Er hypersøvn til lange rumrejser realistisk?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Er hypersøvn til lange rumrejser realistisk?

Poul Kristiansen spørger, om man kan lægge folk i dvale ligesom i science fiction filmene:

"I filmen Avatar og i mange andre SF film bliver astronauter, der skal på lange rumrejser, lagt i dvale og først vækket kort før ankomst. Er det muligt, i virkelighedens verden, at bringe mennesker (eller dyr) i en sådan dvale tilstand og vække dem igen uden bivirkninger?"

Thomas Strøm, afdelingslæge og phd studerende ved Anæstesi og intensivafdelingen, Odense Universitetshospital svarer:

"Dvale, som det ses på film, vil ikke være muligt eller hensigtsmæssigt på grund af den store risiko for bivirkninger.

Dvale er kendt fra dyr og indebærer en overlevelsesfordel for arten. For eksempel små pattedyr, som nedsætter stofskiftet med "vinterhi" og dermed overlever en periode af året, hvor det ville have været vanskeligt at finde føde etc. Undervejs sænkes dyrets kropstemperatur til 2-6 grader og åndedrættet sænkes (se http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/NetopNu/Januar/dvaletid_.htm).

Det samme kan mennesker ikke gøre. Det ville være hensigtsmæssigt ved en længere rumrejse, om besætningen kunne komme i dvale og dermed nedsætte stofskiftet og reducere behovet for føde, varme og ilt undervejs.

Kunstig koma er den eneste form for "dvale", vi kender i dag. Kunstig koma er en mild form for narkose. Narkose er beskrevet her på siden af Lars Rasmussen (http://ing.dk/artikel/104392-hvordan-virker-narkose). Som det også fremgår her, er narkose og kunstig koma ikke uden bivirkninger eller risiko, og hos kritisk syge patienter virker kunstig koma ekstra voldsomt.

Kunstig koma påvirker ikke kun hjernen, men hele kroppen. Patienten holder oftest op med at trække vejret og må lægges i respirator. Kredsløbet svækkes og må oftest stimuleres med ekstra medicin. Så uden bivirkninger er det ikke. I intensiv terapi begrænser man derfor oftest brugen af kunstig koma. Men i udvalgte tilfælde udnytter man dog den kunstige koma. Ved at lægge patienten i kunstig koma kan stofskiftet nedsættes og skaden på hjernen efter hjertestop eller blødninger i hovedet kan dermed reduceres, men risikoen for påvirkning af andre organer er stor.

Så nej, med de midler, man har i dag, kan man ikke lægge folk i dvale til længere rumrejser og slet ikke uden bivirkninger. Måske noget andet udvikles i fremtiden? Tanken er interessant."

*Thomas Strøm forsker aktuelt i kunstigt koma til kritisk syge patienter. *

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet
Ny forskning viser, at det kan betale sig at holde respiratorpatienter vågne
A protocol of no sedation for critically ill patients receiving mechanical ventilation: a randomised trial

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ydermere er kosmisk stråling et stort problem og er med til at forsinke en Mars-rejse.

Kosmisk stråling vil være et problem uanset om man er i dvale eller ej.

Kosmisk stråling:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kosmisk_str%C...

June 11 2003, Super spaceships not far out:
http://www.iol.co.za/scitech/technology/su...
Citat: "...
Meteoroids aren't the only hazard; space is filled with radiation, too. Spaceships in low-Earth orbit are substantially protected by our planet's magnetic field, which forms a safe bubble about 50 000km wide centred on Earth.
Beyond that distance, however, solar flares and cosmic rays pose a threat to space travellers.
...
"It turns out that the [b]worst materials[/b] you can use for shielding against GCR [Galactic Cosmic Ray] are [b]metals[/b]," Bushnell notes. When a galactic cosmic ray hits a metallic atom, it can shatter the atom's nucleus -a process akin to the fission that occurs in nuclear power plants. The secondary radiation produced by these collisions can be worse than the GCR the metal was meant to shield.
...
Earth's surface is mostly safe from cosmic radiation, but other planets are not so lucky.
..."

Da metal ikke er godt, vil man lave rumskibe af plast i stedet:

NASA, Plastic Spaceships.
A "designer material" derived from plastic could help protect astronauts on their way to Mars:
http://science.nasa.gov/science-news/scien...
Citat: "...
August 25, 2005: After reading this article, you might never look at trash bags the same way again.
...
Most household trash bags are made of a polymer called polyethylene. Variants of that molecule turn out to be excellent at shielding the most dangerous forms of space radiation.
[ Læs: polyætylen gør ikke strålingen værre, men beskytter ikke mod strålingen ! ]
...
[b]Protecting astronauts from deep-space radiation is a major unsolved problem.[/b]
..."

Visse mikrober klarer sig fint i rummet:
http://da.wikipedia.org/wiki/Udenjordisk_l...

f.eks.:

Mikrober kan overleve rumtur:
http://ing.dk/artikel/34569

  • 0
  • 0

En organisme i dvale vil stadig ældes. Derfor duer det ikke til rejser der tager årtier.
Der findes dyrearter der kan tåle en total nedfrysning. Jeg tror det vil kræve genmanipulation hvis den menneskelige organisme skal overleve det, men jeg ser det absolut som muligt en gang i fremtiden.

  • 0
  • 0

Jorden er et rumskib med mennesker på overfladen og hele vores solsystem bevæger sig med en fart af ca. 250 km. pr. sek., mod andre stjerner.

  • 0
  • 0

Ja, facit stemmer,
hvad er det i mellemregningen Du savner ?
Der er iøvrigt al den viden tilgængelig på forsk. områder, til at fastslå den naturlige begrænsning i forestillingen om 'projekt hypersøvn'.

  • 0
  • 0

Det er radialhastigheden i galaksen for vores Sol (ca. 250 km. pr. sek.).

Prøv, at Google: radialhastighed for stjerner/Solen

Vh.
Steen

  • 0
  • 0

Men hvis man kunne nedfryse mennesker, og genoptø dem igen, ville det være langt mere interessant, til rumrejseformål, da dvale stadig ælder kroppen.

Interessant problemstilling. Er der dyrearter, hvor man kan sammenligne levetiden for individder der går i dvale og individder der ikke gør? Ellers er det vel ikke til at sige, hvor meget dvale påvirker restlevetiden?

Hvordan nedfrysning og efterfølgende genoptøning ælder kroppen kan vel også kun bevises for en given proces.
Man kan ikke bare generelt antage at det ikke påvirker restlevetiden at blive frosset ned.

  • 0
  • 0

Man kan bruge samme trick som på jorden: Et stort magnetfelt. Det har den fordel, at det ikke vejer noget. Det koster selvfølgelig noget energi at opretholde sådant et magnetfelt, men det kan nok opvejes gennem besparelse i vægt til fysisk afskærmning.

  • 0
  • 0

En fordel vil et magnetfelt vil også være at det lettere skaleres ift. behov.
Når der f.eks. er solstorm osv. kan man måske godt slukke for sin PS9 og sin Holofluffer...

  • 0
  • 0

Jeg er komplet enig, det er ikke muligt anvende dvale.
Ligesom vi i øjeblikket ikke kan komme over de hastigheder vi nu engang kan.

  • 0
  • 0

Protecting astronauts from deep-space radiation is a major unsolved problem.

På en rejse til Mars af en varighed af 610 (opposition) eller 910 (konjuktion) dages varighed vil astronauterne i gennemsnit få en dosis på 52 REM (opposition) og 58,4 REM (konjuktion) med yderværdier på 41-62 REM. Det er det samme eller mindre end indbyggerne i Ramsar, Iran maksimalt udsættes for gennem naturlig stråling.
Kilde: Robert Zubrin: The Case For Mars s.79 og 119

  • 0
  • 0

Man kan bruge samme trick som på jorden: Et stort magnetfelt. Det har den fordel, at det ikke vejer noget. Det koster selvfølgelig noget energi at opretholde sådant et magnetfelt, men det kan nok opvejes gennem besparelse i vægt til fysisk afskærmning.

Det lyder som en god ide - der er bare det ved det, at for at opnå den nødvendige afbøjning med et svagt felt skal det være meget stort, som sagt - ellers skal feltet være meget kraftigt, som i acceleratorer.

Men det ville jo være rart hvis man kunne finde en måde at gøre det på. Måske med en permanent strøm i et superledende materiale - der er jo koldt i rummet.

  • 0
  • 0

i mellemregningen Du savner ?
Der er iøvrigt al den viden tilgængelig på forsk. områder, til at fastslå den naturlige begrænsning i forestillingen om 'projekt hypersøvn'

ville det ende lig ikke være nemmere at en astroide som kom tæt forbi og bruge den som rumskib ved at flytte ind i den ?... selvfølgelig helst en som er på vej til mars... men man kunne måske bruge masse drive til a ændre dens kurs

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten