Enorme Dong-tanke skal tømme 180 skibe med flydende naturgas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enorme Dong-tanke skal tømme 180 skibe med flydende naturgas

Alleryderst i den kolossale Rotterdam Havn - blandt rækkevis af olietanke, procesanlæg og et enkelt kulkraftværk - troner tre kæmpestore, grå gastanke, hvor byggekraner og miniput-arbejdere knokler med at færdiggøre lågene på tankene.

De tre tanke kommer hver til at kunne rumme 180.000 kubikmeter flydende naturgas - nedkølet til minus 160 grader - der sejles ind fra for eksempel Australien, Indonesien og Mellemøsten i specialbyggede skibe.

Nabo til tankene bliver et procesanlæg, som ved hjælp af overskudsvarme fra E.ons nærliggende kulkraftværk skal opvarme gassen til 0 grader, før den sendes ud i det europæiske naturgassystem. En opvarmning, som får gassen til at udvide sig 600 gange.

Gate Terminal, som anlægget hedder, bliver nummer 18 i rækken af flydende gasterminaler i Europa og koster den nette sum af seks milliarder kroner.

Det er her, energiselskabet Dong Energy i foråret købte sig ind på råderetten over en fjerdedel af lagerkapaciteten, hvilket svarer til tre milliarder kubikmeget naturgas på et år. Tre andre selskaber har købt sig ind på resten af lageret. Det er E.On Ruhrgas, østrigske Econgas og hollandske Essent.

Bedre forsyningssikkerhed

De tre milliarder kubikmeter naturgas skal ifølge koncernchef Kurt Bligaard Pedersen udgøre et væsentligt bidrag til forsyningssikkerheden i fremtiden for Dong Energys gaskunder i Tyskland, Danmark, Holland, England og Sverige, som tilsammen købte 10 milliarder kubikmeter gas sidste år. I Danmark har Dong en markedsandel på 36 procent ud af det samlede gasforbrug på fire milliarder kubikmeter.

»Naturgasmængderne i Europa falder, og det samme gør gasproduktionen hos vores traditionelle hovedleverandør, DUC, i den danske del af Nordsøen. Derfor er vi nødt til at finde nye gasleverandører, så vi kan opretholde forsyningen af vore kunder i Nordeuropa og af de tre gaskraftværker, som vi er ved at bygge i henholdsvis England, Norge og Holland, « forklarer Kurt Bligaard.

Han tilføjer, at for at LNG-gassen kan gøre nytte helt oppe i Danmark kræves dog en udbygning af gasledningsnettet mellem Tyskland og Danmark. Den har Dong har opfordret Energinet.dk til at få sat gang i.

Et fjerde ben

Den flydende naturgas ser Dong Energy som et solidt fjerde ben i selskabets fremtidige gasforsyningskæde. Et andet ben består af russisk gas, som Dong Energy fra 2011 har købt en milliard kubikmeter af om året. De to sidste ben udgøres af egen-produceret naturgas primært fra det norske Ormen Lange felt, og af naturgas produceret af for eksempel DUC eller andre nordeuropæiske producenter.

At gå ind i handel med flydende naturgas er noget helt nyt og anderledes for Dong Energy, som jo er vant til at købe og sælge naturgas i rør. Derfor har selskabet også oprettet en ny LNG-afdeling, hvor medarbejderne dels rejser rundt til producenterne af flydende gas i Australien og Mellemøsten og prøver at forhandle kontrakter hjem; dels skal sætte sig ind i hele processen og ikke mindst logistikken omkring terminalen.

Fuld udnyttelse af terminalen kræver nemlig, at ikke mindre end 180 gasskibe årligt kommer af med deres last af naturgas til tiden. Det tager omkring et døgn at losse et LNG-skib, så der er ikke meget, der må gå galt:

»Den største udfordring for os har været at skulle forstå logistikken i skibsfart, som LNG jo er dybt afhængig af: Hvad gør man for eksempel, hvis gasskibet er forsinket på grund af dårligt vejr og så ikke kan komme til kaj som aftalt og forsinker hele processen,« siger Kurt Bligaard.

Han tilføjer, at der selvfølgelig er løsninger på alle disse spørgsmål, men at det kræver en ny måde at tænke på for selskabet.

Gassælgere tøver

Endnu har Dong Energy ikke lukket nogen aftaler om køb af flydende gas, idet relativt lave priser lige nu får gassælgerne til at tøve med at indgå langsigtede aftaler. LNG er generelt dyrere end rørbunden gas på grund af omkostninger til nedkøling, terminalanlæg, transport med videre, men Dong Energy forventer alligevel, at LNG-tiltaget bliver en god forretning på grund af knapheden på gas i Europa.

Aktieanalytiker Henrik Brünniche Lund fra Carnegie Bank vurderer også, at det er fornuftigt af Dong Energy at skaffe sig mulighed for at spille på flere heste ved også at kunne handle med flydende naturgas:

»Med det kraftige fald i gasproduktionen i Holland, England og Danmark er det nødvendigt for et selskab som Dong Energy på sigt at skaffe sig nye og alternative gasleverandører,« siger han.

FAKTA: Flydende naturgas sluger energien

  • Liquid Natural Gas (LNG) spilder en del af sin egen energi - ifølge Dong Energy i alt omkring 10 procent.

  • Hovedparten går til nedkøling af gassen til minus 160 grader, mens fordampning fra skibe og lagertanke, som ikke køles, også betyder tab af energi. På mange skibe og i tankene nyttiggøres den fordampede gas dog som regel.

  • Før gassen sendes ud i naturgasnettet, skal den genopvarmes til 0 grader, hvilket også kræver energi.

  • På anlægget i Rotterdam udnyttes overskudvarmen fra et kraftværk til opvarmning af naturgassen.

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Gassen vil udvide 600 gange, når den opvarmes til 0 grader".

Er der nogen derved, hvor stort det tryk vil blive?

  • 0
  • 0

Ville det ikke være åbenlyst at genindvinde noget af den energi der bruges til at køle gassen ned med, f.eks. drive en Stirling motor el. lign. på temperaturforskellen mellem overskudsvarmen og gassen?

  • 0
  • 0

Det lyder enormt klimavenligt at sende gastankere fra den modsatte side af kloden med nedkølet gas, holde det nedkølet til -160 grader og opvarme til 0 grader (med overskudsvarme) fra et kulfyret kraftværk. I tillæg hertil skal gastankerne formodentlig returnere uden last.

  • 0
  • 0

Det lyder enormt klimavenligt at sende gastankere fra den modsatte side af kloden med nedkølet gas, holde det nedkølet til -160 grader og opvarme til 0 grader (med overskudsvarme) fra et kulfyret kraftværk. I tillæg hertil skal gastankerne formodentlig returnere uden last.

Nejda, vi sender da CO2 tilbage, så vi kan fortsætte med at være en klimaduks.

  • 0
  • 0

Det lyder enormt klimavenligt at sende gastankere fra den modsatte side af kloden med nedkølet gas, holde det nedkølet til -160 grader og opvarme til 0 grader (med overskudsvarme) fra et kulfyret kraftværk. I tillæg hertil skal gastankerne formodentlig returnere uden last.

man holder det ikke nedkølet men forbruger fordampningen til drift af skibets motor som altså bruger naturgas

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten