Da det nyeste affaldsdirektiv blev vedtaget, kunne eller ville Danmark ikke tage kampen for affaldsforbrænding op. Derfor er energiudnyttelse af affald i et dedikeret anlæg for affald kategoriseret som behandlingsform BRÆNDT, mens udnyttelse af affald til industrielt brug er kategoriseret som energigenvundet - altså GENANVENDT. Forstå det hvem der kan, for energiudnyttelsen i affaldsforbrændingsanlæg i Danmark er betydeligt højere end i et industrielt anlæg, hvor man enten kun udnytter varme-energien eller kun el-energien. Dertil kommer, at kravene og den offentlige kontrol til affaldsforbrændingsanlæg er betydeligt skrappere end til de industrielle anlæg. Om det var manglende politisk vilje eller stædighed, der gav dette resultat kan man ikke vide, men resultatet er netop den situation, som vi er havnet i i dag.

Og større tåbelighed findes vel næppe (på affaldsområdet). Med to mio. husstande ender vi med - ved indsamling af 10 fraktioner - med en regning på op mod kr. 2 mia., som skal opkræves via affaldsgebyrerne. Det er altså ikke skat, derfor er der ingen, der skriger, men pengene kommer fra de samme lommer.

Idealisterne mener at alt kan sorteres til genbrug eller anden cirkulær anvendelse

... og de har jo faktisk også vist at næsten alt kan sorteres...

Ideelt set bliver rest-affaldet automatisk til "zero-waste" hvis vi lukker forbrændingsanlæggene - men det er nu ikke erfaringen. Ikke eet eneste sted i verden. Selvom vi gør hvad vi kan for at eliminere og genbruge alt hvad vi kan (det er der sådan set ikke noget revolutionerende nyt i), vil der altid være en ganske betydelig rest som ingen kan eller vil kunne genbruge bæredygtigt.

Logikken hos regeringens visionsdrevne forslag må være, at hvis man fjerner den nuværende miljømæssigt bedste affaldshåndtering, så dukker der automatisk noget endnu bedre op. Se jer omkring i verden og se hvor de har forsøgt det samme ("zero waste" og "90% landfill diversion [without incineration]") - eller dårligt plastaffald sendt fra Danmark til udlandet. Her er det tidligere endt i det, der var meget værre.

Sats i stedet for på at udvikle alternativerne - og tag dem så i brug så snart det kan sandsynliggøres at de virker og er klimamæssigt og/eller miljømæssigt bedre. Undlad at forsimple det til at "genanvendelse altid er bedre". For det er altså ikke i alle tilfælde bedst for miljøet.

Så længe vi ikke har gode alternativer, skal vi ikke bruge vores ressourcer på at prøve at sortere ubrugeligt materiale ud (som vi i dag gør med det meste af plasten). Det får ikke i sig selv løsningerne til pludselig at opstå. Hvis vi fjerner den nuværende bedste løsning for mange fraktioner (affaldsforbrænding), vil vi snarere sende mere nedad i affaldshierakiet (losseplads, eksport, dårlig energigenvinding og afhænding til havet).

Efterhånden som teknologiudvikling gør at flere og flere fraktioner (forhåbentligt) kan genanvendes miljømæssigt klart bedre, bør vi målrettet sortere lige præcis de brugbare fraktioner ud og kan ende med mindre affald til forbrænding i Danmark. Så længe der stadig genereres masser af restaffald i Europa som håndteres dårligere, vil de danske forbrændingsanlæg stadig kunne give en stor gevinst for det globale miljø hvis de fortsat får lov.

Det virker måske handlekraftigt og "grønt" at lukke forbrændingsanlæg i utide, men det er sgu' ikke godt for det globale miljø.

Vi har i Danmark uudnyttet kapacitet til effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding. Og affald er der nok af i EU. Hvorfor ikke prøve at få en aftale om, at kuldioxidudviklingen ved forbrænding af affald tilskrives de lande, der genererer affaldet. Kunne dette gennemføres kunne vi til glæde for alle og uden skade for det globale miljø i stor stil anvende andre landes affald som energikilde.

At udsortere plast (og andre perifere fraktioner med ringe genanvendelsesvædi) giver rent fiktive CO2 besparelser ved ikke at brænde materialerne på affaldsforbrændingsanlæggene. Alene at indsamle små mængder fra et stort antal kilder (plast fra parcelhuse) giver et meget stort CO2 forbrug. Rambøl har i en rapport til Fredensborg Kommune anslået det årlige potentiale for plast pr. husstand til 51 kg, hvoraf de forventer, at man vil opnå at få udsorteret maksimalt 45 % svarende til 23 kg. Denne mængde indsamles ved afhentning hver 3. uge - altså 17 afhentninger årligt, hvor der så hentes 1,35 kg pr. gang. Det svarer til 740 beholdertømninger pr. ton - eller et forbrug på - anslået - 300 - 400 liter dieselolie. Af den indsamlede mængde skal vi nok kun regne med at ca. en tredjedel bliver genanvendt - resten ender som brændsel og udleder dermed CO2 - og det med et tab i energiudnyttelsen på mindst en tredjedel i forhold til den, som opnås i et moderne affaldsforbrændingsanlæg. Hvis man også indregner den CO2 mæssige afskrivning af renovationsbiler og beholdere, vil man formentlig nå frem til, at udsortering af plast reelt giver højere CO2 udslip end den løsning, som vi de fleste steder har i dag. Tilmed får hver husstand en udgift på kr. 300 - 500 årligt! Er det ikke det, som man forstår ved cirkulær økonomi?

For mig virker udtrykket "Cirkulær økonomi" mest af alt som "Kejserens nye klæder"!

Fra sidst I artiklen: “””Vi har sat et ambitiøst 2030-mål, og vi kan ikke nå at udfase både affaldsforbrænding og biomasse så hurtigt..”””

Når bortset fra det, der kan opnås ”opstrøms” affaldsforbrændingsanlæggene, forstår jeg ikke, hvorfor vi således skal ”gå baglæns” med VE, når vi har allermest travlt. Hvorfor ikke i stedet skyndsomt ”løbe” efter en mere fuldstændig og virkningsfuld og herunder el-backup-ydende energiudnyttelse af både den uundgåelige restaffald og fortrinsvis lokale/danske organiske restprodukter som skovaffald, halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre ligeledes pt. dårligt energiudnyttede industrielle restprodukter? Og hvorfor ikke også overveje muligheden for (potentielt jordforbedrende og da selvforstærkende) kulstofdeponering baseret på biokoks?

Dertil er centrale bio-kraftvarmeværker med forkoblet lavtemperaturforgasning de mest økonomiske og effektive, medens CH4-producerende biogasanlæg, – der er dyrere men mere velegnet til gylle og lignende decentralt forekommende våde restprodukter - kan tætnes, begrænse brugen af evt. CH4-lækkende gasmotorer til tidsmæssig snæver spidslast og sende (kun delvist omsatte) restfibre videre til mere fuldstændig termisk udnyttelse på nærmeste centrale bio-kraftvarmeværk. Biogasanlæggene kan mineralisere organisk bundet N til mere effektivt plantetilgængeligt ammonium N og omfordele P og K lokalt, medens centrale biokraftvarmeanlæg med forkoblede lavtemperaturforgassere giver mulighed for både termisk oprensning og (billligere askebaseret) regional omfordeling af P og K med reduceret spredning/ophobning af bl.a. lugt, hormonlignende stoffer, sygdomskim, medicinrester, mikroplast og tungmetaller.

Men desværre regner systemanalytikerne ikke på disse oplagte muligheder, fordi effektivt el-backup-ydende bio-kraftvarmeværker med forkoblet (brændselsfleksibel og askeseparerende) lavtemperaturforgasning stadig ikke er blevet lagt ind i Energistyrelsens teknologikatalog.

De mange, der hellere vil optimere salgspotentialet for - marginalt set - dårligt udnyttelig fluktuerende kapacitet med tilhørende behov for ekstra tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, el-transmission ad nye/forstærkede linjer og mindre prisfordelagtig og forsyningssikker udveksling af el med udlandet, bør anmodes om at forklare, hvem der nærmere skal betale for alt dette, og hvad der så skal ske med de store forekommende organiske restproduktstrømme, der ikke blot vil emittere CO2 men også CH4, hvis ikke energiudnyttet, ligesom ikke-indsamlet biomasse øger risikoen for hurtigt kulstoffrigivende sygdomsangreb, stormfældning og iskapperne sortsværtende og livstruende naturbrande.

Skal skovene og markerne asfalteres eller gives roundup for at begrænse produktionen af biomasse?

Uvildig er jeg ikke (Se evt.: https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Pyroneer_lukker_FiB14_50.pdf - og for det tilfælde, at sådan særlig hensigtsmæssig VE skulle vedblive at være ”forud for sin tid”, grundet uhensigtsmæssige rammevilkår, har både jeg selv og mit lille selskab købt lidt aktier i Vestas).

Man kan jo ikke bebrejde politikere, journalister og børnehavpædagoger, at de ævler om PTX når ingeniører også gør det. Men jeg synes, at vi som mere indsigtsfulde i slige materier end forannævnte, for ingeniørstandens æres skyld - og for samfundets og skatteydernes - burde undlade at udtale os om noget, som vi kke har undersøgt med en vis grad af seriøsitet.

Claus Hindsgaul er eller var beskæftiget i ingeniørfirmaet Rambøl, så en vis forståelse for at projekter skal sættes i koner og øre, samt henvisninger til erfaringerne fra tidligere projekter, må man vel kunne forvente.

Søren, nu synes jeg at du sigter helt ved siden af.

Naturligvis er økonomi supervigtig - og selvfølgelig indsamler Rambøll de relevante oplysninger om de teknologier vi beskæftiger os med. Men jeg tror du er den eneste der slet og ret forventer at det betyder at en medarbejder i en debattråd sætter sig ned og estimerer en anlægspris til dig for en kompleks integration af en forholdsvis ny teknologi på et bestemt eksisterende anlæg. Den slags udfører vi som holdindsats. For kunder. I projekter.

Jeg giver dig hermed det sidste ord i din tråd om mig.

Claus Hindsgaul er eller var beskæftiget i ingeniørfirmaet Rambøl, så en vis forståelse for at projekter skal sættes i koner og øre, samt henvisninger til erfaringerne fra tidligere projekter, må man vel kunne forvente. Ja vi har endda ca. 100 års erfaring mht. PTX, og vi har også et ganske omfattende erfaringsmateriale med hensyn til vind- og solkraft. Rambøl er ganske vist ikke specialister i kemisk procesteknologi, men siden en medarbejder offentligt argumenterer for PTX, må man vel kunne forvente, at man har indhentet et minimum af relevante oplysninger om PTX'ens muligheder og økonomi!

Hvis man argumenterer for en eller anden løsning, finder jeg det ikke ubilligt at forlange, at man på bagsiden af en serviet i hvert fald har regnet sig frem til et prisoverslag med en fejlmargin på skal vi sige +- 25%. Men jeg har selvfølgelig en fortid i industrien, hvor det forventedes, at man ikke spildte sine foresattes tid med fristile og flotte men aldeles uforpligtende power point illustrationer. Men Claus Hindsgaul er måske for travl en mand til at kunne bruge tid på overslagsberegninger. I øvrigt har jeg kigget på Peter Vind Hansens foreslåede hjemmesidehttps://www.geocenter.dk/wp-content/upload... og fundet tallet 222 kr/t kuldioxid for CCS. Elværkskul udvikler iflg. ENergistyrelsesn normtal 342 kg kuldioxid/MWh Varme + eludnyttelsesgrad i et kulfyret kraftværk burde kunne sættes til 80 %.

Det giver en kuldioxidudvikling på 342/0,80 = 427 kg/MWh. CCS udgiften bliver da 0,427*222 = 94 kr/MWh.

Det er dæleme billigt. Så billigt, at vi hurtigst muligt bør skrotte alle planer om udbygning af vindmøller, solceller etc. og straks begynde at retablere vore kulkraftværker.

Eller også er det løgn.

Så må jeg jo kunne få at vide, hvad udgiften ved at forsyne f.eks. Amagerforbrænding med et CCS anlæg vil være. Jeg tillader mig at gå ud fra, at jeg samtidig vil få at vide,

Du har godt nok høje forventninger til hvad man sådan lige kan beregne for dig på bagsiden af en serviet hvis man har lidt procesindsigt :-D

Jeg går ud fra at du helst vil høre at det bliver meget dyrt. Jeg kan give dig så meget, at det nok ikke bliver helt billigt. Men om det bliver FOR dyrt afhænger også af hvor stor værdi et sparet ton CO2 har - og hvor godt det lykkes at optimere og integrere processen.

Du vil også gerne vide hvad der skal ske med CO2'en. Der er flere muligheder, f.eks. P2X og undergrundslagring (se Jens's udmærkede kilde). Jeg læst at ARC satser på sidstnævnte.

I øvrigt må fjernvarme vel være vanskelig at afsætte i sommerhalvåret?

Hej Søren

Du kan få svar på mange af dine spørgsmål om CCS i GEOviden NR. 1 Marts 2020.

Se f.eks. flg. link (så er du også opdateret):

https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2020/03/Geoviden_1_2020_singlepage_comp.pdf

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

Jeg er glad for at erfare, at Claus Hindsgaul kan regne. Så må jeg jo kunne få at vide, hvad udgiften ved at forsyne f.eks. Amagerforbrænding med et CCS anlæg vil være. Jeg tillader mig at gå ud fra, at jeg samtidig vil få at vide, hvordan man vil håndtere den isolerede kuldioxid, og hvad det vil koste. I øvrigt må fjernvarme vel være vanskelig at afsætte i sommerhalvåret?

Der er selvfølgelig stadig muligheder for at komme af med restaffaldet helt uden forbrænding i Danmark. Vi kan f.eks. genåbne lossepladserne eller eksportere det til energianlæg i udlandet, så CO2'en kommer ud af andres skorstene fra mindre effektive anlæg og en smule ender utilsigtet i havene.

Lægger man Energistyrelsens normtal for brændværdi og kuldioxidudvikling til grund for sine beregninger, er det let at udregne, at for hver gang man indyrer 1 MJ kul, skal man anvende 350 kJ eller 35 % af kullenes brændværdi til isoleringen af kuldioxid.</p>
<p>[...]</p>
<p>Ved de mennesker der snakker om CCS nogetsomhelst om denne proces? Og er de i bekræftende fald i stand til at regne?

Pas på de underforståede antagelser! Det er rigtigt nok at capture-processen skal bruge omkring 3.7 MJ/kg CO2 - og at det svarer til en stor del af energiindholdet i kul (og biomasse, affald, ...). Men du gør en fejl ved at se bort fra procesintegration i anlægget. Capture-anlægget behøver ikke at få energien som damp ved 580C, men kan nøjes med 120C - og meget af dette energiforbrug kan genvindes som fjernvarme. Så det reelle produktionstab på kraftværker med CC er heldigvis betydeligt mindre end din simple betragtning viser - med den rette procesintegration.

Så ja, vi ved faktisk nogetsomhelst om processen - og vi kan heldigvis også godt regne :-)

Kunne vi ikke få en orientering om dette. Det sidste konkrete, jeg mener at have set, var: "Ingeniørens Nyhedsbrev 28.06.2007. Efter halvandet år har Dong stadig ikke vist afgørende fremskridt med at trække CO2 ud af røggassen på Esbjerg-værk. Energiforbruget er alt for højt. 3,7 MJ/kg kuldioxid. Af Thomas Djursing, torsdag 28. jun 2007 kl. 10:46 "

Lægger man Energistyrelsens normtal for brændværdi og kuldioxidudvikling til grund for sine beregninger, er det let at udregne, at for hver gang man indyrer 1 MJ kul, skal man anvende 350 kJ eller 35 % af kullenes brændværdi til isoleringen af kuldioxid.

For naturgas ville energiforbruget svare til 21% af den indfyrede gas' brændværdi. Nok i praksis noget mere, idet kuldioxid koncentrationen i skorstensrøgen ville være lavere. Men andre forhold kunne trække i den modsatte retning.

Ved de mennesker der snakker om CCS nogetsomhelst om denne proces? Og er de i bekræftende fald i stand til at regne?

At snakke om at trække kuldioxid ud af atmosfæren forekommer at være dyb god nat. Eller foreligger der opmuntrende forsøgsresultater for dette?

Hvis ikke, må snakken om electrofuels også forstumme, idet fremstilling af electrofuels vel forudsætter at man kan trække kuldioxid ud af atmosfæren?

Og ideen om en voldsom udbygning af havvindmøllekapaciteten burde også forkastes, for hvad skulle man bruge al den elektricitet til, hvis man ikke kunne bruge den til elektrofuels. Elbiler kan jo ikke køre som vinden blæser, og en elbaseret ammoniakfabrik overhovedet ikke. Nå ja. En elektrofuelfabrik måtte også have en stabil elforsyning.

Og vindkraften i Polen+Tyskland+Frankrig+Spanien varierede i 2019 mellem 3 GW og 68 GW. Så selv meget store kabelnet vil ikke give en stabil stømforsyning.

Selvfølgelig kan vi finde alternativer til affaldsforbrænding i energiforsyningen. Nok ikke ligeså billige og heller ikke uden uønskede miljøpåvirkninger. Men hvis vi virkelig bare ikke kan lide energi fra affald, finder vi andre ressourcer at lave energi af. Det har vi jo haft før...

Ideelt set bliver rest-affaldet automatisk til "zero-waste" hvis vi lukker forbrændingsanlæggene - men det er nu ikke erfaringen. Ikke eet eneste sted i verden. Selvom vi gør hvad vi kan for at eliminere og genbruge alt hvad vi kan (det er der sådan set ikke noget revolutionerende nyt i), vil der altid være en ganske betydelig rest som ingen kan eller vil kunne genbruge bæredygtigt.

Der er selvfølgelig stadig muligheder for at komme af med restaffaldet helt uden forbrænding i Danmark. Vi kan f.eks. genåbne lossepladserne eller eksportere det til energianlæg i udlandet, så CO2'en kommer ud af andres skorstene fra mindre effektive anlæg og en smule ender utilsigtet i havene.

Men er det virkelig et skridt fremad??

Selvfølgelig skal vi sortere alt vores affald, MEN de udsorterede fraktioner skal behandles hensigtsmæssigt - og genanvendelse skal give positive resultater i forhold til miljø og klima - uden alt for store omkostninger i forhold til økonomi. Affald, som ikke med miljø eller klimamæssig fordel kan genanvendes, skal naturlgivis udnyttes som energikilde. Og det sker optimalt via affaldsforbrændingsanlæg, som har den højeste energiudnyttelse, bedste omgang med restprodukterne og er underlagt den strengeste kontrol. At noget af affaldet har fossil oprindelse (bl.a. ikke genanvendelig plast) er for mig at se et perifert problem, så længe vi ikke har udfaset de dele af vores energiforbrug, som er baseret på 100 % fossilt brændsel som benzin, dieselolie, fyringsolie, naturgas, flaskegas mv. Så vidt jeg husker fra min tid på Amagerforbrænding, var ca. 5 % af affaldet plast. Denne andel repræsenterede ca. 40 % af affaldets energiindhold, men da kun ca. 1 af de 5 % kan genanvendes, er det et besynderligt sted at starte med at begrænse forbruget af fossile brændsler. Blev AL plast udsorteret, ville de 4 af de 5 % alligevel blive brændt. Er det bedre, at den ikke genanvendelige del af plastaffaldet bliver brændt i anlæg, hvor energiudnyttelsen er langt mindre end i affaldsforbrændingsanlæggene? Det gælder jo de fleste steder, hvor det anvendes som energikilde i energiforbrugende produktionsanlæg som cementfabrikker, jernværker mv., hvor kun varmeenergien udnyttes - og det er maksimalt ca. 70 % mod forbrændingsanlæggenes udnyttelsesgrad, der for de nyeste ligger på 115 %, idet både varme- og el-energien udnyttes og der er røggaskondensering til at vride ekstra udbytte ud af brændslet.

Den fossile andel fremgår af anlæggenes grønne regnskaber. Man udtager løbende prøver af røggassen, og ud fra kulstof 14 metoden har man styr på andelen af fossilt affald.

Det varierer i sagens natur noget fra anlæg til anlæg alt efter hvad der bliver fyret med. Og i denne sammenhæng kan 'fossilt' godt betyde godt, idet visse affaldsfraktioner er langt bedre for miljøet efter en tur gennem flammefronten.

Det her er ret svært

På udbudssiden:

Det er klart, at vi skal forbruge med mindre ressourcetræk. Det stiller krav til produkters sorterbarhed, og forbrugernes indsats. Vi bliver rigere, det har historisk medført større forbrug. Dertil kommer, at løsningerne skal dække hele Europa. Når resten af landene holder op med at deponere stiger udbuddet af affald, der skal forbrændes.

På 'efterspørgselssiden': Som det fremgår udfases anlæg. Dertil har anlæg som Amager bakke vist vejen til mindre forurening, så BAT er blevet dyrere. Derfor bliver der næppe bygget mange nye anlæg, specielt ikke i lande uden fjernvarme.

Udbud og efterspørgsel Større 'udbud' og mindre efterspørgsel driver prisen 'ned'. Det koster allerede penge at komme af med affald, så det her kan blive en lukrativ forretning for de resterende forbrændingsanlæg, specielt, hvis de bliver drevet forretningsmæssigt, hvad man næppe kan kalde beslutningen om at reducere ARC's kapacitet. Hellere holde det anlæg tilbage, og så lade affaldet rådne på lossepladser i andre lande. Det er spild af ressourcer og skidt for miljøet.

Reelt har vi en mulighed i Danmark for at løse et Europæisk miljøproblem, det er der bare ikke politisk vilje til, hverken her i landet eller i EU.

Vi står med et månelandingsprojekt, og et godt et!

Kan man præcisere hvad det er der bliver brændt af? Specielt vurderingen af hvor meget er fossilt affald og hvor meget er "ikke fossilt" materiale?

Denne dokumentar påstår at plastik er fossil branchens forsøg på at finde nye indtjeningsmuligheder. (Så i stedet for at brænde fossiler af direkte, så kan man lave engangsplast som så afbrændes)https://plasticchange.org/knowledge-center/the-story-of-plastic-the-movie-everyone-should-watch-to-understand-the-plastic-crisis/

Bør vi sætte langt skrappere krav til hvilke typer plast produkter vil tillader bliver produceret, så det er nemmere at håndtere affaldet?

Vi har jo allerede set hvad der sker med den plast der bliver sorteret fra til genanvendelse. Den havner for en stor dels vedkommende i havet. Men flot ser det ud i statistikken.