Enzymbaseret teknologi hiver mere energi ud af affald
En helt almindelig skraldevogn tømmer sit husholdningsaffald ned i en silo, hvorfra en kran henter det op og dropper det ned i en tragt. Herefter bliver affaldet forbrændt i en ovn, hvorefter det ender som fjernvarme og el. Det er, hvad der sker på affaldsfyrede kraftvarmeværker i dag.
I fremtiden kan en ny enzymbaseret teknologi ændre på alt det, som sker, efter affaldet er kommet ned i tragten. I stedet for at ryge ind i ovnen, vil affaldet først blive kogt i en reaktor, herefter nedkølet til 50-60 grader for så til sidst at ryge i et varmt bad med enzymer. Resultatet er en øllebrødslignende organisk masse, kaldet slurry, samt forskellige uorganiske materialer som for eksempel plastic, aluminium, jern og glas.
Fordelene ved den nye teknologi - der er udviklet af Dong Energy, Amager Forbrænding, DTU, Haldor Topsøe og Københavns Universitet i fællesskab - er mange. For det første sorterer den affaldet, så man får bedre muligheder for at genanvende de uorganiske dele af det. Og for det andet kan den slurry, der kommer ud, anvendes fleksibelt. Dens energi skal ikke udnyttes umiddelbart, ligesom den fjernvarme eller el, der kommer ud af kraftværkerne i dag.
Fleksibel anvendelse
Slurryen kan ligesom plastfraktionen i stedet lagres, transporteres og anvendes på forskellige måder.
»Slurryen kan kommes i en forgasser, som producerer syntetisk gas, der kan anvendes i en gasturbine, når der er behov for el. Når der ikke er behov for el, kan den bruges til at fremstille syntetisk benzin. Og der kan produceres biogas, som kan lagres og forbrændes efter behov,« fortæller Erik Ravn Schmidt, der er leder af udviklingsprojektet, der kaldes REnescience og som er støttet af Energinet.dk.
Han henviser til, at plasten også vil kunne lagres og benyttes som energikilde, da den består af olie. Desuden vil metallerne, som for eksempel aluminium, kunne genanvendes i stedet for at forsvinde i slaggen fra forbrændingsprocessen i ovnen.
Balance i el-produktionen
Ifølge Erik Ravn Schmidt vil teknologien kunne anvendes herhjemme, da der bliver brug for fleksible energikilder, som kan kombineres med vindkraft for at skaffe balance i el-produktionen. Med REnescience-teknologien vil effektiviteten ved omsætning af energien til el stige fra cirka 25 til cirka 47 procent. Efterspørgslen forventes at blive stor under varmere himmelstrøg uden fjenvarme, hvor kun el-delen kan nyttiggøres.
»Her vil gevinsten ved den forøgede virkningsgrad ved el-produktion af affald være mest markant. De vil sukke efter teknologien,« siger Erik Ravn Schmidt om den nye teknologi, der har fremstillet sin første batch slurry hos Amagerforbrænding.
