Equinor ansætter gamere til at færdiggøre olieplatforme
Hvis du kan udvikle computerspil, åbner der sig nu nye karrieremuligheder i Norges største energiselskab. Teknisk Ukeblad har besøgt det specialteam, der udforsker helt nye arbejdsmetoder for industrien.
Da Equinor (dengang Statoil) besluttede sig for at satse friske milliarder på digitalisering i 2016, blev de ansatte udfordret i forhold til, hvad det skulle indebære.
Kjell Inge Skjønberg fra udviklingskontoret i Trondheim havde i allerede en i høj grad digital stilling, så han bestemte sig for at tage udfordringen skridtet videre.
Skjønberg havde netop spottet AR-brillerne Hololens, lanceret i USA, og ville se nærmere på, hvordan teknologien kunne give værdi for selskabet. AR (augmented reality) gør det muligt at vise digitale modeller i samspil med den fysiske virkelighed.
Jeg er Mr. Hololens
Projektet viste sig snart at blive vigtigt for Equinor. I september 2017 skrev Åshild Hanne Larsen, CIO og SVP IT i Equinor, [et indlæg på LinkedIn[(https://www.linkedin.com/pulse/statoils-digital-roadmap-shaping-industry-future-using-larsen/), hvor hun hyllede en af selskabets ansatte for at gå foran og give den nye teknologi et gennembrud. Han blev simpelthen bare kaldt ‘Mr. Hololens’.
»Ja, jeg kan vel lige så godt afsløre det. Det er mig, der er Mr. Hololens,« siger Kjell Inge Skjønberg.
Han er dog ikke helt tilfreds med tilnavnet, fordi det ikke er platformneutralt. For hvad så, når der kommer en ny teknologi? Han smiler alligevel tankefuldt, når vi nævner de kommende AR-briller fra Magic Leap og foreslår ‘Mr. Magic’ som nyt tilnavn.
Wow-effekt
Tilbage i 2016 fik Kjell Inge Skjønberg grønt lys til at købe et sæt Hololens-briller og teste dem. Det var i sig selv en lang historie, men via et amerikansk kreditkort og Houston-afdelingen lykkedes det ham til sidst at få leveret de første briller til kontoret på Rotvoll uden for Trondheim en sommeraften i 2016.
Han skulle ud at rejse dagen efter, men blev alligevel siddende til langt ud på natten for at installere og teste det nye system. Morgenen efter var han overbevist.
»Der var en wow-effekt med det samme,« konstaterer Kjell Inge Skjønberg.
Bygger platforme med AR
Tre måneder og et hackathon senere var det første projektteam på fire personer i Equinor stablet på benene.
Opgaven var at finde ud af, hvordan teknologien kan give gevinster på tværs af virksomheden. Den første ide var at erstatte den såkaldte CAVE-teknologi, som er en veletableret og dyr teknologi til 3D-visualisering.
Mange rejser kunne også spares væk. Men de så hurtigt, at der var endnu flere penge at spare på et andet område: At hjælpe til med færdiggørelsen af platforme, der er under konstruktion.
Projektgruppen rettede blikket mod Mariner A, en installation til den britiske sektor, som var under konstruktion i Sydkorea. I samarbejde med gaming-interesserede koreanere blev de første tests udført meget tidligt i forløbet, og mindre end tre måneder efter opstarten blev systemet taget i brug for første gang.
En af de største udfordringer var at overføre de eksisterende 3D-modeller af platformene til noget, der kunne bruges effektivt i en AR-brille med begrænset computerkraft. Nøglen var at reducere detaljegraden så meget, som det kunne lade sig gøre, hvis man samtidig skulle kunne løse opgaverne.
Sparer tid
Og der var flere opgaver at tage fat på. Såkaldt commissioning indebærer at følge hvert enkelt rør, der går gennem anlægget, og sørge for, at alt er monteret korrekt.
Andre kontrolopgaver går ud på at verificere, om anlæggets enkelte bestanddele er rigtigt monteret. Der går ganske meget tid med at finde rundt i de komplekse konstruktioner.
Med Hololens-brillerne bliver de relevante rør i anlægget fremhævet med lys, så man hurtigt kan finde frem til dem og ved, hvor de løber - også gennem vægge. Metoden sparer meget tid i anlæggene.
Inspireret af computerspil
Teamet har hentet meget inspiration fra computerspil og har deres egne eksperter i interaktionsdesign tilknyttet. Det skal gøre systemerne enkle at brug og reducere behovet for lang oplæring. For eksempel kan lysende fodspor på jorden vise, hvor du skal gå for at finde frem til din destination.
»Der er tale om, at man nu bruger minutter, der hvor man før brugte timer. Vi ser også, at antallet af fejl, der mangler at blive rettet på anlægget under overfarten er drastisk reduceret. Det er klart, at potentialet for besparelser er anseeligt,« siger Skjønberg.
Opdager fejl tidligere
Det viser sig nemlig, at fejl nu bliver opdaget langt tidligere i byggeprocessen. Og det bliver hurtigt meget dyrt, hvis man skal udsætte transport til havs, flyve eksperter ind eller foretage ændringer offshore.
I Sydkorea er de hurtige tilbagemeldinger på fejl blevet bemærket af Samsung-værftet, som for sin del har arbejdet mere effektivt for at fikse dem.
Succesen har medført, at spilmetoden på kort tid er overført til omkring 15 af Equinors anlæg verden over, blandt andet i Stord og Haugesund. Den har været i brug i stort omfang på Johan Sverdrup-projektet. Nu er det ikke længere et testprojekt, men en integreret del af produktionen.
Samtidig er det enlige sæt Hololens-briller blevet til over 50. Dermed er Equinor også blevet en vigtig aftager af dette system hos Microsoft og har efterhånden fået kontakt med teamet, som udvikler det.
Nødvendigt med certificering
Selv om Hololens-briller i dag faktisk er godkendt som beskyttelsesbriller, mangler der certificeringer til industriel brug. Det input har teamet sendt tilbage til Microsoft, så de kan tage det med i overvejelserne til fremtidige modeller.
»Den manglende certificering er en stor ulempe i vores arbejde. Når det er på plads, vil vi kunne udrulle systemet i en helt anden grad end i dag,« siger Kjell Inge Skjønberg til TU.
Hans VR/AR-team i Rotvoll i Trondheim består nu af 14 personer, og de udvider hele tiden. Særligt har de været på jagt efter gaming-kompetencer, som der tidligere har været mangel på i organisationen.
Udvikles som computerspil
At udvikle disse systemer til AR og VR (virtual reality) har nemlig betydelige lighedstegn med udviklingen af computerspil. Faktisk er softwaren og rammeværket præcis det samme: Spilmotoren Unity. Her hentes modellerne ind og tilpasses de nye enheder.
Den software, som nu udvikles, skal understøtte et bredt antal enheder, ikke bare Hololens: iPads, mobiltelefoner og almindelige pc’er skal kunne anvende det samme system.
Teamet er også involveret i Digital Tvilling-projektet, som skal sørge for, at der findes en digital version af alle Equinors installationer. Planen er, at de efterhånden i højere grad skal kunne anvende realtidsdata fra sensorer på det fysiske anlæg.
Artiklen er fra tu.no
