En enkeltbillet til Mars, tak

Billetten gælder kun én vej: Ud. Alligevel er den 34-årige danske systemingeniør Christian Ohlendorff Knudsen taknemmelig for at være blandt de 100 sidste finalister til projektet Mars One, der skal kolonisere mennesket på Mars.

»Jeg vil være med til at skabe teknologiske landvindinger, som vi alle kommer til at nyde godt af i fremtiden. Det, der betyder mest for mig, er at kunne give noget tilbage til samfundet,« lyder det resolutte svar på spørgsmålet om, hvorfor han har meldt sig.

Drømmer du blot om et nyt arbejde? Tjek Jobfinder.

Christian O. Knudsen var bare en af 202.586 personer fra 140 lande, der meldte sig, da første ansøgningsrunde løb af stablen i 2012. Af de knap 500 danskere, der drømte om en tur til Mars, er han sidste tilbageværende kandidat.

Rumforskningen har sat sine præg på din hverdag

»Det er klart, at jeg er stolt. Der var nogle virkelig stærke kandidater tilbage blandt de 600, vi var, inden denne runde,« siger han.

Efter planen skal de 24 endeligt udvalgte være på plads mod udgangen af 2015. Inden da skal de igennem endnu to udvælgelsesrunder, som de endnu ikke ved meget om. Og så skal de ‘uddannes’ til astronauter.

Skal tjene som inspiration for Jorden

»Teknik og elektronik har været mine største interesse, så længe jeg kan huske,« siger Christian O. Knudsen, der i dag arbejder som systemingeniør med ansvar for et datacenter ved et webhosting-firma.

»Min glødende interesse betyder, at jeg er i stand til at suge viden til mig. Og det, tror jeg, er det vigtigste under en sådan mission,« siger han.

Set med Christian O. Knudsens briller er nærmeste pendant til Mars One-projektet Apollo-missionerne i 60’erne og 70’erne. Missioner, som bragte store teknologiske omvæltninger med sig og inspirerede folk til både at interessere sig for og uddanne sig inden for teknologien.

»En af de vigtigste ideer med projektet er, at vi skal lære at være selvforsynende. Det, vi gør, kan selvfølgelig ikke overføres direkte til Jorden, men det kan tjene som inspiration for en verden, der skal omstille sig til vedvarende energi, bæredygtig dyrkning af jorden og lignende,« siger Christian O. Knudsen.

Ofrer sig for et større perspektiv

Holder tidsplanen, skal de to første deltagere sendes mod Mars i et SpaceX-rumskib i 2024. Når de kaldes deltagere, skyldes det, at projektet finansieres ved hjælp af et reality show, som giver betalende seere mulighed for at følge kolonisternes liv på Mars.

Her skal de bo i kapsler, hvor de vil opholde sig 80 procent af tiden, fordi atmosfæren på Mars er tynd, strålingsfaren høj og temperaturen lav. Resten af deres liv vil hverdagen være begrænset til cirka 50 kvadratmeter, hvor Mars-støvet konstant vil trænge ind.

At det bliver en hård psykologisk udfordring, er Christian O. Knudsen ikke blind for, men han føler sig godt rustet.

»Jeg har afvejet risiko versus gevinster og gør det fortsat løbende. Faktisk hver dag. Når alt kommer til alt, handler det om at bringe et offer for at skabe gevinst i det store hele, og det er jeg afklaret med,« siger han.

Mars One er et privat projekt med base i Holland. Bag projektet står den hollandske ingeniør og entreprenør Bas Lansdorp. Med i projektet er også den danske arkitekt Kristian von Bengtson. Projektets erklærede mål er at bygge en koloni på Mars med mennesker, der ikke har mulighed for at vende tilbage.