Er livseliksiren fundet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Er livseliksiren fundet?

Hold dig ung og smuk. Hvis man kan slutte fra bananflue til menneske, er det muligt at gøre det. Stoffet 4-phenyl-butansyre, eller PBA, givet i føden i form af syrens natriumsalt, forlænger levetiden hos fluerne med op til 50 procent. Og stoffet er vel at mærke allerede godkendt til behandling af mennesker. Det anvendes ved cystisk fibrose og seglcelle-anæmi. Måske kan det også anvendes ved den udbredte forekomst af ældning.

Tilfældig opdagelse

Kyung-Tai Min på California Institute of Technology, Caltech, opdagede PBAs livsforlængende egenskaber tilfældigt, da de behandlede fluer med stoffet for at se, om det kunne afhjælpe sygdomsdefekter i nervesystemet. Derefter lavede de forsøg med raske fluer, som også fik PBA. Fluernes maksimale levealder øgedes med hele 50 procent, mens den gennemsnitlige levealder øgedes med 33 procent. Tidligere forsøg havde vist, at fluer med nedsat frugtbarhed eller nedsat appetit lever længere, så Min undersøgte straks, om PBAs effekt blot var indirekte. Måske nedsatte den frugtbarheden eller fratog fluerne spiselysten og gav dem dermed et længere liv. Men det var ikke tilfældet. Fluerne levede helt som kontrolfluer, der ikke fik PBA. Unge fluer tog normalt på i vægt, og de lagde lige så mange æg som fluer, der ikke fik PBA.

PBA fungerer ved at blokere den type enzymer, der hedder histon-deacetylaser. Cellernes DNA er bundet til proteiner, der kaldes histoner. Når deacetylaserne hæmmes, acetyleres histonerne. Herved aktiveres DNAets gener. Min fandt, at mindst 100 forskellige gener var særligt aktive i PBA-fluerne. Et af dem er uden tvivl helt essentielt for den øgede levealder. Det er superoxid dismutase, SOD, et protein, som ødelægger radikaler, og som vi tidligere har skrevet om i Ingeniøren. Fluer med indsplejset gen for menneskelig SOD lever 40 procent længere ind normale fluer. Det epokegørende i Mins forsøg er, at effekten opnåes igennem føden, dvs. uden genmanipulation. Gensplejsningsmetoden er ikke særligt relevant for mennesker.

Nye forsøg skal afgøre, om der kan være en gunstig effekt på mennesker. Til forskel fra fluernes celler, så deler menneskets celler sig gennem hele tilværelsen, og indførelse af aktivering af et stort sæt gener kan derfor være risikofyldt. Det taler dog for at risikoen er lav, at PBA allerede i flere år har været anvendt medicinsk uden at udvise store bivirkninger. Det benyttes ved cystisk fibrose, fordi det påvirker cellernes chloridtransport gunstigt, og ved seglcelleanæmi, fordi det får de bloddannende celler til at producere normale røde blodlegemer i stedet for de seglformede, som karakteriserer sygdommen. Måske kan PBA også anvendes ved ældning, en lidelse alle, der lever længe nok, rammes af.

Flueforsøgene beskrives detaljeret i artiklen »Life extension in Drosophila by feeding a drug« i tidsskriftet Proceedings of the National Academi of Sciences, 22.1.02

(New Scientist, 26.1.02).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten