Har aldrig troet på mørkt stof, men derimod at svaret ligger i uudforsket fænomener. Dette ser ud til i hvert fald at et aspekt af det.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Fysikeren David E. Bruschi fra Hebrew University of Jerusalem åbner en ny artikel med et meget overraskende spørgsmål: 'Har entanglement vægt?'
Der er næppe mange, som har tænkt eller turdet stille et sådant spørgsmål. For hvordan skulle det forhold, at kvantemekanikken tillader kvantekorrelationer, kaldet entanglement eller sammenfiltring, mellem to forskellige kvantetilstande, kunne gøre en partikel tungere?
Hvis svaret på spørgsmålet er ja, vil det have betydelige konsekvenser, for entanglement er kernebegrebet inden for kvanteinformation, teleportation og kvantecomputere, noterer David Bruschi som det første.
Han følger op med at bemærke, at der ikke hidtil har været kendskab til vekselvirkning mellem entanglement og gravitation, og ingen eksperimenter har vist, at entanglement påvirkes af gravitationseffekter. Men det jo ikke det samme som at sige, at der ikke kan være en sammenhæng.
I artiklen undersøger Bruschi en speciel form for kvantekorrelation eller entanglement, der er knyttet til, at en partikel kan være to steder på samme tid – på en måde, som i kvantemekanikkens matematiske udtryk er helt veldefineret.
Han viser så, at denne form for entanglement giver et direkte aftryk på gravitationsfeltet – svarende til en masseforøgelse af partiklen – og dermed kan man svare ja til, at entanglement har vægt.
Det kræver mere end blot simpelt kendskab til såvel generel relativitetsteori som kvantemekanik at følge Bruschis argumentation, men da han i sin artikel nævner, at han har diskuteret emnet med andre eksperter inden for området, så kan vi nok her godt tillade os at antage, at analysen er korrekt gennemført.
Effekten er dog uhyre lille. For en partikel med en masse som en elektron er påvirkningen af tyngdefeltet en faktor på 10^-37. Det kan slet ikke måles i praksis.
Bruschi anfører, at der kan tænkes andre former for partikler eller kombinationer af partikler, der gør effekten målelig, men det er sådan set ikke det afgørende i første omgang, mener han. Det interessante er, at effekten i det hele taget findes.
Det er måske et forhold, som kan være afgørende for at udvikle en teori for kvantegravitaton, der kombinerer kvantemekanik og Einsteins generelle relativitetsteori, skriver han afslutningsvis i sin artikel.
Effekten er foreløbig kun identificeret for den specielle form for entanglement, der er undersøgt. David Bruschi gør udtrykkeligt opmærksom på, at det ikke er alle former for entanglement, der vekselvirker med gravitationsfeltet.
Det vil eksempelvis ikke være tilfældet for to partikler, der er entanglede ved at have forskelligt spin, som er en form for entanglement, der ofte studeres i forsøg med kvanteinformation.
