Erfaren lods advarer: Krydstogtskibe sejler for stærkt ved Grønland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Erfaren lods advarer: Krydstogtskibe sejler for stærkt ved Grønland

Krydstogtskibe omkring Grønland sejler uforsvarligt hurtigt i de farvande, som skibsnavigatører kalder for cowboyland, fordi vejrforholdene er uforudsigelige, isen er massiv, og søkortene er upræcise.

Det fortæller skibsfører Fritz Ploug Nielsen, der har sejlet i grønlandske farvande siden 1971, og som også fra tid til anden agerer kendtmand, også kaldet lods, på krydstogtskibe og fragtskibe.

»Den hastighed, krydstogtskibene mange gange sejler med, er uforsvarlig. Der er ikke tid til at bruge et døgns ekstra sejlads for at nå sit mål, hvis der er dårlige sejladsforhold som uvejr eller is. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt ulykken kommer til at ske, men et spørgsmål om hvornår,« konstaterer Fritz Ploug Nielsen.

»Jeg har oplevet at passere krydstogtskibe, der sejler fuld fart, hvor vi andre sejler reduceret på grund af is i farvandet, fordi de skulle være i havn på bestemte tidspunkter,« siger han.

Udtalelserne kommer oven på de seneste års intense udvikling i udbud af krydstogtsrejser til Grønland, som bliver stadig mere populære. Især langs Østgrønlands kyst og i det nordvestlige område nær Thule kan krydstogturismen være farefuld.

Cowboyland i is

I sin rolle som kendtmand var han i august på krydstogtskibet Princess Danae, der skulle sejle fra Svalbard til de østgrønlandske byer Scoresbysund og Angmagssalik og derefter til Island.

Her oplevede han, hvordan den direkte rute til indsejlingen til Scoresbysundfjorden på Østgrønlands kyst var umulig på grund af dårlig sigtbarhed og en del storis.

Indsejlingen blev efter anbefaling af Fritz Ploug Nielsen afbrudt, da det ville tage halvandet døgns ekstra sejltid at sejle rundt om isen, hvilket gav anledning til stor frustration og protest fra de ombordværende krydstogtturister, der havde betalt store summer for også at få denne del af turen med.

Det er en på tur som denne, mange krydstogtsoperatører udbyder med for stramme tidsplaner for, hvor og hvornår krydstogtskibet skal være bestemte steder.

Han påpeger, at de stramme tidsplaner, som turister fra hele verden har betalt tusinder af kroner for, kan lægge et pres på skibsføreren, og det er potentielt yderst farligt, påpeger han.

»Problemet med krydstogtskibe i de her områder er, at de har en utrolig stram fartplan, fordi de skal nå ind bestemte steder på bestemte tidspunkter, og så sker det med høj fart. Det går altså ikke på Grønland, når der er is og dårlig sigtbarhed. Når turoperatøren arrangerer en tur, hvor de skal ind og kigge på isbræer og andre naturattraktioner, så føler besætningerne sig presset til at nå det hele,« siger Fritz Ploug Nielsen.

Fritz Ploug Nielsen fortæller, at man populært kalder Østgrønlands kyststrækning for 'cowboyland'. Der er naturen anderledes barsk på grund af seks til otte år gammel polaris, der er hårdt som beton og kan være op til otte meter tyk.

Søkort er forældede

Skibenes høje hastigheder er meget risikable, da Østgrønlands søopmålinger er forældede, og derfor må skibene sejle i uopmålt farvand, når de skal sejle tæt på de store isbræer, der er nogle af turisternes foretrukne mål.

Således står der i alle søkort en advarsel, der lyder:

'Lodskudslinjerne i skærgårdsruterne kan kun betragtes som en rekognoscering, hvorfor der bør navigeres med forsigtighed.'

For at sejle sikkert deroppe er det derfor simpelthen et spørgsmål om at have tålmodighed og sejle langsomt frem, hvis vejret eller isforholdene er vanskelige. Det er, hvad han selv gør, når han sejler med gods for sin faste arbejdsgiver, Royal Arctic Line, men dette er ikke muligt for et krydstogtskib som for eksempel Princess Danae, som Fritz Ploug Nielsen var med på.

Vejrforholdene ved Østgrønland kan variere fra strålende sol med perfekte isforhold til dårlig sigtbarhed, tåge og hård vind på meget få timer.

Med andre ord er sejladsforholdene deroppe dybt uforudsigelige, men det kommercielle pres i at have solgt en tur til privatpersoner kan få de ansvarlige til at omgå reglerne af hensyn til kundernes tilfredshed.

Alt andet kan takseres til at være bondefangeri, påpeger Fritz Ploug Nielsen.

Derfor er det en vanskelig problemstilling, hvor manglende ressourcer til at sikre sikkerheden samt kommercielle interesser gør krydstogtsejladsen i området meget usikker.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er misvisende at kalde søkortene på Grønland for forældede.

"Forældede søkort" er søkort som ikke er retvisende fordi forholdene har ændret sig. I danske farvande typisk fordi: - farvandet er sandet til - afmærkningen er ændret - sejlløbet er ændret (e.g. Hatter Barn) - konstruktioner er opført ændret (havmøller, havne, Kbh.'s krydstogtkaj)

På Grønland er søkortene mange steder gamle og ukomplette - hvilket ikke er det samme. Dette er udtrykt i kortet som angivet i artiklen. Derfor sejles mange steder efter lokal kending - ruten har været brugt tidligere, og fraviges ikke (det er een af de særligt gode muligheder ved satellitnavigation: simpel mulighed for gentagelse af samme spor).

Men sejles udenfor "kendt farvand", så løbes den omtalte risiko. Og jo mere fart, jo større skade - se bare Costa Concordia, som med fuld fart ramte klippegrunden.

OG jeg minder om, at det IKKE findes normer for vandtætte rum i skibe som ville kunne sikre mod et Concordia-lignende forlis. Kravene er simpelthen ikke vedtaget - og derfor bygges skibene ikke.

  • 0
  • 0

Nu er titlen "lods" vist ubeskyttet, men lodserne - i hvert fald i Danmark og størstedelen af den vestlige verden - er højt kvalificerede navigatører, der udover deres mange års erfaring også gennemgår et intensivt forløb forud for ansættelsen som lodser.

Og med al respekt for artiklens skibsfører i Grønland, er denne - såvidt det i hvertfald fremgår af artiklen - netop skibsfører. Og så herudover kendtmand for visse specifikke områder, hvor han har særlig erfaring.

En del erhvervsfartøjer/krydstogtskibe medtager skibsførere (eller lodser) med mangeårig erfaring i issejlads, når de besejler Grønland; sådanne folk betegnes som regel is-lodser.

  • 0
  • 0

»Jeg har oplevet at passere krydstogtskibe, der sejler fuld fart, hvor vi andre sejler reduceret på grund af is i farvandet, fordi de skulle være i havn på bestemte tidspunkter,« siger Fritz P Nielsen.

Arina Artica og de andre skibe i RAL sejler ca. 14 knob, et krydstogtogsskib sejler så vidt jeg ved noget hurtigere ved fuld fart, så hvordan kan han passere "dem" med reduceret fart når de sejleder fuld fart???

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten