Erhvervs- og Byggestyrelsen: Advarsler fra eksperter om PCB var ikke nok til at gribe ind
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Erhvervs- og Byggestyrelsen: Advarsler fra eksperter om PCB var ikke nok til at gribe ind

I går, torsdag, kom det frem, at op til 21.000 danske bygninger skal renses for miljøgiften PCB. I 33 år har myndighederne været klar over, at PCB, der bliver brugt til blødgører i blandt andet fuger, er giftigt og ophober sig i fødekæden.

For 10 år siden indførte Tyskland grænseværdier for, hvor meget PCB indeklimaet må indeholde. Indånding af PCB kan nemlig give hormonforstyrrelser, forgifte leveren og være kræftfremkaldende.

Først nu griber myndighederne i Danmark ind og laver de samme grænseværdier som i Tyskland. Ing.dk har talt med Ersün Züfer, ingeniør hos Erhvervs- og Byggestyrelsen og spurgt, hvorfor man ikke har taget problemet op før.

Det sundhedsskadelige stof PCB (Polyklorerede bifenyler) blev brugt flittigt i byggeri fra 1955-1973. Indtil man fandt ud af, at stoffet er en miljøgift, som ophober sig i fødekæden. (Foto: Golder) Illustration: Golder

Man har i 10 år haft grænseværdier i Tyskland, hvorfor har man ikke grebet ind før i Danmark?

»I Danmark har der ikke tidligere været konstateret en direkte forbindelse mellem pcb i fuger og andre byggematerialer og indeluften. Med den foreliggende undersøgelse er denne forbindelse for første gang blevet påvist.«.

Men man har jo vidst længe i Tyskland og Sverige, at der er forbindelse, og det er jo det samme stof. Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark?

»Der er en anden byggestil i Sverige. Miljøstyrelsen igangsatte i 2002 en undersøgelse af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem PCB i byggematerialer og indeluften. Resultatet foreligger nu, og det konstateres, at der er indikationer på en sammenhæng. Derfor vil myndighederne nu igangsætte en større undersøgelse med henblik på at kortlægge omfanget i danske bygninger.«.

Hvordan er byggestilen anderledes i Sverige?

»Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Så vidt jeg er orienteret, så bruger man mere mursten i Danmark, mens man har mere elementbyggeri i Sverige.«.

Ingeniøren har talt med en PCB ekspert, som ikke kan se hverken forskellen i byggestil eller dens indflydelse på PCB indholdet i indeklimaet. Hvad siger du til det?

»Det kan godt være. PCB´s udbredelse og anvendelse i byggeri kan være forskelligt fra land til land.«.

Ingeniøren har fået at vide, at eksperter længe har forsøgt at råbe myndighederne op. Hvorfor har man ikke lyttet til det?

»Det er jeg ikke bekendt med. Miljøstyrelsen har foretaget en undersøgelse af PCB-spørgsmålet, som en række forskere har været involveret i.«.

Havde det ikke været bedre at gå ud fra, at det var det samme i Danmark som i Tyskland og Sverige?

»Det kan man sige. Men skal man bare gøre det samme som i andre lande? Bare fordi et land laver en lov, skal vi jo ikke nødvendigvis følge efter. Man er nødt til at undersøge det herhjemme først.«.

Det virker bare underligt, at man ikke har ladet tvivlen komme sundheden til gode.

»Det kan man sige. Samtidig er vi nødt til at kortlægge problemets omfang, før vi kan udtale os om de danske forhold.«.

Men er det så blevet mere farligt nu, hvor der er kommet grænseværdier?

»Det har formegentlig ikke været mindre farligt før. Grænseværdierne er fastsat ud fra den viden vi har i dag.«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sandt, hvad embedsmænd siger, at man ikke må skride til handlinger, uden at have et overblik. Enhver praktisk erfaring tilsiger dette, at hvis man handler i blinde, begår man skader og spilder sin tid.

I denne sag er der dog en detalje: At temmelig mange betonbygninger mistænkes for at forvolde skader imod mennesker der lever i dem. For, man kan gætte sig til, uden at gætte forkert, at de færreste ledere iblandt embedsmænd nogensinde er i nærheden af sådanne bygninger. Endda kan man med ro forudsige, at ledere af store boliglejeforeninger næppe heller lever i foreningernes boliger. Og endnu en forudsigelse: Det vil komme som en rigtig dårlig nyhed for ledere af store boligforeninger, hvis der er et problem. Og: Ledere iblandt embedsmænd holder heller ikke af at få smadret deres budgetter. Samtidig har de ingen personlig interesse i at vide. De har jo deres egne dejlige villaer et helt andet sted.

Alt dette er kun spekulation, men det efterlader en tanke: Har danske embedsmænd begået "jeg vil ikke vide" i denne sag?

Nu hvor vi har krise i landet, at vi mangler krudt i økonomien, var det måske en ide at affyre nogle penge på en hasteundersøgelse: At vide hurtigst muligt noget særdeles konkret om konkrete bygninger, og hvis alt er i orden, fint, og hvis ikke, at ordne sagerne i en fart. Problemet er jo, at krisen kradser på grund af alt for høje udgifter i vort samfund i forhold til indtjeningsevner, og én af årsagerne er dårlige helbred iblandt os. Altså værd at forfølge, denne art af sager, om vi ved at gøre en investering, kan nedsætte vore fremtidige samfundsudgifter, som bør være en rettesnor for alle offentlige investeringer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten