Hvis alt går efter planen, bliver det aldrende københavnske Svanemølleværk udstyret med en enorm dyppekoger på 80 MW, som fra 4. kvartal 2017 skal levere spidslastvarme til det københavnske fjernvarmenet.
Det er Dong Energy, der installerer den store elpatron for at efterkomme fjernvarmeselskabernes behov for mere spidslastvarme fra værket, der ellers kører på naturgas og udelukkende producerer fjernvarme.
»En elpatron giver rigtig god fleksibilitet. Den kan starte på ti minutter, bruger ikke energi, når den står stille, og så repræsenterer den et stort elforbrug, der kan aktiveres, når strømmen er billig,« forklarer kommerciel direktør i kraftværksdivisionen hos Dong Energy Anders Christian Nordstrøm.
Samtidig påpeger han, at det er smart at tilslutte kraftige elpatroner på eksisterende eller forhenværende elværker, hvor elnettet typisk er stærkt nok. Der er et 30 kV net ført frem til Svanemølleværket.
Elpatronen, som koster i omegnen af 70 mio. kroner (8-900.000 kr. pr MW), er den fjerde store elpatron på Dong Energys kraftværker.
Der er i forvejen én elpatron i Studstrupværket på 80 MW, én på Asnæs på 90 MW og en mindre på 30 MW på Esbjergværket. Elpatronen på Studstrupværket ejer Dong Energy dog ikke selv; den tilhører det aarhusianske fjernvarmeselskab AffaldVarmeAarhus, der aftager varmen.
»Vi kommer ikke til at tjene særlig meget på elpatronen på Svanemølleværket. For når man kun laver varme, så er der ikke nogen afgifts- og kraftvarmefordel. Den bedste forretning får man, når elproducenten kan bruge elpatronerne til regulering, og varmeselskabet har brug for spids- og reservelastkapacitet,« siger han og tilføjer, at det derfor er AVA i Aarhus, der har finansieret elpatronen.
Erfaringerne fra de andre projekter viser, at elpatronerne kører som spidslast i kortere perioder, mens de kører cirka 100-200 timer årligt som følge af lave elpriser på elmarkedet.
Med etablering af elpatronen vil fjernvarmen i København udlede mindre CO2, fordi man ellers ville have bygget en ny spidslastkedel, der skulle køre på naturgas.
Hvor grøn afhænger endvidere af, om spidslast-varmen fra elpatronen for eksempel erstatter varme fra en biomasse-, naturgas- eller oliekedel, der er ude af drift.
Hvorfor køber I en elpatron og ikke en langt mere effektiv varmepumpe?
»Varmepumper og elpatroner giver forskellige former for fleksibilitet: Varmepumpen kan slukkes og dermed mindske forbruget, mens elpatronen kan bruges til at øge elforbruget, når elprisen er lav. Det er det, der i stigende grad er brug for,« vurderer Anders Christian Nordstrøm.
Han uddyber med, at en varmepumpe med en god varmekilde er så effektiv, at den bør køre i grundlast, og at den derfor bedst kan bidrage til at nedregulere forbruget, når elprisen er høj.
»De to teknologier giver så at sige regulering i hver sin ende af spekteret,« siger han.
Han tilføjer, at der ikke lige er en god varmekilde til varmepumpen til rådighed i nærheden af Svanemølleværket, da havvand giver en dårlig virkningsgrad (COP-faktor) på varmepumper.
Ifølge Anders Christian Nordstrøm er der også et stort prishop mellem de to teknologier, idet en stor varmepumpe pr. MW koster fire til seks gange så meget som en elpatron.
Dong Energy har aftaler med de københavnske fjernvarmeselskaber om varmeleverancer fra Svanemølleværket frem til og med 2028.
Ifølge Energinet.dk er der primo 2016 installeret i alt 135 MW elpatroner i Østdanmark og 422 MW elpatroner i Vestdanmark.
Man forventer yderligere 110 MW installeret i Vestdanmark i løbet af 2016 og har kendskab til 110 MW elpatroner, som eventuelt forventes etableret i Københavns-området fremover.
Forslaget om at etablere en elpatron på Svanemølleværket skal behandles af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune 22. august, hvorefter forslaget sendes i høring.
