Entreprenører kan selv vælge, hvem der skal trylle deres bygning tæt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Entreprenører kan selv vælge, hvem der skal trylle deres bygning tæt

Illustration: Carsten Ingemann

I et tilfælde fyres en kritisk trykprøver, hvorefter en mindre kritisk hyres ind. I et andet produceres rapporterne hjemme i trykprøverens sofa, og i et tredje er der så mange fejl i rapporten, at der næppe er tale om en slåfejl, men reel talmanipula­tion.

Ingeniørens undersøgelse af markedet for at teste, om nye bygninger er tætte, åbenbarer store problemer. Mange entreprenører og trykprøvere udfører formentlig deres job professionelt og samvittighedsfuldt, men hele systemet indbyder til urent trav.

»Det skriger til himlen, at man kan slippe af sted med at sjuske, fuske og snyde sådan med sit arbejde som trykprøver, uden at nogen opdager det,« siger Vivi Gilsager, der er formand for brancheforeningen for bl.a. trykprøvning, Klimaskærm.

Hvem vinder?

Men hvem vinder, hvis en bygning blåstemples som tæt, når den ikke er det? Kommunen står med et falsk papir som ­dokumentation, og bygningsejeren får et mere varme­forbrugende og i værste fald fugtskadet hus. Trykprøveren kan til gengæld springe over, hvor gærdet er lavest, men vigtigst: Entreprenøren slipper for at rette op på eventuelle fejl i byggeriet.

I Bygningsreglementet står der, at trykprøveren skal være uvildig. Men det er ikke udspecificeret, hvornår man er det. Det er derfor mere eller mindre op til den enkelte trykprøvers moral, hvor tæt på entreprenøren man kan gå uden at give køb på uvildigheden.

Læs også: Sjusk og fusk med trykprøver giver pivutætte huse landet over

Helt galt går det, fordi entreprenøren selv i de fleste tilfælde hyrer trykprøveren. Det er umuligt at være uvildig som trykprøver, så længe entreprenøren bestiller trykprøveren til at teste, hvor godt entreprenøren har udført sit arbejde. Det mener Per Mikkelsen, indehaver af firmaet M-Lap, der er hovedimportør af det ene af to trykprøvningssystemer i Danmark. Derudover arbejder han selv som trykprøver.

Samme pointe har Vivi Gilsager.

»Når det er så svært at få trykprøvere til at fortælle om branchens problemer, skyldes det netop, at trykprøverne er bange for at miste deres kunder. Den frygt ville man komme til livs, hvis det ikke var entreprenørerne, der ringede efter os,« siger hun.

Bygningsejer får sorteper

Midt i interessekonflikten står bygningsejeren, der i mange tilfælde ikke ved noget som helst om at bygge et hus.

Er bygningsejeren ikke bevidst om denne interessekonflikt, risikerer han at få en falsk eller manipuleret rapport med til kommunen. Skriver han først under på overtagelsespapirerne, fanger bordet. Ifølge Bygningsreglementet har bygningsejeren ansvaret for bevisbyrden.

Kontrollen i kommunerne kan ifølge Vivi Gilsager ikke bruges til meget. Hun har set de mest elendige rapporter slippe igennem hos kommunerne. De fem kommuner, som Ingeniøren har snakket med, afviser at have oplevet problemer med trykprøvningsbranchen.

Der findes allerede et certifikat, som stiller krav til trykprøvere, men det koster ca. 5.000 kroner om året at være certificeret. Derfor kender Dansk Byggeri kun til 18 certificerede danske trykprøvere.

Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang, påpeger, at der netop er kommet nye krav til, hvordan man skal teste ventilationsanlæg i nye bygninger, som der senere kommer en vejledning til. Han finder det oplagt at udfærdige en tilsvarende vejledning for trykprøvning.

Læs også: Tryktester taget i taltrylleri

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

den der har udtænkt denne test er ikke realist
det er ikke et skibeskrog der testes. senere er det ok at åbne for ventiler i vægge og åbne vinduer og døre. fukt skal ud frisk luft ind.
et total tæt hus giver allergi og skimmelsvamp. drop denne idiotiske test og brug energien på nogle andre ting.

  • 5
  • 13

godnat varmegenvindingsanlæg .fulde af bakterier støvsamlere fulde af støvmider resultat allergi. pak træ ind i plast så huset er tæt. pak rockwool ind i plast gips.. resultal skimmel råd.
frisk udeluft er som økologisk mad..GIFTFRIT..

  • 1
  • 11