Enzymer klipper hul i biofilmen, så bakterierne kan udryddes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enzymer klipper hul i biofilmen, så bakterierne kan udryddes

Illustration: GEA

Biofilm er et rigtig træls bekendtskab i fødevareindustrien. Det ødelægger produkter, og det koster på bundlinjen.

De slimformende bakterier, som biofilmen består af, kan indkapsle kontaminerende bakterier som f.eks. listeria og salmonella, og har de farlige bakterier først sneget sig ind, er de vanskelige at komme af med, forklarer Lars Frydenlund, product manager hos GEA:

»Hverken høje temperaturer, høje koncentrationer af rengøringsvæske eller længerevarende rengøring kan fjerne dem helt. Det gør dem bare resistente, og så bliver de endnu sværere at fjerne.«

Det er baggrunden for, at GEA har udviklet en ny rensemetode til mejerier, bryggerier og andre fødevareproducenter. Metoden kaldes GEA SafeExpert, og den er baseret på enzymer.

»Det særlige ved vores metode er, at enzymerne kan klippe hul i biofilmen, så man kan komme ind til de kontaminerede bakterier, der ellers er indkapslet i biofilmen. Herefter kan man køre en steriliseringsproces, som slår bakterierne ihjel,« forklarer han.

Metoden er udviklet i samarbejde med belgiske Realco, som har udviklet det patenterede enzym, der er en afgørende del af rengøringen, mens Lars Frydenlund har stået i spidsen for udviklingen af produktet herhjemme.

Nyudviklet renseproces

Når producenterne får biofilm i rørene, står de over for et besværligt og dyrt problem, forklarer Lars Frydenlund:

»I bedste fald betyder det, at produkterne må nedklassificeres og ikke holder så længe ude i forretningerne. I værste fald skal de smides ud.«

GEA’s nye rensemetode begynder med en analyse i forbindelse med slutskyllet i en CIP (Cleaning in Place) og foregår ved hjælp af UV-lys. Afslører analysen, at der er biofilm i anlægget, er næste trin en ATP G2-test, som slår endeligt fast, om rørene er forurenede.

Er det tilfældet, går rensningen af anlægget i gang. Først bliver der lavet en enzymopløsning i en tank fra CIP-anlægget. Opløsningen opvarmes til 50 grader, inden den recirkuleres ved hjælp af en pumpe fra tanken. Alt i alt skal enzymopløsningen recirkuleres i to timer.

Til slut bliver hele anlægget skyllet godt og grundig igennem, inden der sluttes af med en normal CIP og en sterilisering.

»Når behandlingen er afsluttet, tester vi igen for at sikre, at vi har skyllet alle vores enzymer ud, for det er vigtigt i fødevarebranchen. Enzymerne kan ledes direkte ud, for de er ikke skadelige for miljøet,« pointerer han.

Kræver uddannelse

Metoden bruges allerede i Frankrig, men der er endnu ingen, der benytter den herhjemme – eller andre steder i verden for den sags skyld. Det er årsagen til, at Lars Frydenlund for øjeblikket bruger en del af sin arbejdstid på at træne servicefolk rundt omkring i verden i at benytte metoden, da hans afdeling har fået til opgave at rulle metoden ud globalt.

»Det kræver, at folk kommer på kurser for at få en god forståelse for baggrunden. De skal lære om enzymer og biofilm og om de forskellige trin i selve processen,« siger han.

Uddannelsen foregår på flere forskellige måder, dels online som webinarer og dels på et tredages-­kursus hos Realco i Belgien.

Forebyggende behandling

I forbindelse med introduktionen af det nye produkt lancerer GEA også et tilbud om en servicekontrakt, fortæller Lars Frydenlund:

»Der er stor risiko for, at biofilmen kommer tilbage, og derfor tilbyder vi kunderne, at de kan købe en forebyggende behandling af produktionslinjerne enten hver eller hver anden måned, hvor vi kommer ud og går produktionslinjen igennem og afleverer en rapport.«

Ifølge Lars Frydenlund kan det være fornuftigt med en forebyggende behandling, fordi det kan spare både tid og penge. Hvis en produktionslinje er fri for biofilm, kan den køre mellem 10 og 12 timer, inden den skal rengøres. Er den derimod inficeret med biofilm, skal der gøres rent efter 5-7 timer:

»Det giver ikke blot ekstra produktionstid, det giver også ekstra udgifter til rengøringsmidler, vand, varme og strøm, fordi man oftere skal rense rørene.«

GEA er med på IFC (International Food Contest), som finder sted sideløbende med HI-messen. Her præsenterer de for første gang metoden i Danmark.

Emner : Bakterier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er næppe nødvendigt. Tandbørstning har allerede den mekaniske rensning, som immervæk er ganske vanskelig at få udført i rørene i et procesanlæg.

  • 0
  • 0

Hvis det kan klippe biofilmen op, kan det måske bruges til patienter med cystisk fibrose. Måske det kan modificeres så det kan bruges til mennesker?

  • 0
  • 0