Entusiasternes paradis under vandet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Entusiasternes paradis under vandet

Det kedelige vejr synes ikke at genere den lille gruppe af danske, hollandske og tyske ubådsamatører, der er samlet på den københavnske kaj foran Ingeniørforeningens, IDAs hus . Entusiasternes nye ansigt udadtil, Copenhagen Submarine Convention 2006, er skudt i gang og offentligheden kan for første gang få indsigt i deres snævre, undersøiske verden.

En næsten ekstatisk og noget hektisk stemning præger. Der er bogstavelig talt noget i luften - eller rettere - noget i vandet. For det er det, det drejer sig om - at vise resultatet af de mange arbejdstimer, der er gået med ingeniør­mæssige beregninger og svejseapparatet hjemme på værkstedet, frem for vennerne i netværket og den fremmødte offentlighed.

De mindste ubåde er kørt hertil på trailere og står endnu på kajen. To piger standser op ved den mindste af bådene, den tyskbyggede enmandsubåd, Sgt. Pepper's, der er godt to meter lang og ligner en opfindsom krydsning af en torpedo og en atombombe. Fnisende siger den ene, hvad de fleste mennesker ved deres fulde fem formentlig tænker:

Kraka i vandet. Her trækker det danske bidrag, den tyskinspirerede ubåd, Kraka, en flydende mole efter sig ud for Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København sidste weekend ved Copenhagen Submarine Convention 2006. [fotos: Nikolaj Hänselt Illustration: Nikolaj Hänselt

]

»Man skal godt nok ikke have "klaus," hvis man skal ned i den sardindåse. Ubåde er altså bare ikke noget, man bygger selv.«

En mand i hvid T-shirt og kakifarvede piratbukser vælger en noget mere diplomatisk måde at kreditere anstrengelserne på.

»It's nice and professional inside,« siger han med tysk accent med hovedet helt inde i skabningen og fortsætter efter en kort tænkepause:

»But very small, though.«

Das Boot

Pludselig dukker et fartøj frem af den grålige dis under Langebro. Stemningen og aktiviteten på kajen stiger et par grader. Fartøjet giver sig ikke ud af meget i den brede kanal, men snart bliver det kendt, at endnu en ubåd er ved at gøre sin entre. Denne gang ad søvejen.

Da ubåden lægger til kaj, dukker der en gravid kvinde op af den smalle åbning i tårnet. Efter kvinden følger endnu to personer, men så er miniatureubåden også tømt for mennesker.

En mandlig tilskuer på kajen bemærker, at ubåden med sit mørke skrog og sine skroghuller - spygatter ligner noget, som tyskerne kunne have benyttet under Anden Verdenskrig. Kraka, som ubåden hedder, har da også klare referencer til den hyppigt byggede tyske ubåd, Type 7, og derfor ligner den mest af alt noget, der er snydt ud af Wolfgang Petersen-filmen, Das Boot. Bare i miniatureudgave. Men ligheden ophører ved de ydre rammer.

Nede i ubådens dyb er der nemlig ingen uhyggelig knagen, ingen bolte, der flyver gennem luften og ingen vandstråler, der står ind i kabinen. Til gengæld er det så som så med pladsen nede i den 12,6 meter lange ubåd. I bagenden drøner den 16 HK dieselmotor og vanskeliggør samtale. I midten af båden, under tre tilskårne brædder, gemmer sig en nødluge. Lige nu er hullet fyldt med godt fem centimeter grumset vand, og der ligger en halvliters plasticflaske og flyder rundt i overfladen.

»Det er bare kondensvand fra skibet og regnvand fra himlen,« siger bådsmanden Jens Falkenberg i et forsøg på at mane eventuel tvivl og spekulationer om ubådens sikkerhed i jorden.

Med en iltmaske i munden og dykkerbrillerne for øjnene illustrerer han med en glidende håndbevægelse, hvordan man dykker nedenom båden og op, hvis uheldet skulle være ude. Fordi trykket er det samme inden for og uden for båden, kan vandet ikke trænge op gennem dette slusesystem.

Foran sikkerhedslugen, der er placeret under tårnstigen, findes ubådens sparsomme manøvreudstyr. Det tæller bl.a. en dybdemåler på størrelse med et vægur, et gyrokompas og fire såkaldte flottehåndtag, der gør det muligt at lukke vandet ud og ind af fartøjets trimtanke.

Nørdernes netværk

Peter Blazejewicz, der fungerer som tovholder på arrangementet, fortæller, at der nok er en snes danske ubådsamatører, der samlet har to funktionelle amatørubåde, mens der er 50-60 på verdensplan.

»Det er nok nørdernes netværk. Vi samles om en glæde og en fascination ved ubåde, vi selv bygger,« fortæller Peter Blazejewicz.

Netværket er udsprunget af en anden entusiast, Peter Madsens første hjemmelavede ubåd, Freja.

»Vi har bygget vores egen ubåd, fordi vi følte, at der næppe kunne være en større udfordring end at bygge noget med vores hænder på baggrund af beregninger, vi selv har lavet. Her bærer det lønnen i sig selv blot at se den virke efter hensigten,« siger Peter Madsen om den lille gruppes interesse for ubåde.

Han har, som den eneste dansker, bygget hele to ubåde og er i gang med en tredje og endnu større en af slagsen.

»Det er jo i grunden en skør ting at begive sig ned under vandet velvidende, at det eneste der holder dig i live er en kompleks maskine, som du selv har bygget,« tilstår Peter Madsen ved nærmere eftertanke.