Peder S har faktisk nævt det, jeg (lidt kortere!) vil nævne: Først helt kort: Urørt skov er skadeligt for det globale klima, men sandsynligvis gavnligt for biodiversiteten. Skadeligt, fordi det træ, der hidtil har leveret næsten CO2-neutralt brændsel til produktion af el og varme... - nu bliver i skoven og langsomt rådner og udsender samme mængde CO2, som hvis vi udnyttede det. Og måske lidt værre, for det, der ligger fugtigt vil også danne metan, der er 25-30 gange værre for klimaet end CO2. Og da energiforbruget ikke ændres pga urørt skov, skal den manglende mængde træ og flis erstattes af andet brændsel, der typist er mindre klimavenligt. At biodiversiteten fremmes lyder troværdigt, og det er jo det, artiklen handler om. Det nævnes også tit af Naturfredningsforeningen, men den vil ikke erkende, at det manglende brændsel fra urørt skov er skadeligt for klimaet.

@Jakob

Hvad landmænd vælger kommer meget an på økonomi/rammebetingelser, ligesom jeg ser den fornuftige mulighed, at især de centrale kraftvarmeværker i gode havneplaceringer indrettes på at fyre med et bredt udvalg af biobrændsler, der på tør/tørret form også kan lagres, og idet der - især i dårlige halmår - kan suppleres med importeret biobrændsel.

Overskud af halm i landburget <a href="https://www.biopress.dk/PDF/FiB%20nr.%2029-..">https://www.biopress.dk/…;. det er meget overkommeligt at gemme halm fra gode år til år med lidt halm.

@Niels

Nu er dit link mere end 10 år gammelt, og landmændene har ikke vist sig villige til at etablere lager. Og nej - igen. du har stadig ikke forstået situationen mht. flis.

Jeg tror, at de fleste, der læser overskriften: ”Er urørt skov en mirakelkur eller falsk forhåbning?” formoder, at artiklen handler om, hvorvidt urørt skov er en ”klima-kur” eller ej. Men artiklen handler i stedet om, hvordan men bedst hjælper en skov på vej til at være en biodiversitets-mæssig god urørt skov.

Det er uden tvivl også vigtigt, men i betragtning af både den aktuelle klimadebat og antallet af forbrugere på kloden er det bemærkelsesværdigt, at det slet ikke nævnes, at den urørte skov kun bør være en mindre del af skovarealet, fordi den urørte skov ikke bidrager med hverken klimavenlige-materialer eller CO2-neutralt brændsel, og fordi den (længe) urørte skovs netto-kulstofoptag fra atmosfæren går i mod nul medens emissionen af CH4 vokser.

Der er næppe bare tale om en forglemmelse, for i betragtning af dette indhold i denne uges leder:

"""Heller ikke når det gælder biomasse, vil man piske. Klima¬minister Dan Jørgensen, som ellers har erkendt, at biomasse ikke er særlig klimavenlig, har pure afvist at få os til at stoppe med det."""

må man gå ud fra, at redaktionens holdning faktisk er, at bio-energi – og dette endda meget bredt set (”biomasse”) - bør ”stoppes”.

I en kommentar til lederen spurgte jeg, om skovene og markerne da skulle have en gang ”Agent Orange”, men redaktionen mener tilsyneladende, at der bare skal ses stort på den ellers voksende emission af CH4, og går derfor nu videre til at skrive om, hvordan skovene bedst lades urørte.

Logisk set bør den næste artikel om ”biomasse” handle om, hvordan man bedst omdanner alle markerne til blomstrende brakmarker af den slags, der ser så skønne ud, og som insekterne synes bedst om. Og hvorfor ikke for enhver kan jo se, at der er masser af fødevarer i Irma, ligesom der sikkert stort altid er el og varme på redaktionsgangen, og hvilket der uden tvivl(?) fortsat vil være, hvis blot man kombinerer rigeligt ”sol og vind” med et batteri til en time, for – vips – så har man jo et kraftværk.

Det største problem på redaktionsgangen er ikke hverken energi- eller fødevareforsyningen.

@Niels</p>
<p>Jeg har skrevet det til dig en gang før i en anden tråd for få dage siden. Du skal tage begge sider af regnestykket med, når du regner på flismængder. Der er ikke tale om 200.000 ton merforbrug. Ved ikke om du forstår det nu. Jeg gider i hvert fald ikke forklare det igen. Forstå det må du selv.</p>
<p>....af et samlet overskud af halm på 2,5 mio. ton på landsplan...</p>
<p>Og det burde du vide ikke altid er tilfældet. <a href="https://landbrugsavisen.dk/våd-høst-give..">https://landbrugsavisen.dk/…;.

At man i dag brænder 100.000 ton som så øges til 200.000 ton årligt gør jo kun en katastrofal situation endnu værre, og retfærdiggør jo på ingen måde at halm skal ligge og rådne og udlede co2 alt imens man udtager træ af skove, som kunne akkumulere kulstof..

Overskud af halm i landburget https://www.biopress.dk/PDF/FiB%20nr.%2029-2009_06%20-%20DK.pdf det er meget overkommeligt at gemme halm fra gode år til år med lidt halm.

Vi kan vel ligeså godt indse at naturen ikke er til for at blive brugt at de mange der hver dag får sig en god oplevelse...så som hestefolk, orienteringsløbere, trailløbere og mtb... men at den skal hegnes ind og der så kun bliver adgang for særligt udvalgte. Trist at man derved fjerner folks respekt for naturen, når de nu ikke må bruge den. Se blot på de planer man har lavet for Moesgård skovene....50% skal hegnes ind og så skal der fældes en masse træer for at give plads til fritgående kreaturer.....af hensyn til biodiversiteten. Det er simpelthen gået for vidt.

Hvordan harmonerer det med planerne i Odense om at udtage 200.000 ton træ årligt af de fynske skove

@Niels

Jeg har skrevet det til dig en gang før i en anden tråd for få dage siden. Du skal tage begge sider af regnestykket med, når du regner på flismængder. Der er ikke tale om 200.000 ton merforbrug. Ved ikke om du forstår det nu. Jeg gider i hvert fald ikke forklare det igen. Forstå det må du selv.

....af et samlet overskud af halm på 2,5 mio. ton på landsplan...

Og det burde du vide ikke altid er tilfældet.https://landbrugsavisen.dk/våd-høst-giver-stor-mangel-på-halm-til-halmværkerne

Vi skal bruge skovene ved at udnytte deres evne til at binde drivhusgasser og derefter minimere den mængde, de udsender igen. Det kan vi gøre med dyrket skov, når den dyrkes hensigtsmæssigt.

Altså man ønsker i odense at ligge maksimal pres på skovene for at brænde træ på fynsværket og samtidig lade landbrugets halm ligge og rådne som Fjernvarmefyn så udmærket er klar over udleder co2 og metan når det rådner på marken. Og alligevel skal man altså øge træforbruget i Odense fremadrettet, stedet for halm.

I 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet på grund af det planløse overforbrug. Kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov.

Folketinget vedtog i 1989 et mål om at fordoble Danmarks skovareal, så det indenfor en periode på omkring 75 år skulle nå op på 1.075.000 ha (25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet i gennemsnit vokset med over 3.300 ha årligt fra omkring 532.000 ha til de nuværende ca. 627.338 ha,(godt 14%)

I 2016 blev der i Folketinget lavet en “Naturpakke” og i januar 2018 meddelte regeringen at 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark vil forvandlet til enten urørt skov eller anden biodiversitetskov.

Vi skal bruge skovene ved at udnytte deres evne til at binde drivhusgasser og derefter minimere den mængde, de udsender igen. Det kan vi gøre med dyrket skov, når den dyrkes hensigtsmæssigt.