Entreprenører opgiver egetræsgulve: Betonen gør dem sorte

Dyre egetræsgulve har de senere år været plaget af problemer med misfarvning. Og hidtil har ingen kunnet sige hvorfor.

Men nu har NCC og Teknologisk Institut fundet årsagen til hundredvis af klagesager, fortæller seniorprojektchef Trine Tindborg fra NCC.

»Det er flyveasken i betonen, der er problemet. Flyveasken reagerer med fugten i betonen og skaber nogle ammoniak-forbindelser, der fordamper op i gulvet og misfarver det.«

Misfarvningerne af egetræsgulvene rammer typisk endestykkerne ved indervæggene, hvor dampspærren ikke er ført op bag fodpanelet.(Fotos: NCC) Illustration: NCC
Men også midt på gulvene har misfarvningerne vist sig. Selv de stave, der limet sammen på fabrikken er blevet farvet af de opstigende ammoniakdampe. Illustration: NCC

Ammoniakdampene er dog så svage, at der ikke er fare for indeklimaet.

Flere entreprenører er ramt

Problemerne med misfarvninger har ramt flere entreprenører. Blandt andet kører der for tiden en syns- og skønssag mellem MT Højgaard og JM Danmark om misfarvede egetræsgulve. Ingeniøren har kontaktet MT Højgaard, men ikke fået tilbagemelding.

Hos NCC har misfarvningerne ramt et sted mellem 75 og 100 lejligheder og ti enfamiliehuse. Alle steder skal gulvene udbedres, så der bliver tale om et millionbeløb til undersøgelser og udbedringer, vurderer Trine Tindborg.

»Det er bestemt ikke en ubetydelig udgift for os. Men det bliver også rart endelig at kunne give et svar til de beboere, der i over et år har ventet på at finde ud af, hvad der er galt med deres gulve.«

Misfarvningerne har NCC mest fundet ved indervægskonstruktioner, men de er også dukket op ude midt på de svømmende gulve. Ifølge Trine Tindborg er dampspærren i en del af de ramte byggerier ikke ført op bag vægpanelerne, som forskrifterne ellers kræver. Så ammoniakdampene kan let være trængt op der.

Jaget årsagen i et år

Undersøgelserne af misfarvningerne har taget et år, fordi den oprindelige hypotese om, at fugt var årsag til misfarvningen, ikke holdt vand.

»I de første byggerier med misfarvede gulve var det gået meget stærkt med opførslen, så udtørringen kunne være et problem. Derfor testede vi gulvene med forskellige fugtkoncentrationer. Men selv ved en relativ luftfugtighed på 100 procent, og selv når vi lagde gulvene direkte ned i vandet, kunne vi ikke fremprovokere misfarvningen. Gulvene delaminerede, men de blev ikke sorte,« fortæller Trine Tindborg.

Først da Teknologisk Institut (TI) kom ind over, blev betonen lanceret som årsag til problemet. Det er nemlig gammelkendt viden, at ammoniakforbindelser gør eg sort. Det er den metode, man bruger til at lave kunstig moseeg, fortæller konsulent Jens Ljørring fra TI.

»Man tænker ikke over, at beton afgiver ammoniakdampe, for normalt kan man ikke lugte det, men når man pakker betonen ind, kan man svagt ane det efter nogle dage. Ammoniakken dannes, når flyveasken reagerer med fugten i betonen.«

Tør ikke lægge egetræsgulve igen

Men selv om årsagen nu er kraftigt sandsynliggjort, så er problemet ikke løst, beklager Trine Tindborg.

»Det er ikke alle byggerier, vi ser problemet i. Men vi ved ikke, hvad fugtindholdet i betonen skal ned på, før problemet forsvinder. Derfor tør vi ikke tage risikoen og lægge nye egetræsgulve.«

Siden november sidste år har NCC droppet egetræsgulvene, som der ellers har været stor efterspørgsel efter de seneste par år. Bolden ligger nu hos gulvleverandørerne, mener NCC.

»Når jeg nu ved, at der er en årsagssammenhæng mellem flyveaske, fugt og egetræsgulve, så vil det være mit ansvar, hvis vi begår den samme fejl igen. Den risiko vil jeg ikke løbe. I dag siger gulvleverandørerne, at den relative luftfugtighed skal være under 85 procent, men de kan ikke sige, hvad der skal til, for at gulvene ikke bliver skadede. Så det må de se at få undersøgt.«

Dokumentation

Ammoniak i flyveaske

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På trods af eksperters forsikringer om det modsatte, har jeg i mange år ment, at metoder med at bortskaffe affald til byggematerialer og nedpløjning på bøndernes marker, udgør en sundhedsrisiko. Nu viser det sig altså at der er noget om snakken. I vikingetiden levede man længe pga. at man boede i gode træhuse. Da man ved rovdrift havde fjernet skovene og træ blev en mangelvare faldt levealderen pga. dårlige huse af andre materialer. Senere er husenes kvalitet steget og levealderen er steget. Men vi har mange uløste mysterier mht. sundhed og nogle af disse kan i mit scope sagtens komme fra vore byggematerialer. Også beton. Skal jeg bygge bliver det et træhus og skal der mures må jeg finde noget cement uden affald!

  • 0
  • 0

Du milde.

Anvendelsen af flyveasken i cement er der den mest fornuftige måde at anvende den på. Dels skal man ikke deponere den, dels skal man ikke opgrave og transportere lignende vulkanske materialer(pozzalaner) langvejs fra.

Den romerske beton skyldes jo netop opdagelsen af , at visse vulkanske asker, blandet med sand og vand, kunne bruges til byggeri

  • 0
  • 0

"I vikingetiden levede man længe pga. at man boede i gode træhuse."

Som jeg lige har kunnet "google" mig frem til en levetid i vikingetiden var den på omkring 30 år.

Hvis man så skal følge din fine argumentation, må vi konkludere at de fine huse vi bygger idag må være MEGET MEGET bedre da vi lever mere end dobbelt så lang tid idag.

(Mere metodefag i folkeskolen tak!)

  • 0
  • 0

Mon ikke gulve af "moseeg" bliver moderne om 5 år? - Og så skal alle vel have moseeg i deres samtalekøkkener.

  • Søren
  • 0
  • 0

Ifølge Trine Tindborg er dampspærren i en del af de ramte byggerier ikke ført op bag vægpanelerne, som forskrifterne ellers kræver.

Ah, dampspærre. Ja, alle ved at der skal være en dampspærre imellem beton og flydende trægulve og lignende vægpaneler, fordi sådanne træflader er meget tætte, forhindrer afdampning fra beton i at forsvinde. Men, alligevel, dampspærre, som anvendes alle vegne, er en byggemåde som jeg ikke ønsker, fordi disse er en detalje der bliver skjult af andre overflader, og fordi blot et ganske lille uheld under byggeriet, fx med en skruetrækker, kan medføre et brud på en dampspærre, og fordi det er umuligt for en bygherre at kunne kontrollere kvaliteten i en dampspærre umiddelbart efter byggeriet, som betyder at problemer opdages alt for sent til at undgå bøvl og tab. Som betyder, at dampspærre, betragtet som en opfindelse, er en forkert opfindelse. Eller, at dampspærre bliver lavet af helt forkerte materialer, alt for usikre. For eksempel kunne man i stedet anvende en tynd plade af rustfrit stål, svejse sådanne sammen til at udgøre en tæt flade, eller anvende et tilsvarende meget solidt materiale, så en bygningsejer kan stole på at en dampspærre rent faktisk virker og vil virke i hele bygningens levetid. Desuden, ved at anvende et uforgængeligt og stærkt materiale, vil fremtidens amatørombyggere, som der altid er nogle af, ikke være i tvivl om hvad de finder under et gulv eller bag en vægoverflade, hvorimod ikke alle forstår hvad de ser, når de ser en billig dampspærre, eller forstår hvor vigtigt det er at en sådan billig flade forbliver fuldstændig tæt.

I stedet bør man dog bygge krybekældre med tilstrækkelige luftudskiftningsvirkninger, og lave tilstrækkelig ekstra luftrum i etageadskillelser, som kræver megen plads, men sådan er der så meget, og samtidig opnår man en bedre isolation og lyddæmning imellem rumligheder. I vort samfund, som vi påstår er rigt, burde vi have råd til at eje rumadskillelser så voluminøse at vi altid bør kunne krybe igennem dem, således kunne tilse og vedligeholde og udskifte rør og kabler på nemme måder, og samtidig sikre at alt sådant (og også radiatorer) er ude af syne i det daglige. I stedet, desværre, bygger vi ultratynde vægge og gulve og skjuler detaljer deri som ikke kan tilses eller udskiftes uden at bryde og brække alt op, som afslører at hvad vi laver, er kortsigtede spekulationsbyggerier der ikke er tiltænkt at kunne holde i mange år, og som ikke er tiltænkt at kunne give bygningsejere lavest mulige fremtidige vedligeholdelsesudgifter, endda slet ikke hjælpe fremtidige ejere med at kunne forstå deres bygninger. Vi har krise nu, og hvorfor? Det skyldes velsagtens også, at vi har en lovgivning der fokuserer på dagligt energiforbrug, og som fører til at det tilsyneladende optimale byggeri er en varmeisoleret plastpose, som enhver burde kunne tænke sig til, at sådant endda er usundt at leve i. Langt hellere burde alle lovregler blive styret af et overordnet princip, som bør være: »Hvilke som helst investeringer i vort samfund, skal medføre lavere udgifter af enhver art, også sundhedsmæssige, i forhold til hidtil.« Med en sådan regel, ville fx også alle diskussioner om krav til køretøjer være udryddet. Os, i nutiden, vil umiddelbart blive fattigere end ellers med et sådant princip, fordi det på kort sigt er dyrere at efterleve, men med tiden vil efterkommere blive meget rigere end ellers, fordi princippet er en opsparingsannuitet der vedbliver med at afkaste renter og renters rente.

  • 0
  • 0

du kan da bare bruge kalkmørtel som i gamle dage, mit hus er fra 1907, og der var cementen ikke opfundet, huset det står endnu :o) kræver selvfølgelig man gider gå en tur rundt om det et par gange om året for at se om alt er som det skal være

  • 0
  • 0

@ Sten Bundgaard

Hvordan kan det så være at Københavns Befæstninger i Vestvolden der alle er bygget i 1880 og fremad alle er udført i jernbeton.

Det er noget sludder du fremfører.

Beton er en romersk opfindelse. Colosseum i Rom blev bygget omkring år 70 hovedsagligt af beton, for næsten 2000 år siden

  • 0
  • 0

Beton er en romersk opfindelse.

Jeg har set fotografier af ruiner i Irak, hvori der var detaljer, som for mig lignede at være af beton, og rundbuer var der vistnok endda også, og brændte mursten. Hvis, uanset hvad, disse ruiner er meget ældre end romerriget. Viden vandrede fra østen til vesten, og måske var der en gloende hed boble på grund af karavaners enorme profitoverskud, og senere gik de østlige civilisationer til grunde, nogle af dem, i det persiske område, fordi de blev udslettet af mongolerne. Vor velstand udspringer fra Indien, knowhow vandret via persiske riger til græske og ægyptiske, og derfra til romerske, og derfra eller parallelt med dette, til arabiske, med iblanding af græske forskeres arbejde hos araberne, og til sidst røvede primitive kristne styrker al denne kombinerede knowhow i Andalusien, også kaldet Costa del Sol, ikke for at blive kloge, kun af rasende misundelse. Sidenhen brugte det stupide Vesteuropa fem hundrede år på at opdage værdien af al denne viden. Det moderne hotelværelse med "en suite" badeværelse med toilet, fandtes allerede hos araberne i Andalusien. Vi er således, alt i alt, i Danmark, måske helt op til fem tusinde år bagude, i anvendelsen af beton og lignende moderne teknologier. Hvornår lærte vi det? Mit indtryk er, baseret på mine besøg i tyske militære bunkere i Danmark, at vi i praksis lærte det af nazisterne i tiden 1940-45. (Har vi nogle kendte historiske bygninger i Danmark, som baserer deres styrke på beton?)

Bortset fra det: I Rom er der en kuppelbygning med et hul oppe i toppen, hedder det Pantheon? I hvert fald et ingeniørmæssigt mesterværk, som vistnok er samlet af nøgne støbte moduler af beton.

  • 0
  • 0

Hvad med at læse vor andres indlæg en gang imellem. Mit for eksempel,lige før dit Carsten.

Når dit historiske kendskab ikke er større om materialekunnen her tillands

Den første lillebæltsbro stod færdig i 1936 med et betonforbrug til bropillerne, der var omkring 70meter høje, hvortil der medgik 100000M^3 jernbeton.

  • 0
  • 0

Den første lillebæltsbro stod færdig i 1936

Broerne, ja, jeg tænkte i retning af kun bygninger, en svipser. Jernbeton i militære anlæg, jo, der har vi sørme også en betegnelse som jeg er stødt på før, og aldrig har fået relateret ind i min hjerne. Jeg har læst meget om arkitektur, men i en tid da jeg ikke interesserede mig for byggematerialer eller metoder, kun for de designmæssige linier, og jeg betragtede kun overflader dengang.

Og, det er værre endnu, med min hjerne, nu hvor jeg tænker mig om, hvis jeg kan, det er først for nylig at jeg har oplevet at stå på Dannevirke og indset, at der står en mur dernede, der ligner at være af moderne mursten og mørtel, blot meget slidte, men den mur stammer fra Valdemars tid. Dermed anvendte Danmark altså mørtel i meget gamle dage, ikke blot ganske tynde lag af kalk, og mit gæt er, at der er cement i den mørtel, i Dannevirke, siden at muren stadig eksisterer. Det sender os temmelig langt baglæns, målt i århundreder. En mur, som er en militærmur, og som var afgørende for Danmarks udenrigspolitiske muligheder i vistnok cirka fem århundreder, som siger ikke så lidt.

Desuden, nu hvor jeg rager i min hjerne, jeg har stået og gloet på Koldinghus på nært hold, og der er vistnok også tykke lag af mørtel imellem mursten i den bygning, og måske er der også cement i den mørtel, jeg er lidt i tvivl, for meget er skvattet sammen og sidenhen blevet repareret. Men hvis, da begynder det at ligne en sandsynlighed, at beton ikke kan have været ukendt i Danmarks fortid. Hvordan skal vi i øvrigt definere beton? Om der blev anvendt en forholdsvis cement-baseret lim og et forholdsvist moderne gitter af armeringsjern? Desuden ved jeg jo udmærket godt, nu hvor jeg tænker efter, at gamle kirker i Danmark typisk begynder forneden med stablede blokke af granit, men dernæst af mursten med mørtel imellem. Er den mørtel lavet kun med kalk, eller indgår cement?

Årsagen til mine afveje og fablerier om inspiration fra nazityskland om beton: Når jeg har set en tysk bunker indefra, da har det slået mig hver gang, hvor moderne de ligner at være lavet, med armeringsstål der ligner en typisk rigtig god kvalitet, og dimensionerne ligner også at være meget moderne udtænkte, altså korrekte, og betonens kvalitet er typisk meget fin, det synes jeg da, og holdbarheden ligner noget der kan holde i århundreder uden problemer, medmindre at bunkeren befinder sig direkte på en strand. Men, disse bunkere, hvad kom først, hønen eller ægget til Danmark, var det dansk knowhow som tyske militære bygherrer anvendte i Danmark dengang, eller kom knowhow sydfra? I hvert fald, når jeg har set disse bunkere, nogle af dem, har jeg tænkt at de er værd at kopiere i civilt byggeri, og jeg kan ikke mindes at jeg har set sådant byggeri Danmark af lignende kvalitet, som er ældre. Dér er til gengæld et genkendelsesproblem, for hvis man ser en ekstra god bygning af beton, da kan man ikke umiddelbart se hvor gammel bygningen er, måske ligefrem kunne skyde 100 år forkert.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bare give de mørke pletter hydrogenperoxyd? Det plejer da at gøre dem lyse igen!

  • 0
  • 0

===KLIPPET=== jeg har oplevet at stå på Dannevirke og indset, at der står en mur dernede, der ligner at være af moderne mursten og mørtel, blot meget slidte, men den mur stammer fra Valdemars tid. Dermed anvendte Danmark altså mørtel i meget gamle dage, ikke blot ganske tynde lag af kalk, og mit gæt er, at der er cement i den mørtel, i Dannevirke, siden at muren stadig eksisterer. Det sender os temmelig langt baglæns, målt i århundreder. En mur, som er en militærmur, og som var afgørende for Danmarks udenrigspolitiske muligheder i vistnok cirka fem århundreder, som siger ikke så lidt.

Desuden, nu hvor jeg rager i min hjerne, jeg har stået og gloet på Koldinghus på nært hold, og der er vistnok også tykke lag af mørtel imellem mursten i den bygning, og måske er der også cement i den mørtel, jeg er lidt i tvivl, for meget er skvattet sammen og sidenhen blevet repareret.

Men hvis, da begynder det at ligne en sandsynlighed, at beton ikke kan have været ukendt i Danmarks fortid. Hvordan skal vi i øvrigt definere beton? Om der blev anvendt en forholdsvis cement-baseret lim og et forholdsvist moderne gitter af armeringsjern? Desuden ved jeg jo udmærket godt, nu hvor jeg tænker efter, at gamle kirker i Danmark typisk begynder forneden med stablede blokke af granit, men dernæst af mursten med mørtel imellem. Er den mørtel lavet kun med kalk, eller indgår cement?

Man kan lave en ren kalkmørtel med brændt kalk eller muslingeskaller.

Årsagen til mine afveje og fablerier om inspiration fra nazityskland om beton: Når jeg har set en tysk bunker indefra, da har det slået mig hver gang, hvor moderne de ligner at være lavet, med armeringsstål der ligner en typisk rigtig god kvalitet, og dimensionerne ligner også at være meget moderne udtænkte, altså korrekte, og betonens kvalitet er typisk meget fin, det synes jeg da, og holdbarheden ligner noget der kan holde i århundreder uden problemer, medmindre at bunkeren befinder sig direkte på en strand. Men, disse bunkere, hvad kom først, hønen eller ægget til Danmark, var det dansk knowhow som tyske militære bygherrer anvendte i Danmark dengang, eller kom knowhow sydfra? I hvert fald, når jeg har set disse bunkere, nogle af dem, har jeg tænkt at de er værd at kopiere i civilt byggeri, og jeg kan ikke mindes at jeg har set sådant byggeri Danmark af lignende kvalitet, som er ældre. Dér er til gengæld et genkendelsesproblem, for hvis man ser en ekstra god bygning af beton, da kan man ikke umiddelbart se hvor gammel bygningen er, måske ligefrem kunne skyde 100 år forkert.

Det 3. Riges havde faste regler for byggeri af befæstninger: Se http://da.wikipedia.org/wiki/Regelbau.

Et klassisk problem i byggeri er prisen, men Tyskerne skulle ikke betale selv. Tyske bunkere er typisk bygget med ca 450 kg cement per kubikmeter, hvor man i dag vel ikke vil bruge mere end 325 kg.

Hvis man anvender dårlige tilslagsmaterieler; sten og sand, så revner også gamle tyske anlæg, men de fleste er jo bygget med havsorterede strandmaterialer, der ofte er gode nok.

De bedste hilsner Peter Kamp

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten