Samfundet bliver mere produktivt, hvis flere lærer matematik.
Det var et af de resultater, som regeringens produktivitetskommission kom frem til, og som kommissionens formand, økonomiprofessor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, for nylig gentog ved konferencen Fremtidens Matematik. Her drøftede undervisere på universiteter og gymnasier sammen med repræsentanter fra erhvervslivet behovet for matematiske kompetencer hos de nyuddannede.
Peter Birch Sørensen er sproglig student, men fortalte, at han som førsteårsstuderende på økonomistudiet lærte at se skønheden i og nytten af matematikken.
Det skulle mange flere gerne i fremtiden, men det store spørgsmål er, hvilke kompetencer de nyuddannede skal have, og hvordan institutionerne bedst gennem deres undervisning giver dem de kompetencer.
Plads til forbedringer
Erhvervsvirksomheder, som er storforbrugere af ingeniører, matematikere og fysikere, mente, der er plads til forbedringer:
»Mange danske ingeniører har et skræmmende lavt matematisk niveau,« sagde Morten Grum, Innovation Manager hos Krüger A/S, der er specialist i vandrensning.
Krüger A/S indgår i den franske Veolia-gruppe, og Morten Grum fremhævede netop franske ingeniører for at have bedre matematiske kundskaber.
Nok kan de fleste danske ingeniører regne og bruge deres matematiske hjælpeværktøjer og programmer, men mange mangler en ‘fornemmelse’ for matematik, var den generelle holdning på konferencen.
Kendetegnet for flere virksomheder – hvad enten de laver matematiske analyser af medicinske forsøgsdata, algoritmer til handel med værdipapirer eller programmer til styring af forsikrings- og pensionsforpligtelser – er, at de arbejder med modeller for dynamiske systemer baseret på differentialligninger under stokastisk usikkerhed.
Det kræver bl.a., at de matematisk orienterede medarbejdere kan programmere og anvende professionelle matematiske hjælpeværktøjer.
»Det er essentielt med flair for programmering, og at man har erfaring hermed fra studiet,« sagde Johan Olsen fra Edlund A/S, der laver programmer til forsikringsbranchen.
»Så er det mere ligegyldigt, om det er Sharp, Fortran, C++ eller noget helt andet.«
Tavle, papir og blyant
Men det kræver mere end det, fortalte Jonas Lundbeck Hansen, der er chef for Algo Quant enheden i Nordea Markets.
»Vi anvender Matlab, men når vi går i gang med en ny opgave, bruger vi tavle, papir og blyant,« siger han og tilføjer, at en kandidatgrad fra et matematisk orienteret studie ikke er en garanti for, at de basale matematiske kompetencer er i orden.
Han efterspørger dybe matematiske kompetencer og advarer om, at tværfaglighed i studiet, hvor man lærer en masse ord og begreber, går ud over dybden.
Ticra A/S udvikler verdensførende software til design af antenner til bl.a. satellitter. Det er en opgave, som kort kan beskrives som en ikke-lineær optimering af store datasæt, som, hvis man ikke tænker sig om, kan kræve op til en hukommelse på 1.500 terabyte – og derfor i praksis er uløselig, medmindre der tilføres en passende mængde matematisk snilde.
»Som en mindre virksomhed har vi brug for, at nye medarbejdere har en bred vifte af matematiske kompetencer,« sagde virksomhedens direktør, Michael Lumholt.
Qua sine leverancer til satellitindustrien er Ticra A/S ofte rubriceret som en rumfartsvirksomhed.
»Men det er ikke os, der har efterspurgt en ny uddannelse til rumfartsingeniør,« sagde Michael Lumholt, der hellere vil ansætte generalister end specialister.
Han mener, at det er vigtigt at fokusere på forståelse og formidling af fordele og ulemper ved forskellige løsninger til samme problem – der er nemlig altid flere løsningsmetoder at vælge mellem – end at specialisere sig alt for meget i uddannelsen.
Skal man kort ridse erhvervslivets ønsker op til deres matematikspecialister, så skal de have et bredt teoretisk fundament, de skal kunne arbejde med modeller, programmere og bruge matematiske hjælpeværktøjer. Men først og fremmest skal de have en fornemmelse for matematik. Hvordan det skal sikres i undervisningen, står til gengæld ikke helt klart efter konferencen.
