såkaldt Field Lab, hvor virksomheder og vidensinstitutioner arbejder sammen om at udvikle, teste og implementere Smart Industry-løsninger:

»Jeg fik indtryk af, at indsatsen i Holland er meget drevet af virksomhederne, og den model kunne vi måske godt lære lidt af i Danmark,« har han tidligere sagt på ing.dk.

Læs også: Q & A med erhvervsminister Brian Mikkelsen: 'Danmark kan lære af den hollandske teknologipagt'

75 mio. kr. er afsat

Det var oprindeligt IDA, der sammen med DI, ATV og Dansk Metal, i foråret 2016 kom med et oplæg til en teknologipagt.

Engang i løbet af foråret vil der blive nedsat til Teknologipagtråd, som skal være med til at sikre fremdrift og udbredelse af pagtens målsætninger. Herudover mødes parterne for formelt at forpligte sig til Teknologipagten med en underskrift på Teknologipagterklæringen.

Et sekretariat skal koordinere de konkrete indsatser, der igangsættes, og Teknologipagten er åben for alle, der vil bidrage.

Læs også: Det digitale vækstpanel anbefaler ny teknologipagt

Regeringen har afsat i alt 75 millioner kroner til Teknologipagten frem mod 2021.

I alt fire ministerier er involveret i sagen. Udover Erhvervsministeriet er det Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

"Engang i løbet af foråret vil der blive nedsat til Teknologipagtråd"
Og rådet vil, som en del af Moderniseringsstyrelsen handlinger, blive placeret på Chrstiansø.
/Sarcasm off

  • 1
  • 0