Entreprenører fra hele verden vil bygge Femerntunnelen

Ansøgninger er talt sammen hos Femern A/S, og i alt ni joint ventures har søgt om lov til at byde på et eller flere af de fire projekter, der samlet set udgør Femernforbindelsen.

I alt er 24 virksomheder interesseret i projektet, og det er firmaer fra både Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Frankrig, Sydkorea, USA og England, der er med i konsortierne, skriver Femern A/S i en pressemeddelelse.

Som Ingeniøren tidligere har skrevet, består et af konsortierne af danske MT Højgaard samt de tyske virksomheder Ed. Züblin og Hochtief.

Læs også: Femern til entreprenørerne: Giv os næste generation sænketunnel

Femern A/S forventer ikke, at selve udbudsrunden kan gå i gang før tidligst om et par måneder, når materialet er læst grundigt igennem, og de mest egnede joint ventures er udpeget.

Der er over 40 mia. kroner på spil for den eller de virksomhedsgrupper, der kommer i betragtning til anlægsarbejdet.

Første projekt bliver uddybning af havbund og landopfyldning, hvor entreprenøren skal grave en rende i Femern Bælt, som er 18 km lang, 80 meter bred og 12 meter dyb. I denne rende skal tunnelen placeres, og de overskydende 15 millioner m3 havbund skal efterfølgende bruges til nye landområder i nærheden.

Andet projekt bliver anlæg af den nordlige del af tunnelen, dvs. den halvdel, der har rod i Rødbyhavn. Opgaven inkluderer produktion, transport og nedsænkning af tunnelelementer, hvilket vil udgøre omkring 40 standardelementer og fem specialelementer.

Tredje del bliver stort set identisk med anden del, blot er der tale om halvdelen mod den tyske side, mens fjerde del drejer sig om anlæg af portalbygværker, af- og tilkørselsramper og tilsluttende anlæg på land.

Femern A/S har ikke offentliggjort navnene på de 24 deltagende virksomheder.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Femern A/S

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der krav om danske arbejdspladser, samt elev/lærlingepladser?

Eller bliver det som metrobyggeriet, hvor der er blevet plads til hele 2 lærlinge?

  • 0
  • 0

Der kommer et krav om lærlinge på det kommende Femernbyggeri.

Som socialt ansvarlig virksomhed arbejder vi i Femern A/S på en model for, hvordan et egentligt krav om praktikpladser konkret kan indskrives i kontrakterne med de entreprenører, der skal udføre byggeopgaverne.

Det er en kompliceret opgave – også på Femern Bælt-byggeriet. Både fordi projektet er stort og grænseoverskridende og fordi entreprenørerne har en stor grad af frihed til selv at definere arbejdsmetoderne.

For Femern A/S er det vigtigt at sikre, at de kommende krav til entreprenørerne bliver udformet på en sådan måde, at der ikke opstår juridiske problemer, herunder ikke mindst i forhold til EU-retten.

Ifølge EU-retten skal kravet til andelen af elever være på et rimeligt niveau - og kravet kan alene stilles i forhold til relevante stillingskategorier. Kravet kan fx omfatte almindelige betonarbejder og mange andre opgaver, men ikke alle former for ekspertarbejde på 20-30 meter dybde midt i Femern Bælt.

Det er vanskeligt på forhånd entydigt at vurdere det konkrete antal elever, som vil blive beskæftiget på projektet. Et skøn på baggrund af vores nuværende viden er, at der med et krav til andelen af lærlinge på op til 5 pct. af de timelønnede vil kunne skabes beskæftigelse op til i alt 500 elevårsværk i anlægsperioden som helhed. Det er et ambitiøst krav, og sådan skal det være.

Det er også vigtigt, at der kommer kvalitet i uddannelsen for den enkelte lærling. Det skal understreges, at eleverne vil kunne komme fra hele EU, og at der derfor naturligvis ikke er nogen garanti for, at alle eleverne vil være danske.

Med venlig hilsen Claus F. Baunkjær, Femern A/S

  • 0
  • 0

[quote]Burde I ikke bygge den med plads til dobbeltstak tog, i betragtning af fremtidige kapacitetskrav?

http://en.wikipedia.org/wiki/Double-stack_... http://en.wikipedia.org/wiki/Betuweroute#S...

god ide,så skal Pantograferne på togene bare udskiftes også. [/quote] Det blir under alle omstændugheder nødvendigt hvis der skal køres med dobbeltstaktog i transit i Danmark De burde måske også i den forbindelse overveje at få en ny type el-master http://ing.dk/artikel/129545-den-danske-el...

  • 0
  • 0

[quote]Burde I ikke bygge den med plads til dobbeltstak tog, i betragtning af fremtidige kapacitetskrav?

http://en.wikipedia.org/wiki/Double-stack_... http://en.wikipedia.org/wiki/Betuweroute#S...

god ide,så skal Pantograferne på togene bare udskiftes også.[/quote]

Jeg savner svar på det mest indlysende: Hvorfor dobbeltstak?

På et spor blandet med langsomme godstog, regional og hurtige lyntog, fylder en enkelt skinnebus stor set det samme som en 700 mtr langt godstog, rent sikkerhedsmæssigt. Derfor kører IC3 sammenkoblet på de mest befærdigede strækninger.

Så om et godstog er 350 mtr. dobbeltstak el. 700 mtr enkeltstak er hip-som-hap.

MEN:

Dobbeltstakkens højde er ca. 5,5 mtr og vil kræve ny køreledningshøjde fra Hamburg til Sverige. Sandsynligvis vil det koste mere end ny-elektrificering, da det gamle skal pilles ned først. Hertil nye kraner til håndtering af dobb. stak. nye vogne. Ændring af broer ....

Helt forståeligt i Amerika med lange enkeltspor med godstrafik - her skaffer man noget afstand ved at dobbeltstakke, da togenes reduceres fra måske 4 miles til 2 miles. Bliver togstammen for tung, sætter man bare et lokomotiv mere på.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Burde I ikke bygge den med plads til dobbeltstak tog, i betragtning af fremtidige kapacitetskrav?

http://en.wikipedia.org/wiki/Double-stack_... http://en.wikipedia.org/wiki/Betuweroute#S...

god ide,så skal Pantograferne på togene bare udskiftes også.[/quote]

Jeg savner svar på det mest indlysende: Hvorfor dobbeltstak? [/quote] Kapacitet. Mere præcist: sikring af fremtidig kapacitet.

På et spor blandet med langsomme godstog, regional og hurtige lyntog, fylder en enkelt skinnebus stor set det samme som en 700 mtr langt godstog, rent sikkerhedsmæssigt. Derfor kører IC3 sammenkoblet på de mest befærdigede strækninger.

Så om et godstog er 350 mtr. dobbeltstak el. 700 mtr enkeltstak er hip-som-hap.

Rigtigt. Og begge transporterer halvt så meget som et 700 m dobbeltstak tog.

MEN:

Dobbeltstakkens højde er ca. 5,5 mtr og vil kræve ny køreledningshøjde fra Hamburg til Sverige.

Du har forstået det. Vi vil kunne komme til at sidde med al skinnebåren godstrafik fra Hamburgs havn til Skandinavien.

Sandsynligvis vil det koste mere end ny-elektrificering, da det gamle skal pilles ned først.

Hvilket 'gammelt'? Strækningerne Bad Schwartau - Puttgarden og Rødby - Ringsted er ikke elektrificerede og Ringsted - København er end ikke anlagt endnu. Vælg en ny type stolpe der gør det lettere at flytte overledningen den halve meters penge den skal flyttes og omstillingen kan foretages for få milioner.

Hertil nye kraner til håndtering af dobb. stak. nye vogne. Ændring af broer ....

Når omstillingen foretages, ja.

Helt forståeligt i Amerika med lange enkeltspor med godstrafik - her skaffer man noget afstand ved at dobbeltstakke, da togenes reduceres fra måske 4 miles til 2 miles. Bliver togstammen for tung, sætter man bare et lokomotiv mere på.

Så meget mere grund til at gå i højden på europæiske baner når max længde er 750 m

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten