Epileptiske zebrafisk afprøver dansk medicin

Hidtil har mus og rotter haft status af at være lægemiddelindustriens foretrukne forsøgsdyr, men nu trækker Neurosearch en nye kandidat ind fra sidelinjen, zebrafisken.

»Vores mål er at anvende zebrafisk i udviklingen af nye lægemidler. På nuværende tidspunkt er der endnu lang vej til, at de kan erstatte mus og rotter, men der er mange fordele ved zebrafiskene - både etiske og økonomiske,« siger Naheed R. Mirza, direktør for Neurosearch Farmakologiske afdeling.

Det hænger sammen med, at fiskene har en kort generationstid og vokser hurtigt. Samtidig er det små dyr, så forskerne kan teste mange dyr på samme tid og dermed mange koncentrationer af lægemiddlet.

Neurosearch vil anvende fiskene til de indledende forsøg i lægemiddeludviklingen, hvor de dels vil se, om et lægemiddel har den forventede effekt, for eksempel på epilepsi, dels om lægemidlet er giftigt for dyret.

»Genetisk er zebrafiskene ikke så forskellige fra mennesker. 70-80 pct. af genmaterialet er ens,« siger Naheed R. Mirza.

Velegnede forsøgsdyr

Fiskene er stadig ret nye i stalden hos Neurosearch, fortæller forsker Karin Birch Troelsen. Hun har ansvaret for den daglige drift og forskning med fiskene. Akvarierne har været fyldte det seneste halve år, som forskerne har brugt til at afprøve forsøgene.

Zebrafiske-hunner og -hanner bliver normalt holdt adskilt i hvert sit akvarium, hvor de så svømmer rundt med små 20 artsfæller. Men når det er arbejdsdag i det 30 grader varme laboratorium, har en hun og en han fået lov til at tilbringe natten sammen i et kar, hvor der er redt op med lidt kunstigt, grønt søgræs.

I laboratoriet står "solen" op kl. fem hver morgen. Året rundt. En ikke uvæsentlig detalje, for præcis en time efter at lyset bliver tændt - længe før forskerne begynder at rumstere rundt - gyder zebrafisken sine æg. Æggene er syv-otte dage senere blevet til veludviklede larver og dermed velegnede forsøgsdyr.

Zebrafiskenes larver bliver i biotekvirksomheden brugt til at teste mulige nye lægemidler på - og dermed kan de erstatte mus og rotter.

96 larver med epilepsikramper

Når Karin Birch Troelsen møder på arbejde, kan hun opsamle to hundrede æg, som rækker til to forsøg.

For tiden afprøver Karin Birch Troelsen potentielle lægemidlers effekt på epilepsianfald. Et forsøg bliver udført på 96 dyr, og hver larve bliver anbragt i et lille kar for sig. Vandet, som larverne svømmer rundt i, bliver så tilsat lægemiddelkandidaten - forskellige koncentrationer i hvert kar og en gruppe af larverne er kontroldyr, så de får ikke noget lægemiddel.

»En af de helt store fordele ved at anvende fisk og deres larver er desuden, at lægemidlet bare kan tilsættes vandet, så optager de hurtigt midlet gennem huden,« siger Karin Birch Troelsen.

Efter en time får alle larverne et middel, der inducerer kramper svarende til et epileptisk anfald. Målet er at registrere hvorvidt fiskene får kramper - eller om lægemiddelkandidaterne virker og hæmmer kramperne.

Det gør forskerne ved at videofilme larvernes bevægelse med et high speed-kamera, der kan registrere selv de hurtigste bevægelser, dyrene laver. For når larven får kramper, svømmer den meget hurtigt rundt i sit kar.

Optagelserne bliver behandlet i en computermodel, der sammenligner adfærden hos de testede dyr med den adfærd, der observeres i kontroldyrene.

Zebrafisk er sygdomsmodeller

Neurosearch er ikke ene om at interessere sig for zebrafisk, fortæller Naheed R. Mirza. Globalt set har fiskene fået stigende opmærksomhed som forsøgsdyr de seneste fem år. Han kender dog ingen andre medi­cinalvirksomheder herhjemme, der bruger dem.

Interesse hænger også sammen med, at fiskene er lette at modificere.

»Zebrafiskenes gener er fuldstændigt kortlagt. Så der er en hel række sygdomme, som vi let kan inducere i fiskene, ganske enkelt ved at foretage visse mutationer i generne,« siger Naheed R. Mirza.

Eksempelvis er visse mutationer relateret til sygdommen Alzheimer.

Når Neurosearch nu har valgt at bruge tid og penge på at etablere et laboratorium til forsøgsfisk, hænger det nøje sammen med, at de lægemiddelgodkendelse myndigheder, særligt FDA i USA, er begyndt at interesse sig for den nye type dyr.

»Jeg er 99,9 pct. sikker på, at FDA og Emea (de europæiske lægemiddelmynidgheder, red.) snart inddrager fiskene i deres guidelines,« siger Naheed R. Mirza.

Der er nemlig mange muse- og rotteliv at spare ved at indføre fiskene. For eksempel bliver der i dag brugt gravide rotter til at undersøge, om et potentielt lægemiddel er giftigt for det gravide dyr og dets foster.

Endnu har myndighederne ikke accepteret zebrafisk som en gyldig testorganisme. Og før det er tilfældet kan lægemiddelvirksomheden faktisk ikke bruge fiskene som dokumentation i deres lægemiddeludvikling.

Emner : Medicin