Er det populært at have et grønt bælte i Six Sigma?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Er det populært at have et grønt bælte i Six Sigma?

Torben Almskou er nysgerrig efter at vide om det kan betale sig at have et grønt bælte i Six Sigma.

"Hej Efteruddannelsespanel
Er der mere at komme efter i lønningsposen hvis man kan bryste sig af at have Green Belt i Six Sigma?? Og er det noget erhvervslivet efterspørger?

Med venlig hilsen

Torben Almskou"

Niels Christian Engelsborg Voss, Direktør i Mannaz og medlem af Ingeniørens Efteruddannelsespanel svarer:

"Kære Torben Almskou

I dette forår lancerede Mannaz lige som andre udbydere af kompentenceudvikling kurser og uddannelser inden for Six Sigma feltet. De første kurser er gennemført og interessen er stor. Vi tror på at det er et emne der er kommet for at blive i en længere periode.
Hvorvidt et Green Belt giver mere i lønningsposen er jo svært at svare på. Men generelt er det jo sådan at højere kompetence niveau også afspejler sig i lønniveauet. En Six sigma ekspertviden kan blive meget efterspurgt, ligesom vi eksempelvis har set det på Lean området.

MVH

Niels Christian Engelsborg Voss"

Spørg om efteruddannelse er i dag redigeret af Tine Havkrog Brandenborg,thb@ing.dk.

Dokumentation

Læs mere om Six Sigma

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Enig....
Dog må man sige at alle gode virksomheder leder efter "The next killer app." og Tivoli friheden fejlede med deres "Cobra" rutchebane.
Men alle efteruddannelses firmaerne skal jo også have noget i lønningsposen næste år. Så -
Selvfølgelig vil de fortælle alle at det er SUPER godt.
Og alle der har brændt penge af på et kursus kommer jo altid hjem og fortæller at det var SÅ godt.
Jeg har i hvert fald aldrig hørt om medarbejdere der ærligt kommer hjem fra et 10K. Kr. kursus, og så fortæller chefen at det var spild af penge.

Så på den måde skal det nok blæse sig selv op til ballon størrelse, og vi må alle indstille os på at skulle spilde tid på endnu et SMART system, i stedet for at lave vores arbejde.

  • 0
  • 0

Min egen erfaring fra Black Belt træning var, at man lærte mange udmærkede statistiske metoder og en brugbar metodik til at køre optimeringsprojekter, hvis bare man betragtede det som en værktøjskasse og ikke De vises Sten. MEN en hel masse af det var bare almindelig ingeniørmæssig sund fornuft.
Six Sigma så nu ud til i visse sammenhænge at fungere godt hos en del af vores amerikanske kolleger, der hvor jeg var ansat, som, helt ærligt, ikke havde samme niveau som danske ingeniører - groft generaliseret. De trivedes godt med et fast road-map, som de kunne følge trin for trin istedet for at tænke sig om og tage beslutninger.
Grønt Bælte må vist være for lavt niveau for en ingeniør.....?

  • 0
  • 0

Jeg har undervist på Six Sigma certificeringskurser i regi af Lean6Sigma.eu i 3 år, og har erfaring for, at kursisterne har stor nytte af den viden og kompetance de opnår på kurset. Mange har brugt Six Sigma i deres karriereudvikling. Skal virksomhederne også opnå en nyttevirkning, kræver det god ledelse og en lærende organisation.

Her er hvad nogle af kursisterne skrev:

"Alt var godt, intet dårligt, det var godt med mange kulturer"
"Gode øvelser i kurset"
"Praktisk arbejde bragte forståelsen frem, cases var godt"
"Stor spredning på hvad folk kan på forhånd"
"Specielt godt med praktik og teori, var bekymret for for meget teori, men det var tilpas"
"Relevant og den nyeste trend i markedet"

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten