Enorm dypkoger skal give københavnerne mere grøn fjernvarme

Illustration: Dong Energy

Hvis alt går efter planen, bliver det aldrende københavnske Svanemølleværk udstyret med en enorm dyppekoger på 80 MW, som fra 4. kvartal 2017 skal levere spidslastvarme til det københavnske fjernvarmenet.

Det er Dong Energy, der installerer den store elpatron for at efterkomme fjernvarmeselskabernes behov for mere spidslastvarme fra værket, der ellers kører på naturgas og udelukkende producerer fjernvarme.

»En elpatron giver rigtig god fleksibilitet. Den kan starte på ti minutter, bruger ikke energi, når den står stille, og så repræsenterer den et stort elforbrug, der kan aktiveres, når strømmen er billig,« forklarer kommerciel direktør i kraftværksdivisionen hos Dong Energy Anders Christian Nordstrøm.

Samtidig påpeger han, at det er smart at tilslutte kraftige elpatroner på eksisterende eller forhenværende elværker, hvor elnettet typisk er stærkt nok. Der er et 30 kV net ført frem til Svanemølleværket.

Elpatron-anlægget på Svanemølleværket bliver opbygget efter samme princip som på Studstrupværket med to stk. 40 MW kedler, der ses i baggrunden. Illustration: Dong Energi

Fjerde elpatron hos Dong

Elpatronen, som koster i omegnen af 70 mio. kroner (8-900.000 kr. pr MW), er den fjerde store elpatron på Dong Energys kraftværker.

Der er i forvejen én elpatron i Studstrupværket på 80 MW, én på Asnæs på 90 MW og en mindre på 30 MW på Esbjergværket. Elpatronen på Studstrupværket ejer Dong Energy dog ikke selv; den tilhører det aarhusianske fjernvarmeselskab AffaldVarmeAarhus, der aftager varmen.

Læs også: Dong: Vores kraftværker bruger allerede billig vindmøllestrøm i elpatroner

»Vi kommer ikke til at tjene særlig meget på elpatronen på Svanemølleværket. For når man kun laver varme, så er der ikke nogen afgifts- og kraftvarmefordel. Den bedste forretning får man, når elproducenten kan bruge elpatronerne til regulering, og varmeselskabet har brug for spids- og reservelastkapacitet,« siger han og tilføjer, at det derfor er AVA i Aarhus, der har finansieret elpatronen.

Læs også: Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne

Elpatron frem for varmepumpe

Erfaringerne fra de andre projekter viser, at elpatronerne kører som spidslast i kortere perioder, mens de kører cirka 100-200 timer årligt som følge af lave elpriser på elmarkedet.

Med etablering af elpatronen vil fjernvarmen i København udlede mindre CO2, fordi man ellers ville have bygget en ny spidslastkedel, der skulle køre på naturgas.

Læs også: Aalborg-forskere viser vejen til et København uafhængigt af fossile brændsler

Hvor grøn afhænger endvidere af, om spidslast-varmen fra elpatronen for eksempel erstatter varme fra en biomasse-, naturgas- eller oliekedel, der er ude af drift.

Hvorfor køber I en elpatron og ikke en langt mere effektiv varmepumpe?

»Varmepumper og elpatroner giver forskellige former for fleksibilitet: Varmepumpen kan slukkes og dermed mindske forbruget, mens elpatronen kan bruges til at øge elforbruget, når elprisen er lav. Det er det, der i stigende grad er brug for,« vurderer Anders Christian Nordstrøm.

Mangler god varmekilde

Han uddyber med, at en varmepumpe med en god varmekilde er så effektiv, at den bør køre i grundlast, og at den derfor bedst kan bidrage til at nedregulere forbruget, når elprisen er høj.

»De to teknologier giver så at sige regulering i hver sin ende af spekteret,« siger han.

Han tilføjer, at der ikke lige er en god varmekilde til varmepumpen til rådighed i nærheden af Svanemølleværket, da havvand giver en dårlig virkningsgrad (COP-faktor) på varmepumper.

Læs også: Kritisk borgmester: Ny varmeplan satser for meget på biomasse

Ifølge Anders Christian Nordstrøm er der også et stort prishop mellem de to teknologier, idet en stor varmepumpe pr. MW koster fire til seks gange så meget som en elpatron.

Dong Energy har aftaler med de københavnske fjernvarmeselskaber om varmeleverancer fra Svanemølleværket frem til og med 2028.

Læs også: Nu bygger de Danmarks sidste store kraftværk

Ifølge Energinet.dk er der primo 2016 installeret i alt 135 MW elpatroner i Østdanmark og 422 MW elpatroner i Vestdanmark.

Læs også: Professor: Hvor er varmepumperne i hovedstadens varmeplan?

Man forventer yderligere 110 MW installeret i Vestdanmark i løbet af 2016 og har kendskab til 110 MW elpatroner, som eventuelt forventes etableret i Københavns-området fremover.

Forslaget om at etablere en elpatron på Svanemølleværket skal behandles af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune 22. august, hvorefter forslaget sendes i høring.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fjernvarmen har en hel del positive erfaringer med Accumulator tanke, så ideen er OK, men prisen som fjernvarmeforsyningen skal betale for en MWh varme er problematisk.

Er det prisen på en El-Mwh? Er det prisen på en Fjernvarme MWh?

Forskellen ligger på en faktor ca. 2, så det er ikke helt ligegyldigt.

  • 1
  • 1

"Han tilføjer, at der ikke lige er en god varmekilde til varmepumpen til rådighed i nærheden af Svanemølleværket, da havvand giver en dårlig virkningsgrad (COP-faktor) på varmepumper."

Kalorier er kalorier og der er ret mange af dem i havvand lige ved værket. Betydeligt flere end i jord eller luft og ret lettilgængelige året rundt.

  • 2
  • 2

I koekkenet har induktionskogeplader en vaesentlig hoejere virkningsgrad end varmespiraler! Har det vaeret overvejet?

  • 0
  • 9

Ja, men det ændre ikke på at behovet kun er 100-200 timer om året, det er det helt afgørende for valg af el-patron. Der skal pumpes frygtelig meget havvand igennem en varmepumpe for at levere 80 MW om vinteren, hvor man højest kan sænke temperaturen 2-3°C.

  • 3
  • 0

I koekkenet har induktionskogeplader en vaesentlig hoejere virkningsgrad end varmespiraler! Har det vaeret overvejet?

Der er tale om at minimere varmetabet til omgivelserne.

En elpatron nedsænket i vand har en virkningsgrad meget tæt på 100% (evt. med et lille varmetab til elledningerne), og det kan selv en induktionskogeplade ikke hamle op med.

Men en varmepumpe kunne gøre det meget bedre.

Men det virker lidt som at gå over åen efter vand. Først brænder man naturgas for at lave el (med tab), derefter bruger man samme el til at lave varmt vand. Det må give en dårlig virkningsgrad.

  • 1
  • 3

Elkedler i denne størrelse virker snarere som induktionskomfur end med varmespiraler.

På den måde kan det også reagere langt hurtigere, og man risikerer ikke nedsmeltning.

Eneste ulempe er, at vandet skal have en ledningsevne, og det skal fjernvarmevandet helst ikke, så derfor sidder der en varmeveksler mellem elkedelvandet og fjernvarmevandet.

  • 4
  • 1

Der er store spildvandsledninger i nærheden af Svanemølleværket. Kunne man ikke overveje at bruge spildevandet som energikilde for varmepumpen, f.eks. ved at lægge køleslanger i spildevandsledningerne.

  • 0
  • 1

@Peter Larsen

Men det virker lidt som at gå over åen efter vand. Først brænder man naturgas for at lave el (med tab), derefter bruger man samme el til at lave varmt vand. Det må give en dårlig virkningsgrad.

Det er hovedsagelig når der er meget vind og derfor elpris lav at el-patronerne skal bruges. Som beskrevet i artiklen:

"Erfaringerne fra de andre projekter viser, at elpatronerne kører som spidslast i kortere perioder, mens de kører cirka 100-200 timer årligt som følge af lave elpriser på elmarkedet."

  • 2
  • 0

Det er da gode nyheder - jeg var ikke klar over det. Lad os da vente på resultaterne af dette udviklingsprojekt.

  • 0
  • 0

Elkedler i denne størrelse virker snarere som induktionskomfur end med varmespiraler.

Thomas - Hmmmmnn! Elektrodekedlen fungerer ved at trække en strøm/ modstand mellem flere elektroder placeret i en beholder påfyldt totalt rent vand - om muligt bedre end end kraftværksvand.

Herfra pumpes vandet over en veksler, så energien kan afgives til fjernvarmevandet ...

Fordelen ved dette er at elektrodekedlen kan holdes oppe på højspændingsdelen på kraftværket, hvilket minimerer kabeltilslutiningerne og evt. lavspændingstransformere

  • 4
  • 0

Den snak om at bruge spildevand eller havvand forstår jeg ikke. Ved varmepumper skal der bruges to reservoirer og EL til at flytte kalorier fra den lave temperatur til den høje. Men vi har jo allerede lavtemperatur reservoiret i form af det indkommende og brugte fjernvarmevand på måske 25 grader C. Det må have langt højere temperatur end spildevand og havvand.

Det må være investeringsomkostningen eller tåbelige afgiftsregler, der taler for EL-patron i stedet for varmepumpe, der vil give 2-3 gange flere kalorier pr. kWh.

Det betyder også at en varmepumpe vil kunne indsættes tidligere, når EL-prisen falder og substituere en større mængde gas med forbedret totaløkonomi.

  • 0
  • 4

Lars - jeg tror at du her blander spiral varmeplader sammen med dyppekoger. En elkedel er det mest effektive værktøj til at varme vand.

  • 1
  • 0

Der er ikke nogen fidus i at afkøle det returvand, der skal varmes op igen. Det ville være en evighedsmaskine.

Jo det er der, hvis man har en elproduktion, lavere kølevandstemperatur = højere elvirkningsgrad.

Når man kalder fjernvarme for spildvarme er det falsk markedsføring, ved ren elproduktion er kølevandstemperaturen 25-30°C ved udgangen, og det kan ikke bruges til fjernvarme, medmindre alle har gulvvarme, og el til brugsvand. Alle damp baserede kraftvarmeværker producere varme ved at "ofre" noget på el virkningsgraden i forhold til rene elkraftværker.

Men igen, artiklen drejer sig om at nyttiggøre en "overproduktion" 100-200 timer om året.

  • 0
  • 1

Når man kalder fjernvarme for spildvarme er det falsk markedsføring, ved ren elproduktion er kølevandstemperaturen 25-30°C ved udgangen, og det kan ikke bruges til fjernvarme, medmindre alle har gulvvarme, og el til brugsvand. Alle damp baserede kraftvarmeværker producere varme ved at "ofre" noget på el virkningsgraden i forhold til rene elkraftværker.

Det koster 4 % el-virkning på kraftværkets el-virkning at hæve temperaturen på kraftværkets kondensatortemperatur og lave fjernvarme ved 90 C. Og det er en rimelig god 'handel' når så hele spildenergien som ellers endte med at opvarme havvand nu ender som fjernvarme.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten