E.on planlægger fem geotermiske anlæg i Malmø inden 2028

Illustration: E.on.

Den tyske energikoncern E.on tror på geotermisk varme, og i Malmö planlægger virksomheden nu at bygge det første af fem geotermiske kraftværker, der skal hente varme op fra borehuller fem-syv kilometer nede i jorden.

I en pressemeddelelse kalder selskabet selv pilotprojektet for »et af Europas første geotermiske kraftværker til udvinding af geotermisk energi fra dybder på flere kilometer i industriel skala.«

Læs også: Tysk selskab vil varme danske byer op med geotermi

Vandtemperaturen i dybet forventes at ligge på op til 160 grader celsius, hvilket er tilstrækkeligt til at føre varmen direkte ind i Malmøs fjernvarmenet.

E.on er også involveret i geotermisk varme i Danmark via sit samarbejde med det danske selskab Geoop, der har ansøgt om flere geotermi-licenser på Sjælland.

Først varme i 2022

Geoop er ligeledes i forhandling med Aalborg Kommune, der har store geotermi-planer.

E.on undersøger i øjeblikket de geologiske forhold via prøveboringer, og hvis alt går efter planen, vil det første anlæg levere vedvarende og klimarigtig varme til fjernvarmekunder fra 2022.

Læs også: Teknikken er klar – politikerne tøver: Nu er det knald eller fald for grøn fjernvarme fra dybet

Derefter håber selskabet at kunne bygge yderligere fire geotermiske kraftværker i Malmø inden 2028, der hver har en kapacitet på 50 MW termisk energi. Varmen erstatter biobrændstoffer og biogas til varmeproduktion.

Læs også: Geotermi slår fejl i to ud af tre fjernvarmeanlæg

Det samlede budget for pilotanlægget er 40 mio. kroner, og projektet støttes med af den svenske energistyrelse med 9 mio. kr.

Erfaringer fra finsk, dyb boring

Omkring selve boringen samarbejder E.on med energiselskabet St1, der tidligere har gennemført verdens geotermiske første boring til et kraftværk i samme dybde i Espoo, Finland og med forhold, der ligner dem i Malmø.

Læs også: Hovedstadsområdets fjernvarmeselskaber dropper udvikling af geotermi

Andre partnere på Malmø-projektet inkluderer den svenske energistyrelse, Sveriges Geologiske Undersøgelse, Malmø by og universitetet i Uppsala.

»Med dyb geotermisk energi tapper vi en ny energikilde, der kan sikre vedvarende produktion på langt sigt. Dyp geotermisk energi er ressourceeffektiv, emissionsfri, støjfri og pladsbesparende, hvilket gør det til en af ​​de bedste løsninger for fremtidens energisystemer,« siger Marc Hoffmann, som er adm. direktør for E.on Sverige i pressemeddelelsen.

Læs også: Mærsk vil pumpe milliardbeløb i aarhusiansk geotermi

Malmø sigter mod at være klimaneutral i 2030, og E.on er byens energipartner, der støtter omstillingen gennem produktion af vedvarende energi, intelligent energinetværk af bygninger, infrastruktur til el-køretøjer og digitalisering af energiinfrastrukturen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er en geotermisk løsning en rigtig klimaløsning på lidt længere sigt ? Hvis man tager kuld/olie op fra undergrunden og frigiver energien vil der give en CO2-forurening og en varme-forurening som vil vær med til at forøge temperaturstigningen. Ligeledes vil en geotermisk løsning være med til at bringe energi op fra undergrunden (hvor den er lageret i øjeblikket og ikke gør skade) til overfladen hvor det vil være med til at forøge temperaturstigningen (varme-forurening), der vil dog ikke være nogen CO2-forurening. Vi skal se på det som energibetragtninger og ikke bare som CO2-løsninger.

  • 0
  • 12

Medgår der beregninger på, hvor længe boringerne vil kunne udnyttes, før nye skal bores?

  • 4
  • 0

Ligeledes vil en geotermisk løsning være med til at bringe energi op fra undergrunden (hvor den er lageret i øjeblikket og ikke gør skade) til overfladen hvor det vil være med til at forøge temperaturstigningen (varme-forurening), der vil dog ikke være nogen CO2-forurening.

Geotermisk varme er ikke lagret i undergrunden. Den bevæger sig via temperaturgradienten mod den mere kølige overflade. Hvis vi tapper den i dybet når den overfladen lidt tidligere, men den ville nå overfladen før eller siden, uanset hvad vi gør.

Varmen stammer dels fra afkøling af jordens kerne, dels fra radioaktive processer.

  • 4
  • 0

Man kan altid få højere temperatur ved at bore dybere. 75 er måske et kompromis mellem temperatur og pris for boring. Man skal helst finde et porøst lag i dybden, så vand kan strømme igennem.

Temperaturen stiger ca 3 grader/100m, så 6 km i dybden ca 180 C. Det som er mere interesant er hvor meget man kan høste af energi pr/m2 nede i dybet. I følge: https://en.wikipedia.org/wiki/Earth%27s_in... er middeleffekt der kan høstes 91,6 mW/m2 og skal der leveres 50 MW så er talen om 545 km2 om projektet skal være bæredygtigt. 91,6 mW/m2 er nok i overkanten, der skal nok regnes med ca 60 mW/m2 om man vil være på den sikre side og så er talen om 833 km2.

  • 1
  • 3

MT - en tommelfingerregel, du ikke kan bruge til noget som helst! Det - det drejer sig om, er vandføringsevne x temperatur = Kcal/ KWh/ JouleI Sønderborg endte man med at hive boret 300 mtr op, da det var her, man havde de fleste Joule. Siden er boringen gået i stå grundet tilstopning af returledninger ....

Karsten

Temperaturen stiger uanset med dybden, men rigtigt nok undergrunden skal være porøs om man vil trække noget energi op.

Om man vil trække 50 MW i Malmø så kræver det godt nok noget areal, om temperaturen ikke skal falde over tid.

Denne rapport godt nok med basalt er lærerig og viser på side 105 at overfladetemperaturen har været - 6,7C ( forhistorisk istid ) mon det er beskrevet/målt fra boringer i SE eller DK der viser samme tendens ? http://www.geus.dk/media/12342/nr9_p091-10...

  • 1
  • 4

Nemlig! og så er det lige ved at man begynder at stjæle energi fra København. :-)Kan ikke lige finde link hvor GEUS regner med ca 62 mW/m2 i Danmark ( som jeg husker det ).

Karsten

Faldt lige over denne: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/...

Kan se at GEUS nævner 67 mW/m2, 5 mW/m2 mere pr m2 end jeg nævnte ovenfor.

Sjovt nok nævnes problemet med bæredygtighed og man skal vente op til 5- 6ooo år før temperaturen er kommet op på sit oprindelige stade.

For Færøerne gælder at sidste istid tog ende for ca 10.000 år siden og det kan påvises ( som jeg nævnte oppe i tråden ) i dybdeboring i Lopra, så derfor min tvivl om bæredygtighed med dybe geotermiboringer.

  • 1
  • 3

Kan se at GEUS nævner 67 mW/m2, 5 mW/m2 mere pr m2 end jeg nævnte ovenfor.

Magnus - en gang for alle: det afhænger af vandføringen i dybet, og den er sjældent ret stor.

Du må gerne bruge de næste 10 indlæg på at overbevise mig om det modsatte; men indtil videre har geotermien i Thisted, København og Sønderborg vist at man reelt ikke aner en dyt om vandføringsevnen inden man har brugt 80-90% af budgettet på de rigtige produktionsboringer, og så har man ingen garanti for at de ikke lukker til.

  • 2
  • 1

Det er et meget godt tal for den varme der strømmer op gennem hver m2, men har ikke så meget med en borings potentiale at gøre, da det afhænger af hvormeget vand man kan pumpe igennem laget. Varme, varmeenergi og udnyttelig varmeenergi er forskellige størrelser. Tænk blot på spildvarme.

Man har i sinde i Malmø at trække 200 MW ud af 5 - 7 km dybe geotermiboringer og hvis det skal være bæredygtigt så svarer det til 3000 km2.

Hvordan kan man forvente at der nede på denne dybde og under det enorme tryk skal findes revner/porøs lag som vand uden videre kan pumpes igennem, især med tanke på arealet der er talen om, hvis det skal være bæredygtigt ?

I denne rapport nævnes at: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/...

" Generelt falder både porøsiteten og permeabiliteten med dybden på grund af trykket af de overliggende afl ejringer og kemiske udfældningsprocesser, der delvist udfylder porerne."

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten