Er menneskets gener kortlagt - eller hva'?

Sidste søndag før jul kunne TV-Avisen afsløre, at franskmændene nu havde kortlagt hele menneskets genom. Nogen vil måske spørge sig selv om, hvordan dette megaprojekt, som de største optimister havde vurderet til 15 år, nu er blevet løst i løbet
af et par år, og så af franskmændene - hvorfor ikke af amerikanerne, der har satset mange flere ressourcer på projektet? Forklaringen - som TV-Avisen ikke fik med - står at læse i de franske forskeres originalartikel, der blev publiceret i Nature 16.

december.

Den er knap så sensationel, som TV-udsendelsen gav udtryk for.

Nøgleordet er gærbiblioteker, dvs levende gærceller, hvori man kan opbevare (og få kopieret) store og veldefinerede stykker af det menneskelige genom.

Det franske forskningscenter Genethon har været førende inden for gærbiblioteker, og de har nu har lavet et gærbibliotek, der dækker hele genomet.

Menneskets arvemasse består af lidt over tre milliarder DNA basepar.

Disse er blevet splittet op i stykker på op til 1,5 millioner basepar, der er indsat i hver sin gærcelle i form af et ekstra kromosom.

Gærcellerne er herefter blevet klonet, så man nu har en lang række af overlappende stykker af genomet, der ligger i hver deres lille gærsamfund.

Problemet med gærbiblioteker er, at man ofte får hybrider mellem gær og menneske-DNA i det ekstra kromosom. Eller man får stykker, der består af flere forskellige stumper af menneskets genom. For at sammensætte et sæt rimeligt overlappende stykker af
menneskets genom har er det franske gærbibliotek en samlet længde, der er 10 gange så lang som det menneskelige genom. I alt er der 33.000 kloner af gær i biblioteket med en gennemsnitlig længde på 900.000 basepar.

Den store kunst har været at ordne alle stumperne i gærbiblioteket. Det har man gjort ved hjælp af kendte genetiske markører, som man har screenet klonerne med. Der er brugt mere end 2.000 genetiske markører fordelt over ca. 90 procent af genomet. Da
biblioteket består af meget store stumper menneskeligt DNA, og nogle områder er meget variable, og da det trods alt kun er en relativt begrænset mængde markører, som forskerne råder over, er der formentlig stadig en del huller i biblioteket.

Det er et flot stykke arbejde, franskmændene har gjort. Men den megen sensation og virak om det franske projekt må nu siges at være en smule overdrevet. Allerede i 1992 lykkedes det dem at lave et overlappende bibliotek over menneskets kromosom nr. 21.

Franskmændene annoncerede dengang, at de ville have et komplet gærbibliotek over hele det menneskelige genom færdigt inden udgangen af 1993. Projektet kan således leveres til den planlagte tid. Iøvrigt skrev Ingeniøren på en midterside (8/93) indgående
om 'kortet over alle kort' og også om franskmændenes gærbiblioteker.

Disse er imidlertid kun et første skridt i kortlægningen af menneskets genom, og der er lang vej igen til det færdige genomprojekt. Når franskmændene offentliggjorde deres resultater nu, var det (som også nævnt i TV-Avisen) for at få hjælp fra det
internationale videnskabelige samfund til at få styr på grænser og overlapninger i gærbibliotekerne.

Det er også derfor, at resultaterne nu er ude på Internet.

Man mangler stadig at bestemme rækkefølgen af de fire forskellige DNA basepar, som genomet er sammensat af. Med den fart, der er på lige nu, vil det tage mere end 100 år at bestemme rækkefølgen af alle DNA molekylerne i det menneskelige genom, og man
har stadig kun sekventeret mindre end en procent af genomet.

Selv om så hele basesekvensen i DNAet var kortlagt, mangler man stadig at finde ud af, hvad sekvensen koder for, og hvordan de genetiske produkter virker på celleplan i den meget komplicerede organisme, som et menneske udgør.

Ikke nok med det, men der vil være små forskelle mellem de prøver, som man sammenligner med genkortet, fordi der trods alt er variation i generne hos det enkelte menneske. Vi er på mange måder forskellige - og heldigvis for det.

TV-udsendelsen gav seerne det indtryk, at franskmændenes resultat var en af århundredets største opdagelser, som inden for en overskuelig årrække bl.a. kunne anvendes til at fjerne store folkesygdomme som kræft og kredsløbsforstyrrelser. Det turde være
ikke så lidt overdrevet. Den franske forskning er et skridt på vejen, men der er lang vej tilbage. tt