Erfaren raketbygger tvivler på succesfuld dansk opsendelse

Erfaren raketbygger tvivler på succesfuld dansk opsendelse

»Det vi har set er en imponerende flamme, og meget mere er der ikke i det,« lyder det fra den erfarne raketbygger Peder Cabion Hansen fra foreningen Dark, der ikke spår opsendelsen senere på ugen af Heat-1X for særlig stor succes.

Han vil ikke lyde som en »sur gammel mand«, når de fleste folk har svært ved at skjule begejstringen over Copenhagen Suborbitals raketaffyring senere på ugen.

Men han tror ikke, at affyringen går godt, forstået på den måde, at raket og rumskib flyver flere kilometer op i atmosfæren.

»Jeg vil antage, at den skyder ud af rampen, men hvor langt den kommer, ved jeg ikke. Jeg ønsker det alt muligt godt, men de skal være umanerligt heldige, hvis det skal gå godt,« siger maskiningeniør Peder Cabion Hansen og bestyrelsesmedlem i Danmarks ældste amatørraketforening, Dark, fra 1975.

Læs også: Fakta om den danske rumraket

Peder Cambion har bygget flere raketter, både fastbrændstof og hybrider, på op til to meter i højden. Det er mindre knaldperler sammenlignet med Heat-1X, der laster omkring ét ton brændstof, og sammen med rumskibet er ni meter højt, men Darks raketter har bevist, at de kan flyve.

Ifølge ham er det store problem, at Copenhagen Suborbitals har haft alt for travlt.

»Det er meget sjældent, at hastigt forcerede raketprojekter går godt. På stående fod kan jeg ikke huske nogen,« siger han.

Raketbyggerne burde teste motoren flere gange

Peter Madsen (der er tidligere medlem af Dark, Danish Amateur Rocketry Club) og Kristian von Bengtson fra Copenhagen Suborbitals har gjort det klart, at der udelukkende er tale om en test - hvor succeskriterierne er lidt usikre - når foreningen senere på ugen affyrer sin raket på vandet øst for Bornholm.

Endnu ved de ikke, om raketten overhovedet vil lette fra rampen, eller om den flyver seks eller 36 kilometer op i luften.

Tidligere er raketmotoren kun blevet testet statisk, det vil sige hvor den har været boltet fast til jorden.

Peder Cabion Hansen, der selv har rodet med raketter siden starten af 90'erne, mener, at CS burde teste raketmotoren noget mere.

For Heat-1XP raketten, som foreningen selv har bygget og bruger til opsendelsen, mangler stadig at vise, at den 'fungerer'.

Der er nemlig alt for store udsving i, hvor meget kraft den leverer, lyder det.

»Vi har ikke set noget, der har kørt endnu. Det vi har set er en imponerende flamme, og meget mere er der ikke i det,« siger Peder Cabion Hansen.

»Når vi andre udvikler motorer, så skal dyret køre. Og det skal den flere gange, før den kan accepteres til brug. Men den skal køre suverænt på testbænken,« siger han og undrer sig over, at foreningen kun har testet HEAT-1X to gange-endda med to forskellige slags brændstof (først paraffin og senere polyurethane, der også bruges til opsendelsen).

Han mener ikke, at raketmotoren, der er en hybrid, i sig udgør et problem.

»Umiddelbart synes jeg, at motorteknologien virker meget fornuftig. Men test den nu lige et par gange først, og få den til at virke,« siger han.

Et Sankt Hans bål giver også bifald

Ingeniørens læsere har ved to arrangementer overværet de statiske test.

Selvom begge er blevet afsluttet af store bifald, har der været problemer med raketten, og Peder Cabion Hansen mener, at publikums begejstring skyldes andet, end at testene er gået godt.

»Folk klapper og er mægtig begejstrede. Det er jeg også, når der er Sankt Hans bål. Men raketten har stået og hostet og pustet og efterbrændt,« siger han.

Efter sidste test i slutningen af maj beskrev Peter Madsen netop svingningerne eller oscillationerne på bloggen 'rumfart på den anden måde', som han har sammen med Kristian von Bengtson.

»Trykkraften var ikke helt jævn - vi observerede ocilationer som fik trykkraften til at svinge et par ton omkring middelværdien. Den slags er næsten altid injector afhængige - så en forfining af det design ville være en god ting. Det er på ingen måde exact videnskab - men vi kan sagtens tåle de vibrationer, som det vil give - i alle fald så længe vi flyver ubemandet,« står der på bloggen.

Hvorvidt designet nu er blevet forfinet, så raketten leverer en mere jævn trykkraft, ved vi først efter affyringen.

Peder Cabion Hansen ønsker CS held og lykke.

»Jeg håber og krydser fingre for, at det går godt. Men man har en viden om, at det nok går anderledes. Men ret skal være ret, og nu tager de den jo ud til et lukket og afspærret testområde, og det er jo fordi, at ting kan gå galt,« siger han.

Kommentarer (49)

Saturn V var ikke forhastet. Første raket i Saturn-familien blev opsendt 1961. Først i 1968 fløj de første astronauter med en Saturn V. Den samme mand - nemlig Werner von Braun - stod bag den tyske A4/V2 i 1940'erne og Saturn V i 1960'erne. Så der var mange års erfaring og ret mange eksploderede raketter - før Saturn V fløj første gang med astronauter. Og så skal Werner's tusinder af medarbejdere (frivilige som "ufrivilige") og et saftigt budget på mange millioner Reichsmark og miliarder dollars naturligvis ikke glemmes.

Ændrer stadig ikke på den kendsgerning, at Copenhagen Suborbitals er i gang med et rigtig fedt projekt, som jeg ønsker al mulig held og lykke.

  • 0
  • 0