Enorme mængder vanddamp fra Tonga-vulkan kan påvirke ozonlaget

Tonga-vulkanens udbrud tilføjede 10 procent ekstra vanddamp til stratosfæren. Illustration: NASA Earth Observatory image by Joshua Stevens using GOES imagery courtesy of NOAA and NESDIS

Tonga-vulkanen, der gik i udbrud tidligere i år, har tilføjet ti procent ekstra vanddamp til stratosfæren. Det kan have konsekvenser for ozonlaget.

Af 21

Den 15. januar gik Tonga-vulkanen 2000 kilometer nord for New Zealand i udbrud. Siden da har forskere undersøgt konsekvenserne for atmosfæren.

Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.
Klik for at opdatere samtykke

De fleste stoffer blev udløst i mængder, som vi også har set ved tidligere vulkanudbrud, men mængden af vanddamp, der er blevet udløst, er rekordstor.
Vulkanens udbrud tilføjede 10 procent ekstra vanddamp til stratosfæren, hvilket er langt mere end ved tidligere vulkanudbrud. Det viser et studie udgivet i Geophysical Research Letters..

Vulkanen har blandt andet produceret så store mængder vanddamp på grund af dens placering 150 meter under havets overflade.

Ozonlaget i fare

Som det fremgår af den videnskabelige artikel om vulkanudbruddet, kan de store mængde vanddamp have konsekvenser for Jordens ozonlag. Nis Jepsen, der forsker for DMI, forklarer hvorfor.

»I de mørke måneder dannes et koldt lavtryk over polerne, der har meget lille udveksling af stof og energi med omgivelserne, og derfor kan blive meget kolde. I takt med det bliver der dannet polar stratosfæriske skyer« siger Nis Jepsen.

Disse skyer, er med til at nedbryde ozonlaget. Overfladen af disse skyer skaber nemlig det perfekte miljø til, at gasser af chlorfluorcarboner (cfc gasser) kan nedbryde ozonen i atmosfæren.

»De polar stratosfæriske skyer indgår ikke selv i reaktionen, men nedsætter reaktionsenergien,« siger Nis Jepsen.

Konsekvensen kan være særlig stor ved Antarktis, hvor op mod 75 procent af ozonlaget allerede er nedbrudt.

Cfc-gasser

Det er cfc-gasser, der på overfladen af vanddamp-skyerne kan nedbryde ozonen. Cfc-gasser er menneskeligt produceret og er blevet brugt som kølemiddel i mange år. Siden halvfemserne har der stort set været international enighed om at nedtrappe forbruget af cfc-gasser, og nu er det forbudt at producere verden over.

Cfc-gasser kan stige højt op i atmosfæren, hvor gasserne omdannes til klor. Klor indgår i en reaktion, der nedbryder ozon, men gendanner klor-atomet ved slutningen af reaktionen. Derfor kan en lille mængde klor nedbryde en stor mængde ozon. Det forklarer DMI. Her kan du også se en grafik af den kemiske reaktion.

Cfc-gasser er ulovlige at producere nu, men en stor mængde er allerede sluppet ud i atmosfæren. Det forventes, at vi vil have cfc-gasser i atmosfæren mange år endnu. Konsekvenserne af cfc-gasserne forværres med store mængder af vanddamp i atmosfæren.

Emner : Klima
Se også
Mere om Forskning
Værd at Vide: Fra sten, bronze og jern til glasVærd at Vide: Fra sten, bronze og jern til glas
Afsmeltning af Østantarktis risikerer at føre til flere meters havstigningAfsmeltning af Østantarktis risikerer at føre til flere meters havstigning
Matematiske beviser er blevet tungere og mere uforståelige med årene – selv for eksperterPLUS.Matematiske beviser er blevet tungere og mere uforståelige med årene – selv for eksperter
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Starlink-programmet er et luftkastel: Statslig støtte for milliarder er trukket tilbage

Biogasanlæg bruger fossil naturgas til at fremstille 'grøn' gas

SSI om nyopdaget virus fra Kina: 'Vi kender familien'

Supermarkeders energifråds kan halveres: Men tusinder af frysediske er stadig uden låg

Skærpede krav til godstog på Storebælt på vej tre år efter dødsulykke

Starlink-programmet er et luftkastel: Statslig støtte for milliarder er trukket tilbage

Afsmeltning af Østantarktis risikerer at føre til flere meters havstigning

Supermarkeders energifråds kan halveres: Men tusinder af frysediske er stadig uden låg

Biogasanlæg bruger fossil naturgas til at fremstille 'grøn' gas

Amerikansk skyskraber kåret som verdens højeste af træ

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne være interessant at høre hvorfor det øgede vandindhold i atmosfæren medfører øget UV-stråling - hvorfor bliver der koldere på polerne ved at der kommer flere skyer på polerne - det plejer at være omvendt ?

En anden interessant ting ved den underliggende artikel, er at det måske medfører at temperaturen på jorden øges pga. den øgede mængde vand i atmosfæren - til trods for den udsendte mængde SO2/partikler.

En tredje ting der kunne være interessant at høre om: Hvorfor bliver ozon reduceret hurtigere når der kommer mindre "energi" gennem polarskyerne - er det fordi strålingen fra solen reduceres ?

  • 7
  • 1

Gendanner kloratom? Det er vel molekyler der dannes ud fra andre molekyler. Eller sker der atomare processer i stratosfæren? DMI er bedre til at forklare de kemiske processer.

  • 1
  • 1

Hvor meget har spredt sig til polerne, som Nis Jepsen taler om?

Det meste ser ud til at befinde sig mellem -30 og +30 breddegrad og i øvrigt ret hurtigt aftagende.

Til sammenligning er der ~12,5Tera ton vand i atmosfæren, som omsættes i løbet af uger. (Svarende til at der skulle være 25mm vand, hvis alt faldt ud som nedbør).

  • 6
  • 5

Jeg har set på den videnskabelige artikel - og kan slet ikke finde noget af det Ingeniøren og den danske RUCforsker snakker om.

Artiklen snakker om en drivhuseffekt på gr. a. øget indhold af vanddamp i den øvre atmosfære hvor ozonen dannes. Men nævner slet ikke de fænomener (nedbrydning af ozonlaget over polerne) som RUCforskeren tydeligt nok interesserer sig for.

Drivhuseffekten nævnes slet ikke i Ingeniørens omtale?

Iøvrigt er det jo velkendt at nedbrydning af ozon over Sydpolen f. eks. altid sker når den øvre atmosfære over Polen isoleres fra andre luftlag på gr. a. dannelse af en cirkumpolar luftstrøm. (det sker visse tider af året, helt naturligt). Når det sker kan ozon som dannes i luftlag over lavere breddegrader (op mod ækvator) ikke spredes til Polarområdet. Denne transport af ozon til polare områder sker ellers kontinuert (zon dannes jo der hvor der er meget sol, og det er der jo ikke over polerne isærom vinteren) og er en betingelse for at ozonlaget kan opretholdes over Polen. Hvis man ikke havde denne cirkumpolare luftstrøm ville der ikke være noget større problem med de flourholdige stoffer, som bare forøger den virkning man har af en isoleret luftmasse over Polen! Men det taler man jo ikke så meget om, da det er mere givtigt for forskningen at have noget at forske i. Iøvrigt har man jo set at oznlaget varierer meget med årstiden og har store naturlige svingninger. Se f. eks, NASAs film https://ozonewatch.gsfc.nasa.gov/

  • 11
  • 11

Artiklen snakker om en drivhuseffekt på gr. a. øget indhold af vanddamp i den øvre atmosfære hvor ozonen dannes. Men nævner slet ikke de fænomener (nedbrydning af ozonlaget over polerne) som RUCforskeren tydeligt nok interesserer sig for.

Drivhuseffekten nævnes slet ikke i Ingeniørens omtale?

Øget vanddamp i atmosfæren? I klimamodeller og klimaforskning indgår vand ikke som en selvstændig drivhusgas, selvom den er dominerende. Indholdet af vanddamp er bestemt af temperaturen i atmosfæren, da overskud regner ud og underskud giver mere fordampning. Den puls vulkanen gav er væk efter nogle måneder højest.

  • 7
  • 1

Ingeniøren artiklen skriver om 10% ekstra vanddamp i atmosfæren som følge af udbruddet, mens selve den videnskabelige artikel siger 10% ekstra i stratosfæren, hvilket er noget andet.

  • 11
  • 1

er nogenlunde enkelt beskrevet hér: https://eos.org/editors-vox/new-insights-i....

En del af stratosfæreskyerne indeholder udover vand bl.a. også chlor, Cl (fx fra CFC-gasser) og kvælstofforbindelser (N, fx saltpetersyreforbindelser). I den cocktail dannes reaktiv Cl, der kan nedbryde ozon (O3). Mens reaktiv N omvendt nedbryder og dermed uskadeliggør den reaktive Cl.

Men der kan ske omfattende 'denitrifikation' i skyerne, fx ved at N indfanges i partikler/krystaller, der fældes ved gravitation. Polarvindene danner 'optimale' temperaturer og partikelkernetætheder, der favoriserer denne partikeldannelse og udfældning, så balancen mellem reaktiv N og Cl forrykkes. De mest 'optimale' forhold ved antarktis.

Jf. baggrundsartiklen om HTH-vulkanen, så forventes øget vandmængde særligt at øge mængden af hydroxid radikaler, HOx, der også er en ozon-nedbryder.

  • 5
  • 0

Øget vanddamp i atmosfæren? I klimamodeller og klimaforskning indgår vand ikke som en selvstændig drivhusgas, selvom den er dominerende. Indholdet af vanddamp er bestemt af temperaturen i atmosfæren, da overskud regner ud og underskud giver mere fordampning. Den puls vulkanen gav er væk efter nogle måneder højest.

Nu oplyser baggrundsartiklen, at: "It may take several years for the H2O plume to dissipate" allerede i selve abstractet. Således lidt mere en nogle måneder.

Af selve artiklen fremgår, at selv mindre fluktuationer (end vulkanens bidrag) i troposfærens H2O indhold kan give årtier lange ændringer i jordklodens varmestrålings-påvirkning. De har desuden udført indledende beregninger, der viser at den konkrete klimaeffekt af vulkanens udbrud er +0.15 Wm^−2 og sammenligner dette med stigningen pga. CO2 fra 1996 til 2005 på +0.26 Wm^−2.

Fornuftigt nok at få grundig indsigt i disse ting, nu da vulkaner har vist sig omtrent lige så ligeglade med klimaændringer som menneskene, og derfor nok fremturer med deres udledninger.

  • 6
  • 0

Af selve artiklen fremgår, at selv mindre fluktuationer (end vulkanens bidrag) i troposfærens H2O indhold kan give årtier lange ændringer i jordklodens varmestrålings-påvirkning. De har desuden udført indledende beregninger, der viser at den konkrete klimaeffekt af vulkanens udbrud er +0.15 Wm^−2 og sammenligner dette med stigningen pga. CO2 fra 1996 til 2005 på +0.26 Wm^−2.

Ja, her er der tale om troposfæren (de nederste ca 10 km af atmosfæren) som ikke har meget at gøre med de øvre atmosfærelag hvor der dannes ozon. Og det var jo oznnedbrydning man talte om i Ingeniørens artikel.

En udmærkte up-to-date artikel om emnet Ozonlag og ozonhuller kan findes her:

https://klimarealisme.dk/2022/08/02/ozonhu...

Tilsyneladende er der tale om flere mekanismer når det gælder ozonnedbrydning - Flourkarboner er mest en mytre i den forbindelse !

  • 1
  • 15

Bjørn Lomborg kom engang med ideen at have store autonome skibe på havet, som skulle skyde vanddamp højt op i atmosfæres, og derved bremse den globale opvarmning. Hvordan hænger hans ide sammen med denne artikkel, er der kommet ny viden om vanddamp i atmosfæren? https://ing.dk/artikel/lomborg-kunstige-sk...

Han ønskede at danne skyer i den nedre del af atmosfæren, hvor skyer jo vides at reflektere sollys med en netto afkølende virkning. Vanddamp er jo en drivhusgas, men kondenseret vanddamp som findes i skyer er noget andet. Drånberne i skyerne virker refekterende på indfaldende sollys. Men den virkning får du ikke fra vanddamp som gas. Læs nærmere om virkningen af vanddamp og andre drivhusgasser i en skyfri, støvfri atmosfære:

https://arxiv.org/pdf/2006.03098.pdf

  • 2
  • 10

Af selve artiklen fremgår, at selv mindre fluktuationer (end vulkanens bidrag) i troposfærens H2O indhold kan give årtier lange ændringer i jordklodens varmestrålings-påvirkning. ..

(NVJ:) Ja, her er der tale om troposfæren (de nederste ca 10 km af atmosfæren) som ikke har meget at gøre med de øvre atmosfærelag hvor der dannes ozon. Og det var jo oznnedbrydning man talte om i Ingeniørens artikel.

beklager fejl fra min side: det var da de nedre lag i stratosfæren, artiklen beskrev H2O fluktuationer i. Tallene for klimaeffekt per m2 gjaldt for selve tropopausen.

En udmærkte up-to-date artikel om emnet Ozonlag og ozonhuller kan findes her:

https://klimarealisme.dk/2022/08/02/ozonhu...

For letlæste ting vil jeg foretrække https://www.experimentarium.dk/klima/ozon-o3/. Der synes de at have mere fast jord under fødderne, uanset sfærelag.

  • 5
  • 0

En udmærkte up-to-date artikel om emnet Ozonlag og ozonhuller kan findes her:

https://klimarealisme.dk/2022/08/02/ozonhu...

For letlæste ting vil jeg foretrække https://www.experimentarium.dk/klima/ozon-o3/. Der synes de at have mere fast jord under fødderne, uanset sfærelag.

Nåda. Hvor savner de fast jord under fødderne? Der refereres i mit link til bog og artikel af videnskabsmænd med ekspertise i klima. Men klima vil du jo nok ikke diskutere på videnskabeligt grundlag?

  • 2
  • 13

@NVJ:

Om din såkaldte videnskabsmand med ekspertise i klima (i ental vel og nærke):

https://ing.dk/artikel/klimakritiker-saett...

Prøv at læse, hvad nuværende aktive forskere skriver - i stedet for disse meget få marginaliserede, for længst pensionerede ikke-klimaforskere, klimarealisme er nødt til at ty tul, for at finde noget, der matcher deres bizarre synspunkter

  • klimarealisme.dk er et uvidenskabeligt sekterisk fup-site

  • #VidenErFandemeIkkeEtSynspunkt

  • 13
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Forskning

Chok-studie: Vi har overskredet den planetære grænse for kemikalier - PFAS er synderen

21 Kommentarer

Milliarder får brug for aircondition - ikke som luksus, men for at redde liv

35 Kommentarer

Fremtidens togvogne kan trække CO2 ud af luften med den spildte energi fra bremsninger

27 Kommentarer