Enkelhedens arkitekt bliver ved at bygge broer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enkelhedens arkitekt bliver ved at bygge broer

I 2016 begynder byggeriet af en 1,3 milliarder kroner dyr skråstagsbro over Elben i Hamborg. Bag broen står et dansk-tysk rådgiverhold, og arkitektfirmaet Dissing+Weitling udgør det danske bidrag.

Designforslaget fra holdet blev valgt, fordi, det var ‘suverænt gennemarbejdet helt ned i detaljerne,’ som det lød i dommerbetænkningen.

En af de hovedansvarlige for linjerne er Poul Ove Jensen. 40 år efter, at han begyndte hos Dissing+Weitling, er den 76-årige arkitekt stadig med til at tegne stregerne til nogle af verdens største og dyreste bygværker: broerne. Og det er netop blikket for de afgørende detaljer, der er Poul Ove Jensens kendetegn, mener Lars Hauge, der er direktør for Cowis broafdeling:

»Poul Ove er meget god til at være stringent – til at se en rytme og lænke ting sammen,« siger han.

Et godt eksempel er Østbroen på Storebælt – den første bro, som Arne Jacobsen-arvtagerne Dissing+Weitling og Poul Ove Jensen tegnede.

»Man kan kende en Dissing+Weitling-bro på, at der er ro og simpelhed. Poul Ove har den holdning, at der aldrig må være dele af en bro, der er staffage. Der skal være en strukturel baggrund for alt, hvad man laver,« siger Lars Hauge.

På Storebæltsbroen kan man se Poul Ove Jensens aftryk på den konstante dragerhøjde, den ens afstand mellem hængerne, de skarptskårne kantbjælker, der giver brodækket et slankt udseende, og ved, at der ikke er nogen drager mellem brotårnene under brodækket, fortæller Lars Hauge:

»Poul Ove insisterede på, at der ikke skulle være en tværdrager under brodækket, for så ville det se ud, som om brodækket hvilede på tværdrageren, og ikke som om det hang i brokablerne. Derfor blev Storebæltsbroen den første hængebro, hvor brodækket svæver gennem brotårnet,« siger han.

Fjern pynten

Når Poul Ove Jensen selv skal beskrive sin designfilosofi, handler det om rene konstruktioner.

»Tidligere kom arkitekterne ind og skulle forsøge at pynte på ingeniørernes arbejde. Vi insisterer på at komme med fra starten af projekterne og har altid forsøgt at tage alt pynten væk og lave en optimal konstruktion,« siger han.

Siden brodebuten i 1988 har Poul Ove Jensen stået i spidsen for eller være involveret i stort set alle de 200-300 broprojekter, der har passeret skrivebordene på Christianshavn. I sin 40-årige karriere har han været partner, administrerende direktør og leder af broafdelingen. I dag er han frigjort til at tegne broer, og han har ingen planer om at holde op:

»Jeg synes stadig, at jeg har det meget sjovt med det her. Når du designer et hus, har du en masse ingredienser: vinduer, tage, facader, vægbeklædning, som du kan arbejde med. Men når du laver en bro, har du kun konstruktionen. I al deres enkelthed bliver broer ved med at være en meget spændende form for arkitektur.«

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først