Entreprenør afviser ansvar for halkollaps: Alene kommunens skyld
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Entreprenør afviser ansvar for halkollaps: Alene kommunens skyld

Fordi tagafløbene ikke virkede, kunne vandet hobe sig op bag murkronen på Rønbæk Hallens tag, indtil vægten blev så stor, at to af hallens stålspær gav efter. En rådgiver har fundet flere fejl i hallens projektering og udførelse, men har samtidig konkluderet, at uanset om hallen havde levet op til alle krav og standarder, så ville den med stor sandsynlighed være kollapset med de vandmængder, der lå på taget op til kollapset. Illustration: Beredskabsstyrelsen Midtjylland

»Der er i vores verden ingen tvivl om, at kollapset ene og alene skyldes den her enorme belastning af opstuvet vand oppe på taget. Og som igen ene og alene skyldes total mangel på vedligeholdelse. Der er i vores optik slet ikke tvivl om, at man ikke har været oppe på det tag og tjekke og rense afløb siden afleveringen. Og det er så det, der nu koster.«

Sådan lyder det fra advokat Michael Hasløv Stæhr. Han repræsenterer entreprenørfirmaet DK Totalbyg, som var totalentreprenør på en udvidelse til Rønbæk Hallen i Hinnerup, der kollapsede delvist natten til den 6. november 2016.

Kommune kræver erstatning

Favrskov Kommune, der ejer hallen, har varslet DK Totalbyg og underleverandørerne om, at kommunen vil kræve erstatning for kollapset, og at der derfor skal laves syn og skøn på den kun fem år gamle bygning.

Baggrunden for kommunens krav er en rapport om kollapset, som rådgivningsfirmaet Alectia har leveret. Rådgiveren har fundet flere fejl i bygningen, men ifølge kommunen er hovedbudskabet, at kollapset skyldes, ‘at der har været en opstuvning af vand på taget. Et svigt i afløbssystemet har medført, at regnvand på taget ikke har kunnet løbe væk tilstrækkelig hurtigt,’ som det blev formuleret i en pressemeddelelse.

Læs også: Fejlene står i kø: Sjusk og tilstoppede afløb dødsdømte sportshal

Svigtet i afløbsystemet skyldes ifølge kommunen, at der er monteret elkabler til frostsikring i afløbene på en måde, der ødelægger afløbenes selvrensende funktion.

‘Varmekablet (der skal holde tagafløbet frostfrit, red.) er monteret som vist nedenfor hele vejen rundt i indløbet. Når ‘skillepladen’ i brønden monteres ned ovenpå kablet, vil dette i høj grad hindre vandtilførslen, da kablet fylder det samme som indløbet mellem brønd og skilleplade (10 mm). Med en meget lille vandgennemstrømning vil en tilstopning, selv med små urenheder, nemt kunne tilstoppe den lille åbning, der måtte være tilbage,’ skrev Alectia i rapporten.

Advokat: Argument holder ikke vand

Men der er flere huller i den argumentation, mener Michael Hasløv Stæhr.

Den undersøgte tagbrønd med det - ifølge Alectia - fejlmonterede varmekabel. Illustration: Alectia

»For det første er kablerne eftermonterede. Det er ikke en del af den oprindelige entreprise. For det andet kan du ikke rigtig gøre det på anden vis. For det tredje siger man, at et elkabel med en diameter på 1 cm skal være afgørende for, om et afløb med en diameter på 10 cm fungerer. Det giver jo ingen mening.«

Læs også: Stålspær kollapset i fem år gammel sportshal

Han mener i stedet, at kommunen ikke har vedligeholdt og renset afløbene, som det blev beskrevet i den driftsvejledning, som kommunen modtog.

»Kommunen har fået fuldstændig udførlig driftsvejledning til afløb, kloak af dræn fra os og vores underentreprenøren. Der står, hvad man skal gøre, og hvor tit, man skal gøre det. Man skal rense afløbene en til to gange om året.«

Kommune: Vi har renset afløb

Og det har kommunen også gjort, mener afdelingsleder Michael Ertmann fra Favrskov Kommunes Ejendomscenter.

»Hallen ligger tæt på nogle boldbaner, så vi har jævnligt været oppe på taget for at hente bolde ned. Der har vi aldrig oplevet, at der stod vand deroppe, så vi ikke set tegn på at tagafløbene ikke skulle fungere. I vejledningen står der ikke, hvordan de skal renses, så vi har fjernet sten og blade omkring indløbsristene, så der var fri passage igennem risten. Det er den måde, man renser tagafløb på - en helt almindelig standardprocedure. Så jeg mener, at vi har gjort, hvad vi skulle.«

Advokat: Ikke nok

Den konklusion bestrider Michael Hasløv Stæhr imidlertid.

»Der har jo ubestridt stået en mængde vand - vi snakker nok 130-140 ton vand, der har stået deroppe og bevæget sig. Og det stuver altså ikke op i det omfang, hvis afløbene havde været renset. Så det kan godt være, at man har været deroppe. Det skal jeg ikke kunne sige. Men hvis jeg var kommune, ville jeg da heller ikke sige, at vi har glemt at rense afløbene.«

Stålstrid uafklaret

En anden del af striden mellem kommunen og totalentreprenøren går på, om stålspærene og tværafstivningerne, der skal beskytte spærene mod at kippe ud til siden, er dimensioneret, projekteret og udført korrekt.

I de statiske beregninger er det forudsat, at den tværgående afstivning skal monteres ved stålrammernes inderste flanger, der er udsat for tryk - og dermed med risiko for at 'knække ud' under stor belastning. Men afstivningen er monteret ved de yderste flanger og beskytter derfor ikke stålrammerne mod kipning. Illustration: Alectia

I de statiske beregninger har man forudsat at stålrammerne skulle være sikret mod kipning - altså mod at knække ud mod siderne. Det afstivende system skulle være fastgjort i den del af stålrammerne, der vender ind mod hallen, men i virkeligheden blev de fastgjort i den del af stålrammen, der vender ud mod væggene. Det betød at trykflangen - den indvendige del af stålrammen - kunne knække ud mod siden. Som det da også skete under kollapset.

Læs også: Mystisk halkollaps: Spærene er bare sunket sammen

Michael Hasløv Stæhr har endnu ikke fået de endelige tilbagemeldinger fra DK Totalbygs underleverandører, men de foreløbige tilbagemeldinger er ifølge advokaten, ‘det er som det skal være.’

Og hvis der har været fejl i det udførte, bærer kommunen og kommunens rådgiver en del af ansvaret, mener han.

»I givet fald har det været åbenbart for enhver, hvordan de var monteret. Det er jo et synligt forhold. Bygherre og deres rådgiver har fulgt projektet nidkært under hele forløbet, så det skulle undre meget, hvis de har ment, at det var et problem, og så har de ikke har påtalt det under byggeriet.«

Ingen genopbygning før syn

Kommunen har givet underleverandørerne frist til 21. december til at indtræde i syns- og skønssagen, men Michael Ertmann kan ikke sige, hvornår sagen kommer i gang. Ligeledes er det også uvist, hvornår hallen kan genopbygges.

»Vi har Alectia til at undersøge, hvordan den kan genopbygges. De undersøger, om der er flere skader, som vi ikke har opdaget endnu, og så skal de komme med deres bud i januar. Men hvornår vi kan komme i gang med at genopbygge hallen, afhænger også af, hvornår syns- og skønsmanden er færdig med sine undersøgelser. Så vi kan ikke sige meget om det endnu.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så i stedet for at DK Totalbyg bliver kendt for at have bygget en hal der ikke kunne holde mere end 5 år, bliver de i stedet kendt for at have bygget en hal, hvor er stoppet tagafløb kan få hallens tag til at kollapse.

Er det bedre?

Hvis min håndvask bliver stoppet omkring bundafløbet, er der et overløb der tager vandet - hvorfor er der ikke sådan en foranstaltning på taget der evt. bare kunne lade vandet løbe ned ad siden?

  • 15
  • 1

Tjahh, jeg kan komme på flere ting der ikke virker hvis ikke de bliver vedligeholdt efter forskrifterne. Jeg har selv oplevet det med opstuvning af vand i 2 forskellige jobs, begge gange var det manglende vedligehold af afløb der var problemet til trods for fine manualler osv.

  • 2
  • 2

For det tredje siger man, at et elkabel med en diameter på 1 cm skal være afgørende for om et afløb med en diameter på 10 cm fungerer. Det giver jo ingen mening.

Jeg har heller aldrig forstået hvordan grydelåg virker.

  • 8
  • 0

Byg-Erfa var opmærksomme på problemet i 2011 - (47) 11 12 29
- hvor de netop påpeger behovet for udspyr/ overløb. Dog i relation til vandskader (læst som fugt og vandindtrængning), og ikke specifikt på tagkollaps. Erfringsbladet er dog formentlig først udkommet efter projektet er færdiggjort.

Uheldigt at forholdene har tilladt tagets bæreevne at blive overskedet.

  • 3
  • 0

Uden at vide et klap om det, så ville et "skydeskår" eller to i den murkrone vel have været en simpel og sikker løsning på problemet og en god leverandør ville vel lave en læsning som ikke kollapser hvis kunden kludre med vedligeholdelsen?

  • 11
  • 0

Det er et ret godt argument. Forglemmelsens alvorlighed står ikke mål med konsekvenserne. Noget Risikoanalyse kunne måske have fanget forholdet, og som du siger, kunne man måske have indtænkt en overløbsfunktion. Men det er jo let at være bagklog :)

  • 1
  • 0

Risikoanalyse kunne måske have fanget forholdet, og som du siger, kunne man måske have indtænkt en overløbsfunktion. Men det er jo let at være bagklog :)

Hallo! I et land hvor der regner? Er der udelukkende folk fra ørkenstater der tegner huse og haller i Europa? Klimaet og løvfald kan ikke komme bag på nogen. Der skal ikke laves soppebassiner på tage, og dimensionering med 10 cm afløb er i underkanten. Det vil være en flaskehals, hvor enten et overløb eller et større afløbsrør ville hjælpe. Tilstopning med et varmekabel må ikke være medvirkende til tagkollaps.

  • 7
  • 1

Kære rådgiverkolleger. Har I aldrig oplevet en konfrontation med en arkitekt, der syntes, at den fornuftige løsning ikke var pæn?
Og har I ikke oplevet at tabe kampen?
Det er ikke alle, der er så kontante, som en af mine gamle kolleger, der nægtede at medvirke til indvendige tagnedløb

  • 8
  • 0

Hvad nu hvis vi trods disse global warming tider skulle få en enkelt rigtig vinter igen og der lå en halv meter sne på taget? Hvor meget ville det veje, og ville taget så ikke være kollapset i den situation også, afløb eller ej? Hvad hvis det var en halv meter fugtig tøsne, eller en halv meter sne og en ordentlig regnbyge? Eller er der "gulvvarme" i hele taget?

  • 6
  • 0

Det er almen viden, at man skal rydde sne på flade tage, men det ignoreres ofte. På grund af fygning kan der lokalt opstå meget store belastninger.
En halv meter tøsne på et snefald er mig bekendt ikke forekommet i den tid, der har været målt.

  • 1
  • 0

Hvis man ser på luft fotoet af taget, så ses det ret tydeligt, at der igennem længere tid har været en ophobning af vand på taget, da der er alger på den laveste del.. Faktisk i begge sider ser det ud til.
Så kommunens udsagn om at de har holdt øje med taget giver ikke meget mening..
Synet af algebelægningen burde have givet dem et vink med en vognstang om, at der til tider var noget galt deroppe.. !
... om ikke andet så burde de være vågnet op og have handlet, da de halvanden måned tidligere modtog en advarsel med et billede af taget fra den opmærksomme luftfotograf, der havde set, at der stod vand..!

.. Når det så er sagt, så burde der være et overløb, (et simpelt Ø150mm plastik rør i murkronen) der lukkede vand ud når det eksempelvis stod 20cm vand bag kronen.
Dette rør kunne passende placeres lige over hoveddøren, så man var sikker på, at vandfaldet var en advarsel der blev bemærket..!!

Synes ganske simpelt det vidner om dårligt håndværk fra arkitekten eller entreprenøren, at et sådant overløb ikke findes..!

  • 5
  • 1

Kære rådgiverkolleger. Har I aldrig oplevet en konfrontation med en arkitekt, der syntes, at den fornuftige løsning ikke var pæn?
Og har I ikke oplevet at tabe kampen?
Det er ikke alle, der er så kontante, som en af mine gamle kolleger, der nægtede at medvirke til indvendige tagnedløb

Men så sørger man da for at det er skrevet tydeligt og juridisk gyldigt ind, at man frasiger sig ansvar for problemer herved.

At designe et tag (hvor vi i forvejen ved at det er der de fleste fejl og skader forekommer, fordi de udsættes for regn mm. :) uden en failsafe (f.ex. overløbssikring) - så noget så simpelt som en beskidt tagrende, lader vandet stuve sig op oven på konstruktionen.. det er da helt absurd dumt. og man kunne bare have lavet drænrør /drænhuller hvis man ville - dem har jeg svært ved at se at en arkitekt ville opponere imod (de kan laves næsten usynlige)

  • 6
  • 0

Flade tage med opkanter er også underlagt "Murphys Lov," så det går altid galt på et eller andet tidspunkt. Løsningen er enkel: Arkitekten skal lære at acceptere et passende antal store udspyere i murkronen, placeret så lavt over tagfladen, at vandstanden aldrig kan stige højere end hvad taget er konstrueret til at bære. De kan jo gøres til en del af arkitekturen, ligesom på gamle kirker m.v.

  • 8
  • 0

Alle flade tage med opkanter er også underlagt "Murphys Lov" så det går altid galt. Løsningen er enkel: Et større antal store udspyere i murkronen, placeret så lavt over tagfladen at vandmængden aldrig kan blive større end hvad taget er konstrueret til at kunne klare vægten af. Arkitekterne kan så udmærket designe dem så de bliver en pæn del af arkitekturen, præcis som de kunne på de gamle kirkebygninger o.a. Undskyldningen med, at der var udleveret en vedligeholdsmanual er lidt søgt, for efterhånden er det blevet sådan, at alle dårlige løsninger i byggeriet kompenseres med et vedligeholdspunkt i manualen, hvorefter bygherren kan konstatere, at der er opført et hus der ikke kan tåle at stå alene udendørs.

  • 4
  • 1

At designe et tag uden en failsafe (f.ex. overløbssikring) - så noget så simpelt som en beskidt tagrende, lader vandet stuve sig op oven på konstruktionen.. det er da helt absurd dumt.

Helt enig Klavs,
Vi skal kun godt fem år tilbage for at huske 138mm regn på et døgn, heraf 31mm på een time, i København den 2. juli 2011 (https://da.wikipedia.org/wiki/Skybruddet_d...). Det ville give 200 tons vand på benævnte tag på en enkelt dag, altså langt mere end kollapset skyldtes.
Nu nævner artiklen ikke hvor mange afløb der er, men med 3,1mm regn i minuttet gange 1500m2 tagflade, skal der afledes næsten fem kubikmeter per minut. Hvem kan give et overslag på, hvor mange af de viste 100mm afløb der skal til for at lede denne vandmængde væk?
Måske er Multihallen, bygget af professionelt byggefirma med professionelle rådgivere - og med professionel bygherre fra kommunens side - dømt til kollaps i skybrud uanset vedligeholdelse? Mange kommuner regner stadig med 50- og 100-års døgnnedbørshændelser på det halve af hvad København fik i 2011.

  • 6
  • 0

Jeg tror du skal tjekke dine tal:

Den er (næsten) god nok: 3,1mm i minuttet: lad os kalde det Højde = 0.0031m og gange det med længde og bredde fra faktaboksen:
Volumen = 55m x 26m x 0,0031m = 4,29m3. Bygningen er ikke helt 1500m2, så med hovedtegning og lidt afrunding fik jeg 5m3 før, men det rigtige tal ville altså være 4290 liter i minuttet i et skybrud som Københavns 10 minutters maksimale middelregn 2. juli 2011.
Er der fagfolk her, som kan sige, hvor mange mange 100mm afløb der skal til for at lede det væk?

  • 0
  • 0

Afløbssystemet er beskrevet ret detaljeret I Alectias rapport her:

https://www.favrskov.dk/sites/default/file...

Der er 8 tagbrønde, hvor 6 er tilsluttet en Ø90 mm faldstamme og 2 er tilsluttet en Ø50 mm faldstamme. Altså 2 faldstammer I alt.

Ved ikke om den maksimalt målte intensitet I København I 2011 er det niveau, som man dimensionerer efter - eller bør dimensionere efter. Men ifølge Mads Arups link er den 31 mm på 10 minutter. Hvis den samme intensitet var på denne hal, så giver det så omkring 4,3 m3 pr. minut I de to faldstammer. Det er nok lidt rigeligt, synes jeg. Det er nu ikke det forhold, som Alectia ser som noget problem, men de let tilstoppede tagbrønde. Luftfoto fra dronen 1½ måned inden kollaps indikerer jo også netop et problem her.

  • 1
  • 0

Det er nu ikke det forhold, som Alectia ser som noget problem, men de let tilstoppede tagbrønde. Luftfoto fra dronen 1½ måned inden kollaps indikerer jo også netop et problem her.

Helt enig med Klavs og Mads
Jeg ser det som et problem, hvis man ikke forudser at tagbrønde kan stoppe. Alle bygningsfolk har vel oplevet det ?
Der skal etableres stor ekstrakapacitet eller overløb i form af "udspydere" eller åbninger i sternen rundt langs taget.

  • 3
  • 0

Karsten - fint med tagbrøndenes specifikation. Men det var egentlig mere de to faldstammer, hvor jeg følte lidt nervøsitet.

Nu kender jeg lidt til idrætten på Frederiksberg. Har netop set på luftfotos, at tre store haller har murkrone og fladt tag på samme måde. Jeg husker ikke umiddelbart, at have set "udspydere". Èn af hallerne har nogle ovenlysvinduer ude ved "tagrenden" ved murkronen. Her har jeg en gang set vand løbe ind I hallen, og det har jo nok været på grund af tilstoppede tagbrønde. Så mit gæt er, at disse "udspydere" nok ikke er særligt almindelige på de haller.

  • 2
  • 0

Så mit gæt er, at disse "udspydere" nok ikke er særligt almindelige på de haller

Viggo - du har helt ret - udspyere er en sjældenhed som back-up

Og uanset hvor besnærende ideen lyder, tror jeg man skal gennemtænke det en ekstra gang

Minimumsfald på fladt tag er 1:40 d.v.s. at for en 40 mtr. bred bygning opdelt af 2 rækker tagbrønde, risikerer man at der står 250 mm vand, hvis brøndene stopper til.

Læg hertil 100-150 mm hulkehl, inden man kan få indsat udspyeren på det lodrette af murkronen - så vil de fleste tage være styrtet sammen.

Måske det ville være bedre med nogle højvandsalarmer over mobilen - en simpel "tyrenosse"/ niveaukontakt fæstnet til tagbrønden

  • 1
  • 0

Man skal ikke stole for meget på hukommelsen - en stående fyldt ø110 regnvandsledning klarer faktisk 10 ltr/ s

Geberit Pluvia ø56 UV-tagvandsbrønd, klarer 12 ltr/ s og deres ø75 klarer 19 ltr/ s ~ 1,1 m3/ min

Geberit UV-systemet er jo lige præcis dét, der IKKE har kunne håndtere vandmængden. (fordi det tilsyneladende er tilstoppet)

Det er da i øvrigt bemærkelsesværdigt, at nye bygninger ofte priser sig på at være vedligeholdelsesfri - Med undtagelse fra tagnedløb...?!

  • 1
  • 2

Det ender nok i retten.
Det er mere spændende hvordan man forhindre nogte lignende frem over
Jeg har arbejdet en del på tage og ofte er afløbende helt eller delvis tilstoppet,
nogen gange kan man se det er ret længe siden der sidst har været andre på taget
jeg har også oplevet at skulle arbejdet på det samme tag efter få dage( jeg er elektrikker) hvor der i mellem tiden er blæst et eller andet der op og har lagt sig uheldigt så et afløb er stoppet så man kan soppe rundt i det. Man kan også opleve i perioder hvor det skifter mellem frost og tø at store is klodser afspærrerområder af taget så der står meget vand. Det er lige nogle ting jeg syntes i skal tage med i overvejelserne når det næste byggeri med fladt tag skal opføres. jeg ville aldrig selv bygge noget med fladt tag

  • 4
  • 0

Minimumsfald på fladt tag er 1:40 d.v.s. at for en 40 mtr. bred bygning opdelt af 2 rækker tagbrønde, risikerer man at der står 250 mm vand, hvis brøndene stopper til.
Læg hertil 100-150 mm hulkehl, inden man kan få indsat udspyeren på det lodrette af murkronen - så vil de fleste tage være styrtet sammen.


Det kan vel være, at jeg ikke er helt med her. Behøver de udspydere at side særligt højt på murkronen? Tænker blot, at overløbet kunne være ved ca. 80 mm op ad murkronen. Vil det så ikke forhindre det meste? Om der står 100 mm, så vil det nå 4 m ind på taget, og min fornemmelse er, at det klarer taget. Men om man skal regne 350 mm og vand 14 m ind, så er det ikke så godt. Tænker også, at sne, is og blade kan give problemer for en niveaukontakt, men sikkerheden vil klart forøges.

  • 0
  • 1

Så har Favrskov kommunes ansatte et væsentligt problem.

Lad os for sjov tage en analog historie: Vi kører med høj hastighed ned af autobahn'en. Olielampen lyser. Vi fortsætter bare med høj hastighed. Lige inden Hamborg brænder bilen sammen. Hvem har skylden. Bilfabrikanten? Olieproducenten, eller chaufføren der tilsidesatte en klokkeklar advarsel og undlod at reagere på denne. Olien kan have været ringe, der kan havde været en fejl i bilen, men at undlade at reagere på en advarsel, virker fuldkommen bims. At der halvanden måned inden var givet et dronebillede til kommunes embedsmænd/teknikere og at man intet gjorde ved dette får en til at undres bravt. Er spær eller afløb ringe dimensioneret er det naturligvis et svigt der bør have konsekvenser. At undlade at reagere på en klokkeklar advarsel om at her er der noget galt, er efter min mening et svigt der bør medføre særdeles vide konsekvenser for dem der har negligeret dette.

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten