Entreprenører dropper udbredt vindspærre - frygter kamp om alternativer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Entreprenører dropper udbredt vindspærre - frygter kamp om alternativer

Efter Byggeskadefonden i sidste uge advarede almene bygherrer og kommuner mod at bruge MgO-plader som vindspærre i facader, har flere entreprenører med det samme stoppet brugen af pladerne. Pladerne er mistænkt for at kunne give fugtskader i facaden, fordi nogle af pladerne indeholder så meget magnesiumklorid, at de suger fugt ud af luften og afgiver saltholdigt vand videre ind i konstruktionen, hvor det kan medføre skimmelsvamp og råd.

»Vi har meddelt hele vores organisation, at de skal stoppe med at bruge pladerne med det samme,« fortæller kommunikationschef Sofie Karen Lindberg fra MT Højggaard.

Hos elementleverandøren Taasinge Træ er beslutningen den samme, siger divisiondirektør Lauritz Rasmussen.

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

»Af forsigtighedshensyn har vi også stoppet brugen af pladerne indtil videre. Vi kan ikke blive ved, når der er rejst så kraftig en mistanke om, at de kan give fugtproblemer.«

Indtil videre har Taasinge Træ kunne fortsætte deres produktion ved at bruge kalciumsilikatplader, men det er svært at skaffe nok, fortæller Lauritz Knudsen:

»Jeg har allerede store kvaler med at skaffe nok plader nu. Vi har måttet dele de plader, vi havde på lager, op på de forskellige ordrer, men det kan blive svært at skaffe flere, fordi hele branchen jo nu er på jagt efter alternativer til MgO-pladerne.«

Ifølge branchekilder har entreprenørerne, indtil advarslen fra Byggeskadefonden kom ud, foretrukket MgO-plader som vindspærre, fordi pladerne var billigere end alternativerne. Der findes ikke statistik for brugen af de forskellige pladetyper i vindspærrekonstruktioner, men branchekilderne skyder på, at MgO-pladerne har udgjort 80-85 procent af markedet. Derfor er det svært for branchen pludselig at skulle finde et alternativ.

Hos MT Højgaard vil Sofie Karen Lindberg ikke sige andet om den udfordring, end at ‘vi afsøger markedet for alternativer’.

MgO-pladerne blev ifølge branchekilder brugt i 80-85 procent af alle vindspærrekonstruktioner, indtil Byggeskadefonden i sidste uge gik ud og advarede mod at bruge dem. Nu kæmper hele branchen for at finde alternativer, så byggerierne ikke bliver sat i stå. Illustration: Bunch Bygningsfysik Aps

En af importørerne af MgO-plader har selv trukket sine plader af markedet, mens en anden, Powerboard, mener, at der ikke er problemer med pladerne - kun med den måde, som entreprenørerne anvender og monterer dem på.

Byggeskadefonden har bedt Bunch Bygningsfysik om at undersøge MgO-pladerne nærmere for at kunne fastslå, om det virkelig er pladerne, der er årsag til de fugtproblemer, man har set på flere byggerier. Desuden skal firmaet finde ud af, hvorfor det kun er på nogle byggerier, at pladerne tilsyneladende fører til fugtskader. Men Byggeskadefonden regner ikke med at have svar før om nogle måneder, og i mellemtiden vil entreprenørerne kæmpe for at finde erstatninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er da mange alternativer. F.eks. fibergips løsninger eller lignende (men de er måske for dyre - men de her MgO plader lyder nu lige så dyre). Eller hvorfor ikke bare 12 mm OSB/3, evt. med et vindspærre rulleprodukt udenpå for at give ekstra tætning.

  • 1
  • 1

Ivarsson har siden starten af 0'erne solgt vindspærre produkter i materialet kalciumsilikat. I 2013 lavede ivarsson en ny satsning på vindspærremarkedet og introducerede Windpanel-serien, som ligeledes er baseret på kalciumsilikat. og produceres på koncernens fabrikker i Kina og Belgien. Igennem de sidste 15-20 år er der monteret i hundredetusindvis af m2-vindspærre i kalciumsilikat på det danske marked som til fulde har opfyldt funktionen som vindspærre.
Vi kan stadig levere vores Windpanel produceret i kalciumsilikat.

Henrik Selvejer,
Marketingchef
ivarsson a/s

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten